Myndigheder i andre EU-lande skal – udenom danske domstole og andre danske myndigheder – kunne påbyde, at danske udbydere af hjemmesider skal fjerne såkaldt "terrorrelateret indhold" indenfor bare en time.

Den danske myndighed vil ikke foretage selvstændig sagsbehandling.
Nick Hækkerup, justitsminister

Kort før jul nåede EU's justitsministre og EU-parlamentet til enighed om EU-kommissionens forslag til en forordning om terrorrelateret onlineindhold.

I et faktablad om forordningen skriver EU blandt andet, at: "De kompetente myndigheder i medlemsstaterne vil få beføjelse til at udstede påbud til tjenesteudbyderne om at fjerne terrorrelateret indhold eller deaktivere adgangen hertil i alle medlemsstater. Tjenesteudbyderne skal derefter fjerne eller deaktivere adgangen til indholdet inden for en time".

>> LÆS OGSÅ: Hjemmesider skal renses for "terrorrelateret indhold"

Forordningen ventes vedtaget i første halvdel af 2021.

I strid med grundloven

EU's krav om, at myndigheder i andre EU-lande – udenom danske myndigheder – skal kunne træffe retligt bindende påbud om, at udbydere af hjemmesider i Danmark skal fjerne såkaldt terrorrelateret indhold på nettet, er i strid med grundloven.

I et notat om forordningen skriver Justitsministeriet blandt andet, at "den kompetente myndighed i enhver medlemsstat ifølge forordningen kan udstede bindende påbud om fjernelse af terrorrelateret indhold til en hostingtjenesteudbyder med hovedsæde i Danmark med virkning i Danmark". 

"Afgørelsen bliver bindende for hostingtjenesteyderen umiddelbart, og uden at en dansk myndighed bliver involveret først, hvilket ikke er muligt efter grundloven. Det skyldes, at danske myndigheder efter dansk statsret anses for enekompetente til at udøve myndighedsbeføjelser inden for det danske territorium", hedder det videre i Justitsministeriets notat.

Kort før jul var justitsminister Nick Hækkerup i samråd i Folketingets Europaudvalg om EU-forordningen. Her rejste EU- og retsordførere deres bekymring for grundloven.

– Det er et problem, hvis udenlandske myndigheder kan påbyde, at danske virksomheder skal fjerne indhold på hjemmesider. Det må være de danske myndigheder, der træffer den slags beslutninger, lød det fra Venstres medlem af Europaudvalget, Kim Valentin.

Praktisk løsning

Men Justitsministeriets jurister mener at have fundet en løsning på grundlovsproblemet.

Ministeriet vil undgå grundlovsbrud ved at lade Politiets Efterretningstjeneste (PET) være et slags ekspeditionskontor.

Konkret skal alle udenlandske myndigheders krav om at fjerne indhold fra danske hjemmesider en tur forbi PET, der uden at tage selvstændig stilling skal ekspedere den udenlandske myndigheds krav om at fjerne indhold på danske hjemmesider.

Ministerens løsning fik ordførerne til at kræve svar på, om PET reelt skal behandle og tage stilling til de udenlandske myndigheders krav i Danmark, og om danske PET kan sige nej til et udenlandsk krav om censur af danske udbyderes hjemmesider. Justitsministeren lægger ikke skjul på, at PET ikke skal behandle sagerne:

– Vil der ske en reel sagsbehandling i Danmark? Det vil der ikke. Den danske myndighed vil ikke foretage selvstændig sagsbehandling, understregede justitsminister Nick Hækkerup.

Løftede øjenbryn

Justitsministerens "løsning" vækker undren hos IT-Politisk Forening. 

– Justitsministeren forestiller sig, at det danske grundlovsproblem kan løses ved, at den udenlandske myndighed ikke sender påbuddet direkte til den danske hostingtjenesteyder, men i stedet til den danske myndighed, som derefter videresender påbuddet i alle tilfælde uden selvstændigt at tage stilling til det, siger formand for IT-Politisk Forening Jesper Lund til Arbejderen.

Han fortsætter:

– Jeg undrer mig meget over, at grundlovsproblemet kan løses på denne måde. Problematikken er, at danske myndigheders beføjelser efter grundlovens paragraf 20 ikke kan overdrages til andre stater, og det er stadig en anden stat, som træffer den reelle afgørelse om, hvad der skal fjernes.

Hvad er "terrorrelateret indhold"?

EU definerer "terrorrelateret onlineindhold" som materiale, der "kan bidrage til at begå terrorhandlinger". Det kan eksempelvis være "forherligelse af terrorhandlinger" eller at "promovere en terrorgruppes aktiviteter".

– Terrorrelateret indhold er defineret meget bredt i forordningen. Sågar billeder af terrorhandlinger kan være omfattet, hvis udbredelsen kan risikere at skabe nye terrorhandlinger. Definitionen er så bred, at det i forordningen er nødvendigt at lave undtagelser for at beskytte ytringsfriheden og pressefriheden. Men det er myndighederne, der afgør, om formålet med indholdet er at skabe debat, så det er omfattet af undtagelserne, siger Jesper Lund fra IT-Politisk Forening til Arbejderen.

Også i Folketingets Europaudvalg er der bekymring over den brede definition og for ytringsfriheden. Venstre opfordrer til at droppe den meget brede definition:

– Hvad er det, vi taber på gulvet, når vi prøver at imødegå terrorrelateret indhold på nettet? Terrorrelateret indhold bør begrænses til kun at være direkte opfordringer til terrorisme. Hvis man gør det for bredt, risikerer man at kollidere med ytringsfriheden. Terrorhandlinger skal modvirkes, men vi er nødt til at kigge på, hvor langt vi er villige til at gå i forhold til at indskrænke ytringsfriheden, advarede Venstres Kim Valentin.

Han fortsatte:

– Terror skal bekæmpes. Men hvad er terror? Det er en diskussion, som vi er nødt til at tage. Skal tusindvis af opslag og sider kunne lukkes ned for finde en enkelt terrorist? Hvad med den skade på ytringsfriheden vi gør, når vi åbner op for det her? Det mangler vi en grundlæggende debat af, mener Kim Valentin.

Enhedslistens Søren Søndergaard efterlyste en liste med eksempler på opslag, der risikerer at blive taget af nettet.

– Vil ministeren komme med nogle eksempler på, hvad der kan opfattes som "terrorrelateret indhold"? Nelson Mandela blev først fjernet fra USA's terrorliste, efter han var blevet indsat som præsident i Sydafrika. Det siger noget om definitionsproblemerne. Hvornår er man terrorist? Især dem der ligger på kanten, sagde Søren Søndergaard.

Han uddybede:

– Det er et problem, at definitionen af "terrorrelateret indhold" er så bred. Især forordningens mulighed for at lukke ned for "promovering af terrorgruppers aktiviteter". Hvor går grænsen? Hvornår er noget et legitimt politisk synspunkt, og hvornår er det promovering af terror?

Udbydere skal være proaktive

Hjemmesideudbydere i alle EU-lande skal oprette kontaktpunkter, så udenlandske myndigheder hurtigt kan kræve såkaldt "terrorrelateret indhold" fjernet. Hvis en udbyder flere gange ikke lever op til kravet om at fjerne indhold inden for en time, skal virksomheden kunne idømmes bøder på op til fire procent af omsætningen.

Men udbyderne skal ikke bare sidde og vente på, at myndigheder udsteder påbud om opslag, der skal fjernes. Udbyderne skal hele tiden selv holde øje med, om der ligger såkaldt "terrorrelateret indhold" på deres sider. EU vil nemlig pålægge udbyderne af hjemmesider at tage "proaktive foranstaltninger", der skal spore "terrorrelaterede opslag".

Forordningen pålægger også Danmark og de øvrige EU-lande at vedtage "effektive" og "afskrækkende" sanktioner overfor virksomheder, der ikke retter ind.

Forordningsforslaget er fremsat for at sikre et velfungerende indre marked og er derfor ikke omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender, oplyser Justitsministeriet i et notat om forslaget.

Kritiske høringssvar

Dansk Erhverv, Teleindustrien, Dansk Industri, Institut for Menneskerettigheder og IT-Politisk Forening udtrykker alle i deres høringssvar dyb bekymring for forslaget.

Både Dansk Industri og Dansk Erhverv advarer om, at definitionen af "terrorrelateret indhold" er for bred. Herudover er Dansk Erhverv betænkelig ved, at der med forslaget åbnes op for administrative påbud, og anbefaler i stedet, at påbud kun kan ske ved en retskendelse.

Institut for Menneskerettigheder advarer om, at kravet om, at udbyderne selv skal indføre "proaktive foranstaltninger", der skal kunne spore "terrorrelaterede opslag", kan føre til, at udbyderne "i højere grad, end hvad der er nødvendigt, vil begrænse materiale og indhold".

IT-Politisk Forening advarer om, at forslaget "åbner op for en ret vidtgående censur af borgernes ytringer på internettet samt en automatiseret overvågning af disse ytringer", samt at definitionen af terrorrelateret indhold "rækker langt ud over indhold, som opfordrer til udførelse af terrorhandlinger, og som kan udgøre en reel fare for den offentlige sikkerhed."

It- og teleselskabernes brancheorganisation Teleindustrien advarer om, at EU-forordningen kan føre til en privatisering af afgørelser om, hvornår ytringsfrihed skal indskrænkes, da private selskaber pålægges at identificere og vurdere, om konkret indhold på nettet skal fjernes. Den slags beslutninger skal alene foretages af domstolene, mener Teleindustrien.

Også IT-Politisk Forening advarer mod at privatisere afgørelser om at fjerne indlæg på internettet:

"Private virksomheder (bliver) eksplicit pålagt at forebygge udbredelsen af terrorrelateret indhold. Denne fremgangsmåde skaber en meget uheldig cocktail af lovgivningsmæssige og private initiativer mod terrorrelateret indhold, hvor borgerne reelt ikke kan klage over 'afgørelser' om at fjerne indhold, fordi disse afgørelser formelt træffes af private virksomheder uden for retsstatens gængse kontrolforanstaltninger af statens magtudøvelse. Den er i vidt omfang erstattet af privatiseret retshåndhævelse", advarer IT-Politisk Forening i sit høringssvar.

En del af artiklen kan downloades og printes i PDF her