Danskerne skal spørges, om vi fortsat vil være medlem af EU, det er budskabet fra Folkebevægelsen mod EU's landsmøde i Gladsaxe i weekenden.

Unionens angreb på vores velfærd og demokrati er større end nogensinde før. Der er brug for os.
Rina Ronja Kari

Folkebevægelsen har søsat en underskriftsindsamling for at få en folkeafstemning om EU-medlemsskabet. Men hvis afstemningen skal vindes, er det nødvendigt at kæmpe side om side, uanset partifarve med fællesnævneren ud af EU.

Betydningen af politisk bredde i EU-modstanden blev understreget igen og igen på Folkebevægelsen mod EU's landsmøde i Gladsaxe i weekenden.

Bevægelsen kunne fejre både en vundet folkeafstemning om retsforbeholdet og flere medlemmer. Med 1200 nye medlemmer siden EU-parlamentsvalget i 2014 og med 183 delegerede er landsmødet det største i 20 år.

– Vi har nogle udfordringer, som vi er nødt til at løse, hvis vi skal være i stand til at udnytte den situation, vi står i. Folkebevægelsen har et kæmpe potentiale. Det kunne vi se den 3. december. Alle ja-partierne har mange medlemmer og vælgere, som siger nej til unionsudviklingen, selvom deres partier siger ja. Det skal vi samle op, understreger Karen Sunds, der er aktiv i Djursland-komiteen.

Hun mener, at det nationale spørgsmål er mere brændende end nogensinde før. 

– Kampen for at forsvare de landvindinger, som vi har vundet på nationalt plan, imod unionsudviklingen, er mere intens end nogensinde. Hvis vi er bange for at blive kaldt nationalister og tale til folks krænkede nationale følelser, så overlader vi pladsen til Dansk Folkeparti og til andre.

Inddrager både LA og DF

På Djursland har de aktive unionsmodstandere gjort sig konkrete erfaringer med bredde.

– Unge fra Liberal Alliance var aktive i nej-kampagnen. Vi har været på gaden og delt materiale ud. Her mødte vi folk, der fortalte, at de har stemt på Dansk Folkeparti i ti år. Men nu er det slut. Vi vil stemme på Folkebevægelsen. For Dansk Folkeparti vil ikke ud af EU. 

– Vi havde menige medlemmer af Dansk Folkeparti, som spurgte, om de måtte dele Folkebevægelsens materialer ud. De kommer fra topstyrede partier, der ikke spørger almindelige medlemmer om de vil være aktive. Så hvis de vil være aktive, ender de hos Folkebevægelsen, sagde Karen Sunds.

Den brede, tværpolitiske EU-modstands potentiale kan direkte aflæses i resultatet den 3. december. Kun i to ud af de ti storkredse var der et ja-flertal. Og EU-modstanden rækker langt ind i ja-partierne: 39 procent af Socialdemokraterne stemte nej. Hos SF stemte 57 procent af vælgerne nej. Hos Alternativet stemte 58 procent nej. Og 29 procent af Venstres vælgere stemte nej.

Grønne, Røde og blå i fælles front

Også Enhedslistens medlem af Folketinget, Christian Juhl, opfordrede til at samarbejde på tværs af politiske skel for at vælte EU-læsset.

–  EU's centralisme og topstyring hindrer det nødvendige demokratiske og solidariske samarbejde som tiden råber på. EU-kolossen slår revner. Vi skal række hånden ud til kollegaer i hele Europa. Der skal et bredt og stærkt samarbejde til. Både gule, blå, røde og grønne kræfter, der vil mere demokrati, må stå sammen. Lad os blive den sten, der vælter det store overstatslige, usolidariske, udemokratiske EU-læs.

Det er Hans Hansen fra Esbjerg enig i.

– Folkebevægelsen er de langtidsholdbare, fordi vi har fokus på ud af EU. Folk kom til os for at få materiale, som de ville dele ud. Folkebevægelsen er så stærk og kan blive stærkere, vi er i stand til at favne tværpolitisk.

Lis Jensen er aktiv i genbrugsbutikken Lopper mod EU i Kaas, hvor ikke kun medlemmer af Folkebevægelsen - men også sympatisører giver en hånd med.

- Vi ser ikke på partipolitik. Vi ser på, om folk vil stemme nej. Ingen kan alt - men sammen kan vi det hele.

Kræver folkeafstemning

Folkebevægelsen mod EU vedtog en handlingsplan, der igangsætter en underskriftsindsamling for en folkeafstemning om EU. Indsamlingen blev søsat lørdag, og inden landsmødet sluttede søndag havde over 900 skrevet under. 

>> Skriv under for en folkeafstemning her

Folkebevægelsens underskriftsindsamling kan hurtigt få ben at gå på. Fredag viste en meningsmåling, som Greens Analyseinstitut har lavet for Børsen, at 33 procent af danskerne ville stemme nej til at være med i EU, hvis det var til valg i morgen. I 2013 foretog Greens en tilsvarende måling, hvor kun 25 procent mente, at Danmark bør træde ud af EU.

Udover at arbejde for en folkeafstemning om EU vil Folkebevægelsen forsvare danskernes nej at afskaffe retsforbeholdet, så ja-politikerne ikke indlemmer Danmark i EU's overnationale retspolitik bag lukkede døre.

Folkebevægelsen lover også kamp mod TTiP-handelsaftalen mellem EU og USA.

Fejrede nej'et

Folkebevægelsen mod EU's aktivister kunne fra talerstolen fortælle om, hvordan de har delt tusindvis af husstandsaviser ud, været på gaden, hængt i lygtepæle og arrangeret møder.

– I de områder af Roskilde og omegn, hvor Folkebevægelsen regelmæssigt har delt materiale ud, var nej-procenten 60 procent. I Roskilde delte vi 25.000 aviser og løbesedler ud og stod på torvet otte gange, fortalte Sven Erik Christensen, der er aktiv i Roskilde-komitéen.

 Folkebevægelsens EU-parlamentariker Rina Ronja Kari takkede for den store indsats, som bevægelsens aktivister og medlemmer ydede op til afstemningen:

– Resultatet i december er ikke mindst takket være vores fælles – og især jeres fantastiske indsats. Og vi er stolte af, at befolkningen sagde klart fra!

– Med en klar og tydelig stemme sagde befolkningen nej til at give EU endnu mere magt og nej til at lade EU-­begejstrede partier bestemme, hvornår EU skulle rode rundt med retspolitikken, sagde Rina Ronja Kari, som understregede, at der er brug for Folkebevægelsen.

– Unionens angreb på vores velfærd og demokrati er større end nogensinde før. Der er brug for os, venner! Men heldigvis viser sejren i december, at når vi rykker sammen, kan vi give EU modstand.