Selvom Socialdemokraterne har mistet tiltro hos vælgerne på landspolitikken, smitter nedturen ikke af i fuldt omfang på kommunalvalget.

Partiet mistede 1,2 procent af stemmerne, men sidder stadig på 29,5 procent på landsplan. Det er langt fra de 21-22 procent, Socialdemokraterne står til at få ved næste folketingsvalg. 

Ganske vist er mange socialdemokratiske vælgere utilfredse med den asociale nedskæringspolitik. Men de oplever, at den kommer fra Christiansborg og ikke fra kommunerne, hvor mange socialdemokrater har talt for bedre økonomiske rammer, vurderer Lars Olsen, der er forfatter til en ny bog om Socialdemokraternes krise.

Dansk Folkeparti suger vælgere på grund af Socialdemokraternes manglende velfærdsengagement.
Johannes Andersen, valgforsker

- Der er en meget stor gruppe, som stemmer på de lokale S-borgmestre, men ikke på Helle Thorning. Partiledelsen burde spørge sig selv, hvorfor vælgerne har tillid til de lokale socialdemokrater, men ikke til Thorning og Corydon, siger Lars Olsen til Arbejderen.

Han peger på, at vælgerne opfatter Socialdemokraternes landspolitik som skæv.

- Partiet lader de brede grupper bære byrderne, mens de bedrestillede går fri. Vælgerne føler, at der bliver strammet og skåret ned alle vegne og efterlyser retfærdighed. De oplever ikke det samme i byrådene. Her er Socialdemokraterne mere i øjenhøjde med vælgerne, mener Lars Olsen. 

Op gennem 90'erne fik Socialdemokraterne omkring 35 procent af stemmerne, uanset om det var folketingsvalg eller kommunalvalg. Men siden 2001 er Socialdemokraterne gået tilbage ved alle folketingsvalg, mens tilbagegangen har været mindre markant på kommunalt plan.

Efter valget tirsdag er Socialdemokraterne stadig det største kommunalpolitiske parti, som fortsat sidder på borgmesterposten i landets fire største byer.

SF mere end halveret

Modsat Socialdemokraterne fik SF et rent katastrofevalg. Partiet blev mere end halveret og mistede 225 af sine pladser i landets byråd. Der var tilbagegang i alle kommuner på nær Vesthimmerland og Lejre. 

Mens SF ved sidste valg var valgets helt store vinder med en fremgang på syv procent, går partiet denne gang tilbage med næsten ni procent. I modsætning til Socialdemokraterne følger SF meget den tendens, som ses i meningsmålinger på folketingsplan.

Partiledelsen burde spørge sig selv, hvorfor vælgerne har tillid til de lokale socialdemokrater, men ikke til Thorning og Corydon.
Lars Olsen, forfatter

Ifølge Lars Olsen skyldes det, at SF i modsætning til Socialdemokraterne ikke er dybt forankret kommunalpolitisk set. 

SF konkluderede selv i 2009, at de vandt kommunalvalget, fordi de havde sat en dagsorden for mere og bedre velfærd. Og partiet erkender, at de denne gang bliver straffet for regeringens politik herunder indgrebet i lærerkonflikten.

SF er både blevet forladt af de mere løse vælgere, som de vandt ved sidste kommunalvalg. Men partiet har også mistet af sine venstreorienterede kernevælgere, konkluderer valgforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet.

- SF's politiske projekt er kuldsejlet. Vælgerne tror ikke på, at regeringen vil sikre velfærden. Det bliver SF straffet for ved det her valg, siger Johannes Andersen. 

Han mener også, at Socialdemokraternes mindre tilbagegang skyldes svigt i forhold til velfærdspolitikken, og at Dansk Folkepartis fremgang fra 8,1 procent af stemmerne til 10,1 procent hænger sammen med den utilfredshed.

- Der er ingen tvivl om, at Dansk Folkeparti suger vælgere på grund af Socialdemokraternes manglende velfærdsengagement. Når det gælder evnen til at formulere velfærdspolitik, fører Dansk Folkeparti stort over Socialdemokraterne, konstaterer Johannes Andersen.

Ø er valgets vinder

Mange af SF's stemmer er gået til Enhedslisten, som stormede frem ved valget. Partiet tredoblede sit stemmetal og fik et reelt kommunalpolitisk gennembrud. Enhedslisten går fra at være repræsenteret i 10 af landets 98 kommuner til at sidde i 79 byråd. 

I København er Enhedslisten med 19,5 procent af stemmerne det næststørste parti efter Socialdemokraterne. Partiets spidskandidat Morten Kabell står til at få den eftertragtede post som teknik- og miljøborgmester.

Enhedslisten har også for første gang vundet en plads i bestyrelsen for Kommunernes Landsforening.

Med Enhedslistens massive fremgang og på den anden fløj fremgang til både Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er valget også udtryk for en polarisering, som vi ikke har set lignende i mange år. 

Med sæde i 29 byråd rundt omkring i landet får Liberal Alliance en række yderligere talerstole for sin ultraliberalistiske politik og Dansk Folkeparti står til en borgmesterpost i København og har øget sin magt markant rundt omkring i landet.

De borgerlige partier gik samlet set frem ved valget. Konservative mistede 57, men det blev mere end opvejet af Venstres 67 nye mandater. Samtidig fik Dansk Folkeparti 70 nye mandater og Liberal Alliance gik fra kun et byrådsmedlem til 32. 

Enhedslistens udfordringer

I forhold til Enhedslisten er det bemærkelsesværdigt, at den store fremgang kommer i en situation med ebbe i klassekampen. 

Fremgangen giver Enhedslisten en række muligheder i forhold til at rejse kampen mod regeringens stramme økonomiske politik overfor kommunerne som hænger sammen med tilslutningen til EU's finanslov og budgetloven. Spørgsmål, som har været stort set fraværende i valgkampen.

Modsat står Enhedslisten overfor en kæmpestor udfordring i forhold til at forankre sig lokalt, arbejde med at opbygge bevægelserne udenfor byrådet og gøre sig til befolkningens talsmand for et velfærdsløft.