Mens Socialdemokraterne og SF ikke uventet går tilbage ved både kommunal- og regionsvalget har Enhedslisten i dag fået et regulært kommunalpolitisk gennembrud.
Fra Aalborg i nord. Til Lolland i syd. Fra Bornholm i øst til Esbjerg i vest. I alle landets fem regioner. Og ja, måske endda i KL's bestyrelse.
Johanne Schmidt-Nielsen
Med 6,9 procent af stemmerne på landsplan har partiet fået en fremgang på 4,6 procentpoint. Det giver dem ikke mindre end 119 mandater i 79 kommuner landet over.
>> SE BILLEDSERIE: "De røde fester i København"
Det bedste lokalvalg i Enhedslistens historie betyder nye tider i kommunerne, fastslår politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen.
- Fra Aalborg i nord. Til Lolland i syd. Fra Bornholm i øst til Esbjerg i vest. I alle landets fem regioner. Og ja, måske endda i KL's bestyrelse. Alle de steder – og mange flere – vil man fremover kunne møde en stædig stemme for et solidarisk og grønt fællesskab. Alle de steder vil man fremover kunne møde Enhedslisten, sagde hun i sin tale ved Enhedslistens valgfest i København.
1 borgmester og 2 rådmænd
I en lang række kommuner over hele landet sidder der nu for første gang folk fra Enhedslisten i byrådet, og i Odense og Aalborg får partiet for første gang en rådmandspost. Her bragede Enhedslisten ind med tre mandater og folketingspolitikeren Per Clausen i spidsen.
Partiet stod også til en rådmandspost i Aarhus, hvor Enhedslisten tredoblede sit mandat. Men her gik Socialdemokraterne i sidste øjeblik udenom Enhedslisten og konstituerede sig med SF og Radikale i stedet for.
Reder r.... på S-borgmestre
I mange af de store arbejderbyer er det kun Enhedslistens fremgang, der fastholder borgmesterposten på socialdemokratiske hænder.
Det gælder blandt andet i København, hvor mere end hver femte har stemt på liste Ø, som dermed er det andet største parti og næsten på størrelse med Socialdemokraterne. Her kunne Socialdemokraternes Frank Jensen allerede tidligt på aftenen fortælle, at han havde indgået aftale med Enhedslisten og SF om fire år mere som overborgmester og Morten Kabell er ny miljø- og teknikborgmester.
>> LÆS INTERVIEW MED BORGMESTER MORTEN KABELL: "Revolutionen kommer ikke af mange mandater"
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278