Børne- og undervisningsminister Christine Antorini vil have lærerne til at undervise i omkring to timer mere om ugen. Den ekstra undervisningstid skal finansiere regeringens folkeskolereform.

- Hvor skal vi tage den tid fra?

Det spørgsmål stiller lærer Sara Middelhede fra Rundhøjskolen i Aarhus. 

- Det kommer til at gå ud over de svageste elever, som kræver mere forberedelsestid, sagde Sara Middelhede, da Arbejderen for nylig talte med hende om folkeskolereformen. 

Hun har en 7. klasse, hvor to elever går i selvmordstanker og andre skærer i sig selv.

- Det har taget sindssygt meget af min tid. Skal jeg undervise mere, går der tid fra den slags opgaver, siger Sara Middelhede.

I dag bragte Arbejderen hendes bekymring videre til Christine Antorini, som præsenterede regeringens udspil til reform af folkeskolen på et pressemøde. Men ministeren afviser at fortælle, hvor lærerne skal tage tiden til mere undervisning fra.

- Jeg har tillid til, at det kan man godt organisere lokalt. Nogle kan arbejde med forskellige typer af forberedelse, andre kan holde mere effektive møder, eller det er andre ting, der skal til, siger Christine Antorini.

Hun henviser til, at lærernes undervisningstid i dag er på 16 timer om ugen. Regeringen vil hæve den til cirka 18 timer om ugen.

Danmarks Lærerforening mener ikke, at ministeriets tal er retvisende. Hvis man fraregner de medlemmer, der er pålagt særlige opgaver med vejledning, skolebibliotek og lignende og derfor har lavere undervisningstid, har en fuldtidsansat lærer i gennemsnit godt 25 ugentlige undervisningslektioner. Det svarer til næsten 19 timers ugentlig undervisning. 

De resterende 18 ugentlige timer bruges blandt andet på at gå fra det ene lokale til det andet mellem timerne, forberedelse, evaluering, møder, samt samtaler med forældre og andre fagpersoner.

- Regeringen siger, at den vil øge kvaliteten i folkeskolen. Det vil den gøre ved at give lærerne mindre tid til forberedelse og give eleverne flere timer. Men en dansktime, der er godt forberedt, er mere værd end tre dårlige dansktimer, siger Ane Søegaard, formand for Frederiksberg Kommunelærerforening til Arbejderen.

Christine Antorini afviser, at hun blander sig i de forestående overenskomstforhandlinger ved at basere sin reform på at lærerne skal undervise mere, sådan som lærernes arbejdsgiver Kommunernes Landsforening (KL) også kræver.

- Nej, det har hun jo Helle Thorning og Corydon til, konstaterer Ane Søegaard.

Hun henviser til, at regeringen har ført lukkede forhandlinger med KL og på forhånd sikret sig parlamentarisk flertal for at gribe ind, hvis KL ikke kommer igennem med sit krav om mere undervisningstid.

- På den måde er der jo tale om et diktat og ikke en forhandling, tilføjer Ane Søegaard.