Bankunionen har siden 2014 omfattet alle EU-lande, der har euroen som valuta.

Den består af tre elementer: Et fælles regelsæt for bankvirksomhed, et fælles EU-banktilsyn og et EU-instrument til godkendelse og nedlæggelse af banker og realkreditinstitutter, der styres af EU's centralbank ECB.

Det er ECB's ledelse, der suverænt bestemmer oprettelse og nedlæggelse af bankunionens store banker, sparekasser og realkreditinstitutter.

Det sidste omfatter også en bank-finansieret såkaldt afviklingsfond til at redde banker, der er "for store til at fejle".

Danmark har allerede underskrevet en fælles aftale om gensidige bidrag til afviklingsfonden, herunder også statslige kreditgarantier, hvis fondens midler viser sig utilstrækkelige i forbindelse med for eksempel en ny finanskrise. Den træder i kraft ved dansk indmeldelse i bankunionen.

ECB tager over

Desuden er Danmark allerede omfattet af store dele af det fælles regelsæt, idet der på området er gennemført direktiver og forordninger, som gælder for alle EU-lande.

Men i bankunionen er det ECB's ledelse, der suverænt vil bestemme oprettelse og nedlæggelse af bankunionens store banker, sparekasser og realkreditinstitutter. For mindre pengeinstitutter er det nationale myndigheder, men ECB skal først give grønt lys

To brikker mangler

De sidste brikker til bankunionen mangler fortsat at faldet på plads. Ifølge EU-kommissionens køreplan for bankunionen skal det ske senest på EU-topmødet i december.

Det drejer sig om to elementer:

1) En såkaldt "bagstopper" til Afviklingsfonden i form af statslige kreditgarantier, hvis fondens midler ikke er nok til at redde større banker, der er i uføre, men "for store til at fejle".  Og det er fondens midler næppe, i tilfælde af en ny finanskrise.

Bankunionens afviklingsfond vil, fuldt udbygget, kun rumme 55 milliarder euro, svarende til godt 410 milliarder kroner. Under finanskrisen blev der i EU-lande ydet det tidobbelte i statsstøtte til "nødlidende" banker.

2) En fælles indskydergarantiordning, der skal sikre alle indskydere en garanti for deres indskud op til en vis størrelse ved et bankkrak, uanset hvor i bankunionen de har placeret indskuddet.

Tyskland har krævet, at andelen af "dårlige lån" i eurolandenes banker først bringes ned, før landet vil gå med til en sådan ordning. I Grækenland er andelen helt oppe på 45 procent dårlige lån, i Italien – hvor banksektoren er langt større – 10 procent.

Ifølge ECB er andelen i hele eurozonen nu på 3,6 procent dårlige lån, der næppe kan indfries og derfor vil være tabsgivende for banker med stor andel af disse lån. Tyskland kræver andelen ned på under to procent.

Euro-topmødet i december vil tage spørgsmålet op, men det er usikkert, om der kommer en afgørelse om ordningens ikrafttræden på topmødet.