EU-toppen har gang i mange initiativer i retning af en stadig tættere union. 

Arbejdet med at etablere en bankunion, en kapitalmarkedsunion og en energiunion er i fuld gang. Det sidste års tid er der også taget en række fælles initiativer omkring øget oprustning og militært samarbejde.

Jeg ønsker, at vores union skal være stærkere, og dertil skal vi bruge et styrket indre marked.
Jean-Claude Juncker, EU-kommissionen

Der er samtidig gang i opbygningen af en fælles anklagemyndighed på EU-plan, samt planer om et fælles EU-arbejdsmarked, der skal styres af en EU-myndighed.

Også en fælles finanspolitik med en egentlig EU-finansminister, der skal have øget indflydelse på de enkelte landes finanslove, er blandt EU-toppens planer.

Dertil kommer forslag om afskaffelse af vetoretten på blandt andet dele af udenrigs- og skattepolitikken samt sociale spørgsmål.

– På en lang række områder er der en udvikling i gang hen imod en stærkere og tættere union, siger Rina Ronja Kari, der er medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.

Junckers plan

Efter brexit-afstemningen i 2016 satte EU-toppen yderligere fart over EU-integrationen. I sin tale om Unionens tilstand i september sidste år skitserede formand for EU-kommissionen Jean-Claude Juncker, hvordan han så EU's fremtid.

– Jeg ønsker, at vores union skal være stærkere, og dertil skal vi bruge et styrket indre marked. I væsentlige spørgsmål angående det indre marked ønsker jeg, at afgørelser i Rådet oftere og lettere skal kunne vedtages med kvalificeret flertal, sagde Jean-Claude Juncker.

– Jeg støtter ligeledes kraftigt op om at indføre afstemning med kvalificeret flertal for afgørelser om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag, moms, fair beskatning af den digitale sektor og afgift på finansielle transaktioner, tilføjede han.

Blandt Junckers andre fremtidsvisioner var dannelsen af en EU-valutafond samt en fælles økonomi- og finansminister, der skal "fremme og støtte strukturreformer i medlemslandene". 

Han kom også ind på målet om at have en fuldt udbygget forsvarsunion inden 2025 og oprettelsen af en fælles EU-efterretningsenhed. 

Og så lød der en kraftig opfordring til alle lande om at tilslutte sig bankunionen samt krav til alle medlemslande på nær Danmark om at komme med i euroen.

Når Storbritannien forlader EU, er Danmark det eneste land, der har forbehold i forhold til euroen. Der tegner sig altså en fremtid, hvor Danmark kan blive det eneste medlemsland, der ikke er med i euroen.

Fra ord til handling

Det er Junckers fremtidsscenarie, som Kommissionen arbejder ud fra, og det er også det, der dominerer i EU-parlaments debatter, forklarer Rina Ronja Kari. Hun understreger, at forløbet det sidste år viser, at der ikke bare er tale om tom snak. Mange af Junckers ønsker er omsat til handling. 

– Kommissionen har fremsat en lang række forslag for eksempel omkring finanspolitikken, hvor der skal være en fælles finansminister, og finanspagten skal skrives ind i EU's lovgivning i stedet for som i dag at være en mellemstatslig aftale. Dertil kommer det militære område, hvor der er kommet langt mere kød på planerne, siger Rina Ronja Kari.

>> LÆS OGSÅ: Finanspagten skal gøres til EU-lov

I december sidste år tilsluttede 25 EU-lande sig det nye militære PESCO-samarbejde. Landene forpligter sig til at øge deres militærbudgetter og samarbejde omkring fælles projekter. Det er også besluttet at etablere en ny forsvarsfond og øge støtten til våbenindustrien.

>> LÆS OGSÅ: EU kræver to milliarder mere fra Danmark

I sin tale om Unionens tilstand i september i år lagde Jean-Claude Juncker vægt på, at alle de tiltag, der er sat gang i, skal fuldføres inden EU-topmødet i maj 2019. Derudover talte han om nødvendigheden af et fælles EU-grænsepoliti og en fælles udenrigspolitik på flere områder.

I hurtigt tempo

Det er en helt grundlæggende filosofi i EU-systemet, at samarbejdet hele tiden skal udvikles, at man dør ved at stå stille, forklarer Rina Ronja Kari. Derfor ser hun det ikke som realistisk at forestille sig status quo, at EU forbliver med at være, som det er i dag.

– Det står jo også i EU-traktaten, at der skal arbejdes hen imod en stadig snævrere union. Hvis man ser hen over historien, er det forskelligt, om det sker hurtigt eller langsomt. Lige nu er forventningen i en stor del af EU-systemet, at vi er i en periode, hvor det kommer til at gå hurtigt. Det er det, som mange ønsker og kræver, siger Rina Ronja Kari.