Hvis vi stemmer ja på torsdag til at afskaffe retsforbeholdet, skal Danmark sidde med ved EU's forhandlingsbord i fremtiden, når nye forordninger og direktiver skal vedtages.

Hvis vi siger ja til at sidde med ved bordet og deltage i de officielle forhandlinger, er prisen, at vi er bundet af resultatet af forhandlingerne.
Søren Søndergaard

Men hvis Danmark først sætter sig ved forhandlingsbordet, kan vi ikke forlade det igen. Bordet fanger så at sige. Og Danmark skal acceptere slutresultatet på forhånd, advarer Søren Søndergaard, der fra 2007 til 2014 sad i EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU. 

- Det har altså en pris, hvis vi sætter os ved forhandlingsbordet. Det indebærer forpligtelser. Hvis vi siger ja til at sidde med ved bordet og deltage i de officielle forhandlinger, er prisen at vi er bundet af resultatet af forhandlingerne - uanset om det bliver et helt andet resultat end det, vi oprindeligt havde forestillet os og kæmpet for, siger Søren Søndergaard, der i dag er EU-ordfører for Enhedslisten.

Omvendt mener ja-siden, at det er vigtigt at Danmark får en plads ved bordet i EU's ministerråd når Unionens justitsministre skal forhandle om overstatslige direktiver og forordninger på retsområdet. 

- Hvor Danmark med retsforbeholdet er helt uden for indflydelse på et område, også hvor det berører os selv, vil vi med en ophævelse have fuld medbestemmelse, lyder det fra SF's medlem af EU-parlamentet Margrete Auken.

- Vi skal sidde med ved bordet og deltage i kampen mod forbryderne, mener de Konservatives medlem af EU-parlamentet, Bendt Bendtsen.

En procents indflydelse

Det er også begrænset, hvor meget stemmemæssig indflydelse Danmark har ved de forskellige borde i EU.

Sidste år trådte Lissabon-forfatningens nye stemmeregler i kraft, så et lands stemmevægt i EU's ministerråd bliver bestemt af medlemslandets befolkningstal. 

Det betød, at Danmarks stemmevægt  i EU's ministerråd blev næsten halveret - fra 1,99 procent til 1,11 procent. Danmark har altså kun cirka én hundrededel indflydelse, når EU's justitsministre mødes for at vedtage nye direktiver og forordninger om eksempelvis strafferet, overvågning, retssikkerhed og meget mere indenfor retsområdet.

- Det har marginal betydning, hvad Danmark stemmer. Derfor giver det ikke mening at tro, at vi kan true med at stemme de andre lande ned, konstaterer Søren Søndergaard.

Han uddyber:

- Men vi kan få indflydelse ved at fremføre vores gode ideer og gode argumenter og ad den vej søge indflydelse ved at overbevise de andre lande. Og den mulighed for indflydelse vil vi have uanset om, vi stemmer ja eller nej. For vi vil fortsat være medlem af EU. Vi vil fortsat have embedsfolk i EU. Og vi vil fortsat have en række danske medlemmer af EU-parlamentet og i parlamentets mange udvalg, hvor de kan fremføre deres synspunkter.

I EU-parlamentet har Danmark 13 medlemmer ud af de i alt 751 pladser i parlamentet.

I EU-kommissonen - der er det eneste organ i EU, der har ret til at stille forslag til direktiver og forordninger i EU - er Danmark slet ikke sikret en plads - uanset om vi stemmer ja eller nej den 3. december. Den danske regering har nemlig accepteret, at de enkelte lande i EU ikke er sikret en plads i EU-kommissionen, men at medlemmerne af kommissionen fra næste år går på skift.

Det har en pris

Den procedure, der er valgt ved forhandlingsbordet, er heller ikke specielt demokratisk, forklarer Søren Søndergaard.

Når EU-kommissionen kommer med et udkast til en ny forordning eller direktiv, har Folketinget tre måneder til at sige ja eller nej til, om Danmark skal være med. Hvis politikerne siger ja og sætter sig ved bordet, kan de ikke senere sige fra, selvom forslaget ændrer sig undervejs.

Når først forordningen eller direktivet er vedtaget står det over dansk lovgivning. Og vi kan ikke forkaste eller lave den overnationale EU-forordning eller EU-direktiv om - heller ikke selvom vi vælger et nyt flertal i Folketinget.

I stedet for at være bundet til EU's bord skal vi bevare vores ret til selv at træffe beslutninger, mener Søren Søndergaard.