"Danmark skal være et land, hvor holdninger ikke kriminaliseres, og hvor der er plads til en fri debat."
Sådan lyder de politiske bemærkningern fra Enhedslisten og Alternativet i Retsudvalgets udkast til betænkning til justitsminister Søren Papes lovforslag, som skal bekæmpe "ulovlig påvirkningsvirksomhed", som kan udgøre en trussel mod det danske samfund.
Det er alvorligt, at lovforslaget er så uklart, for straffen for påvirkningsvirksomhed er mange års fængsel.
René Gade, Alternativet
Justitsministeren forslag til ændring af straffeloven er en del af den handlingsplan mod "udenlandsk påvirkning af danske valg og demokratiet", som regeringen søsatte i september 2018.
Selv om Enhedslisten og Alternativet mener, at der er en reel fare for, at danske valg kan blive forsøgt påvirket af andre landes interesser, mener de ikke, at det nærværende lovforslag er løsningen, "fordi det stadig er uklart, hvad påvirkningsvirksomhed præcis dækker over, og hvornår der er tale om et samarbejde for et andet lands interesser".
Videre skriver de to partier: "Enhedslistens og Alternativets bekymring er, at dette i den sidste ende vil gå udover muligheden for og modet til at ytre sig frit og demokratisk".
Loven gør det strafbart at dele eksempelvis opslag, der skal "påvirke den almene opfattelse af NATO-samarbejdet negativt", hvis den danske anklagemyndighed kan bevise, at det er sket i samarbejde med en udenlandsk efterretningstjeneste eller en virksomhed eller en myndighed, der samarbejder med en udenlandsk efterretningstjeneste.
Hvis opslagene bliver delt i forbindelse med et valg, skal det kunne give op til 12 års fængsel. Man bliver straffet, uanset om påvirkningen lykkes eller ej.
Griber ind i ytringsfrihed
– Lovforslagets intention er god, men det er meget indgribende i ytringsfriheden at kriminalisere såkaldt påvirkningsvirksomhed, siger Alternativets retsordfører René Gade til Arbejderen.
– Hver gang vi ytrer os – hvad enten det er politikere, diplomater, samfundsdebattører eller helt almindelige borgere – så sker det jo ofte for at påvirke. "Påvirkningsvirksomhed" er et meget bredt begreb. Derfor ender justitsministerens lovforslag med potentielt at kriminalisere ytringer meget bredt. Det er alvorligt, at lovforslaget er så uklart, for straffen for påvirkningsvirksomhed er mange års fængsel. Det risikerer at hæmme den demokratiske debat, hvis folk afholder sig fra at være kritiske af frygt for at blive beskyldt for påvirkningsvirksomhed.
– Når man går ind og piller ved ytringsfriheden, så er det vigtigt at være meget præcis omkring, hvad der er strafbart og hvor den demokratiske og samfundsmæssige gevinst overstiger det eventuelle tab.
René Gade anerkender dog, at der er en potentiel trussel mod det danske folketingsvalg og at udenlandske kræfter kan have en interesse i at påvirke valgresultatet. Men han mener ikke, at det her lovforslag er løsningen på det problem.
– Der findes allerede i dag mulighed for at dømme ved udenlandsk påvirkning af et valg ved at lave en samlet og specifik vurdering, hvis det en dag skulle ske. Lovforslaget virker som endnu et eksempel på, at regeringen lovgivningsmæssigt vil vise "rettdig omhu", men ved at vedtage lovgivning, der synes dækket fint af den eksisterende, hvorfor de generaliserende slagsider er større end gevinsten, lyder det fra René Gade.
Han understreger også, at vi endnu ikke har set konkrete eksempler på de såkaldte påvirkningskampagner mod Danmark.
20 kritiske spørgsmål
De to partier er ikke de eneste, der frygter for ytringsfriheden. Dommerforeningen advarede i sit høringssvar om, at lovforslaget kan "give anledning til vanskelige grænsedragninger på en række områder, herunder i forhold til ytringsfriheden, ved afgørelse af konkrete sager, hvor der måtte blive rejst tiltale efter de foreslåede bestemmelser".
Folketinget skal i næste uge andenbehandle lovforslaget. Behandlingen er blevet udsat flere gange, og betænkningen har været længe undervejs. Retsudvalget udskød torsdag – endnu en gang – at vedtage betænkningen. Flere af partierne afventer yderligere svar fra justitsministeren, før de tager endelig stilling.
Justitsministeren har undervejs måttet svare på mere end 20 kritiske spørgsmål. Det forventes at loven bliver vedtaget den 14. marts.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278