Der er ikke nogle eksempler på, at undenlandske efterretningstjenester har forsøgt at påvirke den offentlige debat i Danmark fra dansk grund.

Den her lovgivning risikerer at føre til en uforholdsmæssig indskrænkning af ytringsfriheden.
Karsten Hønge, retsordfører, SF

Det måtte både Venstre og Liberal Alliance indrømme, da justitsminister Søren Papes såkaldte påvirkningslov blev førstebehandlet i Folketinget tirsdag i denne uge.

– Der er ikke set eksempler og regeringen har ikke redegjort for eksempler. Det har Enhedslisten ret i. Men hvad med det præventive hensyn, lød det fra Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, under debatten, som kun tog en halv time.

Dette kunne Liberal Alliance bekræfte.

– Det er korrekt, at vi ikke har set eksempler herhjemme, sagde Liberal Alliances retsordfører, Christina Egelund.

SF og Ø imod

Trods manglen på konkrete eksmpler vil regeringen ændre straffeloven og kriminalisere samarbejde med en udenlandsk efterretningstjeneste om at "påvirke beslutningstagning eller den almene meningsdannelse". Det kan give op til tolv års fængsel, hvis det sker i forbindelse med et folketingsvalg.

Både SF og Enhedslisten vil stemme imod loven.

– Det her lovforslag er ikke den rette medicin. Vi har mange andre muligheder. Den her lovgivning risikerer at føre til en uforholdsmæssig indskrænkning af ytringsfriheden, lød det fra SF's retsordfører Karsten Hønge.

– Vi er bekymrede for, om forslaget indskrænker debatten og ytringsfriheden. Vejen til at undgå fake news er en kritisk befolkning og en demokratisk debat, sagde Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund.

Alternativet i tvivl

Alternativet har endnu ikke taget stilling til forslaget, men var dog bekymret:

– Vi risikerer at konfliktoptrappe, fordi vi identificerer en fjende - Rusland - der måske slet ikke har været fjendtlig overfor Danmark på det her område, sagde Alternativets retsordfører Rene Gade.