25 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Enhedslisten rejser krav om whistleblower-ordning

Enhedslisten rejser krav om whistleblower-ordning

Whistleblowere skal beskyttes, ikke retsforfølges, mener Enhedslisten der foreslår en whistleblower-ordning for ansatte i militæret. Forslaget får støtte fra Socialdemokratiet og Liberal Alliance.

Ansatte i militæret skal kunne ringe eller skrive ind til en uafhængig whistleblowerinstans, hvis de oplever uregelmæssigheder eller ulovligheder i deres hverdag.
FOTO: Niels Sigaard
1 af 1

Det er helt uholdbart, at ansatte i Forsvaret bliver straffet, når de står frem med viden om ulovligheder.

Det mener Enhedslisten, der nu i kølvandet på dommen mod tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard rejser forslag om en uafhængig whistleblowerordning for forsvaret.

Hvis vi havde haft en instans, som Anders Kærgaard kunne gå til, ville han ikke være blevet straffet.
Nikolaj Villumsen

- Dommen mod Anders Kærgaard er dybt uretfærdig og viser tydeligt, at vi har brug for en whitsleblowerordning i forsvaret, så det i fremtiden ikke vil være budbringerne, men de medansvarlige for mishandling af civile irakere, der bringes for en domstol, siger forsvarsordfører Nikolaj Villumsen til Arbejderen.

Enhedslisten foreslår en uafhængig instans, hvor ansatte i militæret skal kunne ringe eller skrive til, hvis de har mistanke om at der foregår uregelmæssigheder. Forslaget, der netop er blevet rundsendt til de øvrige partier i Folketinget, vil blive behandlet efter sommerferien.

Whistleblowermyndigheden skal kunne indlede en efterforskning på baggrund af et tip. Og hvis der er tale om en alvorlig sag, skal whistleblowerinstansen kunne melde sagen til politiet eller til Forsvarets Auditørkorps.

- Ansatte i Forsvaret risikerer at løbe panden mod en mur, når de prøver at indberette dybt problematiske hændelser, hvor Forsvaret har handlet i strid med eksempelvis Danmarks internationale forpligtelser. Det er Anders Kærgaards forsøg på at rejse en problemstilling om dansk medansvar for tortur det seneste eksempel på, siger Nikolaj Villumsen.

Uafhængig instans

Villumsen understreger, at der skal være tale om en uafhængig instans.

- Det er vigtigt, at whistleblowerinstansen bliver ekstern, og ikke bliver en del af Forsvaret. Videoen fra operation Green Desert er blot det seneste eksemple på, at ledende folk i Forsvaret ikke ønsker, at politikere og offentlighed får indblik i, hvad der foregår. Det er uacceptabelt. Vi er nødt til at tænke nyt. En whistleblowerordning kan være med til at sikre et tiltrængt opgør med en rådden kultur i Forsvarets ledelse.

Kravet om en whistleblower-instans for det danske militær kommer, efter at den tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard er blevet idømt ugebøder på i alt 13.000 kroner, fordi han ikke vil fortælle, hvorfra han har den video fra operation Green Desert, som han offentliggjorde sidste år.

Sagen er anket til Østre Landsret, hvor Forsvarets Auditørkorps kræver, at Anders Kærgaard fængsles, eller at ugebøderne forhøjes.

- Hvis vi havde haft en instans, som Anders Kærgaard kunne gå til, ville han ikke være blevet straffet, fordi han er trådt frem som vidne, og han havde ikke stået alene. Så ville det være whistleblowerinstansen, der havde undersøgt sagen og indledt en efterforskning og eventuelt overladt sagen til politiet eller Auditørkorpset, uddyber Nikolaj Villumsen.

Støtte fra S og LA

Socialdemokraternes forsvarsordfører Bjarne Laustsen er umiddelbart positiv overfor ideen om en whistleblowerordning for militæret:

- Det kan være en ganske udemærket ide med sådan en ordning. Hvis ansatte i Forsvaret eksempelvis oplever krænkelser af dansk eller international ret, skal de kunne fortælle om det til en uafhængig instans. Kun sådan kan vi få ændret på tingene. De ansatte skal have mulighed for at være anonyme, siger Bjarne Laustsen til Arbejderen.

Han uddyber:

- Det kunne være fint at have en ordning á la Arbejdstilsynet, som får anonyme henvendelser og eventuelt herefter tager på uanmeldt besøg og undersøger sagen. Alene oprettelsen af sådan en instans kan have en præventiv effekt. Det kender vi jo: Alene det at vi ser en politibil, får os til at lette på speederen. Sådan et instans vil sende et signal til alle om, at hvis de overvejer at gøre noget dumt, skal de tænke sig godt om, for de risikerer at blive knaldet.

Heller ikke Liberal Alliance vil afvise forslaget:

- Uden på forhånd at lægge mig fast på en endelig model anser jeg det som et konstruktivt forsøg/bidrag til  at sikre en større åbenhed i den ofte meget tillukkede kultur i forsvaret. Der kan være flere metoder hertil, men jeg vil bestemt ikke afvise, at det kunne være en vej at gå, siger Liberal Alliances forsvarsordfører Villum Christensen.

Dansk Folkeparti afviser derimod forslaget:

- Sådan en ordning går vi ikke ind for. Enhedslisten er bare ud på at sværte Forsvaret til. Hvis man indfører sådan en stikkerordning, risikerer vi, at Forsvarets ledelse ikke tør tage upopulære beslutninger, siger Dansk Folkepartis forsvarsordfører Marie Krarup.

Hun mener, at der er gode muligheder for at rejse kritik indenfor systemet:

- I dag kan du gå til din nærmeste overordnede. Hvis han ikke lytter, skal du gå til hans overordnede. Hvis han ikke lytter, skal du gå til den næste overordnede. Hvis han heller ikke lytter, må du skrive et læserbrev. Og ja, det er klart, at det kan give nogle smæk. Man bliver aldrig populær, når man går imod systemet. Men hvis man har en god sag, vil sandheden sejre til sidst. Desuden har vi jo også Auditørkorpset til at foretage undersøgelser. Og hvis de ikke tager sagen, ja så er der ikke nogen sag.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


25. jun. 2013 - 11:03   20. okt. 2013 - 23:25

Whistleblower

ml@arbejderen.dk
Whistleblowerordning for militæret
  • Enhedslisten vil oprette en instans, hvor ansatte i militæret anonymt skal kunne ringe eller skrive ind, hvis de har mistanke om at der foregår uregelmæssigheder, eller der er blevet begået handlinger i strid med dansk eller international ret.

  • For at sikre, at det ikke bliver militæret, der undersøger sig selv, skal instansen være uafhængig af militæret.

  • Instansen skal have mulighed for selv at undersøge sager og for at anmelde sager til politiet og Auditørkorpset, hvis man har mistanke om, at der er begået noget strafbart.

  • Der skal ikke være straffrihed for anmelderen. Men anmelderen skal være beskyttet mod repressalier - som eksempelvis at blive fyret eller at blive retsforfulgt som vidne, fordi man ikke vil fortælle, hvorfra man har sine oplysninger - for at gøre instansen opmærksom på sagen.

Hvad er en whistleblower?

En whistleblower (da.: "fløjteblæser") er betegnelse for en person, der afdækker og informerer om hvad h@n anser som kritisable eller direkte ulovlige forhold i private eller offentlige institutioner, hvor den pågældende er eller har været ansat eller på en anden måde involveret.

Betegnelsen whistleblower er engelsk og stammer fra den praksis, der udøves af engelske bobbies (politimænd), som blæser i fløjten når de observerer en lovovertrædelse eller andre uhensigtsmæssigheder.

Det er normalt kendetegnet for en whistleblower, at h@n i kraft af sit ansættelsesforhold eller lignende er underlagt en eller anden form for loyalitetspligt, som h@n tilsidesætter til fordel for ytringsfriheden, når den pågældende vælger at træde frem.

Juridisk befinder en whistleblower sig ofte i et lovgivningsmæssigt gråzoneområde mellem loyalitetspligt eller loyalitetsaftaler over for arbejdsgiver på den ene side og et loyalt oplysningsansvar i henhold til ytringsfriheden på den anden side. Der er ingen klare danske regler på området, og internationalt er de enkelte landes lovgivning indbyrdes forskellig. Da en whistleblower ofte offentliggør fortrolige informationer, vil det i praksis ofte være whistlebloweren, der står med bevisbyrden, samtidig med at modparten i mange situationer er store organisationer eller virksomheder med omfattende juridisk opbakning. Derfor har pressens indflydelse ofte været udslaggivende for såvel budskabets gennemslagskraft i offentligheden samt under den efterfølgende juridiske behandling.

Kilde: Wikipedia