Tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard vil anke dagens dom i Østre Landsret, selvom det kan risikere at koste ham et halvt år i fængsel.

Jeg kan ikke leve med, at jeg bliver straffet for at stå frem, mens de ansvarlige går fri.
Anders Kærgaard

Det oplyser Anders Kærgaard til Arbejderen efter at landsretten i dag har stadfæstet byrettens dom om 13.000 kroner i bøde.

- For mig er det et spørgsmål om principper. Jeg kan ikke leve med den uretfærdighed, at jeg bliver straffet for at stå frem, mens de ansvarlige, der vidste, at der foregik overgreb og løj om det bagefter, går fri. Så jeg kæmper videre, siger han.

En principsag

Kærgaard lækkede sidste år en video til pressen, der viser dansk medansvar for mishandling af civile irakere i 2004. Efter lækket blev Forsvarets Auditørkorps inddraget i sagen.

I april i år blev Anders Kærgaard idømt dagbøder i byretten på i alt 13.000 kroner, fordi han ikke vil udlevere navnet på den kollega, der gav ham videoen, til Auditørkorpset. Den dom har Østre Landsret i dag stadfæstet.

Auditørkorpset havde forud for dommen krævet Kærgaard fængslet i et halvt år, men på grund af en procedurefejl fra korpsets side kom kravet ikke med i ankesagen. Auditørkorpset vil ikke anke sagen, men fordi Anders Kærgaard gør, bliver risikoen for en fængselsdom også genåbnet.

- Man kan ikke automatisk anke sagen videre, men vi vil søge Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at kære kendelsen til Højesteret. Det får vi, hvis vi kan bevise, at det er en principiel sag, siger Kærgaards advokat, Mads Pramming, til Arbejderen.

Ansvarlige straffes ikke

På den lækkede video ser man, hvordan danske soldater passivt overværer, at civile irakere bliver slået og sparket under den skandaleramte dansk ledede operation Green Desert i Irak i 2004.

Irakerne blev efterfølgende tilbageholdt og udsat for grov tortur af det irakiske politi i op til 70 dage. 23 af de 36 anholdte har efterfølgende anlagt sag mod Danmark for medvirken til tortur.

Optagelserne står i kontrast til de rapporter, som ledelsen af den danske bataljon sendte hjem om operationen.

Alligevel mener Auditørkorpset ikke, at de øverstkommanderende kan efterforskes yderligere.

- Vi er efter alt at dømme nået til en blindgyde, medmindre Kærgaard giver os navnet på den person, som angivelig tog videoen fra Dalby. Det er for tidligt at indstille efterforskningen. Nu skal Anders Kærgaard betale ugentlige bøder i seks måneder. Vi håber, at det vil få ham til at opgive navnet på hans kilde til videoen. Sker det ikke, kommer vi næppe videre, siger fungerende auditør Kristian Kirk til Arbejderen.

Dommen betyder, at Anders Kærgaard, der har post traumatisk stress og er på sygedagpenge, bliver pålagt sagsomkostningerne foruden de 13.000 kroner i bøde, hvis han taber ankesagen.

Mads Pramming oplyser til Arbejderen, at han tager sagen pro bono på grund af dens vigtige principielle karakter.

Opbakning stiger

Samtidig med Østre Landsrets dom stiger støtten til Anders Kærgaard.

Kærgaard modtager senere i dag Scharnberg-fondens særlige whistleblowerpris, der første gang blev uddelt i 2005 til tidligere efterretningsofficer Frank Grevil.

- For Anders Koustrup Kærgaard blev forsvarets fortielser og løgne for meget. Demokratier har brug for mennesker som Anders Kærgaard, og derfor får han Scharnberg-fondens whistleblowerpris, siger Kjeld Richter-Mikkelse fra fondens bestyrelse.

Det er en fejlvurdering, når forsvaret jagter kilden til en video, men børster ørkenstøvet af uniformen i den tortursag, det hele handler om.
Trine Christensen, Amnesty

I kølvandet på dommen Kærgaard har Enhedslisten i også dag rejst forslag om en whistlerblowerordning for forsvaret.

- Dommen mod Anders Kærgaard er dybt uretfærdig og viser tydeligt, at vi har brug for en whitsleblowerordning i forsvaret, så det i fremtiden ikke vil være budbringerne, men de medansvarlige for mishandling af civile irakere, der bringes for en domstol, siger forsvarsordfører Nikolaj Villumsen.

Hos Amnesty International kalder vicegeneralsekretær Trine Christensen sagen "grotesk".

- Det er grotesk, at myndighederne kvæler budbringeren med bøder, og samtidig sætter tårnhøje betalingsmure op for de civile irakere, der angiveligt er blevet tortureret efter en dansk ledet aktion. Forsvaret står med et stort troværdighedsproblem, siger hun.

Trine Christensen opfordrer myndighederne til at komme til bunds i hovedsagen om de 23 irakere, der kræver erstatning for påstået tortur operation Green Desert.

- Det kan ikke være rigtigt, at centrale informationer kommer frem ved tilfældigheder, og at privatpersoner, der står frem, risikerer bødestraf og fængsel for at sikre viden om, hvad der er foregået. Det er en fejlvurdering, når forsvaret jagter kilden til en video, men børster ørkenstøvet af uniformen i den tortursag, det hele handler om. Sagen mod Kærgaard skulle aldrig have været rejst, siger vicegeneralsekretær Trine Christensen.

Amnesty understreger, at Danmark gennem FN's torturkonvention har forpligtet sig til aktivt at efterforske alle anklager om tortur.

- Myndighederne har pligt til at sikre, at irakerne får en ordentlig behandling med mulighed for at søge oprejsning og erstatning ved danske domstole. Første skridt er at fjerne den økonomiske forhindring for at få sagen for retten og at stoppe personforfølgelsen af Anders Kærgaard, siger Trine Christensen.