I dag vil et flertal i Folketinget vedtage at sende yderligere 75 danske soldater og teknikere til det uroplagede land Mali i Vestafrika.

Denne gang med stemmer fra Enhedslistens folketingsgruppe.

Der er altid en risiko, når sol-dater bliver sendt til en krigszone. Men at ind-sætte et transportfly i Mali er ikke så stor en risiko. 
Eva Flyvholm, udenrigsordfører, Enhedslisten

Udenrigsminister Jeppe Kofod har stillet to forslag om at sende personel til henholdsvis FN's mission i Mali samt til Operation Barkhane, den fransk-ledede militære indsats i Sahel-regionen.

Danmark vil sende et C-130J-transportfly med et mandskab på 65 i omkring seks måneder – fra november 2019 til FN-missionen MINUSMA.

Desuden skal 10 "efterforskere" fra januar 2020 til ultimo 2020 indgå i en tysk efterretningsenhed i MINUSMA, som er placeret i byen Gao i det østlige Mali. De skal kortlægge trusler og advare soldaterne om mulige angreb.

Fransk og fredsbevarende?

Jeppe Kofod beder også om Folketingets samtykke til, at danske militære bidrag stilles til rådighed for Operation Barkhane. De danske bidrag vil bestå af to transporthelikoptere med et mandskab på 70 i 12 måneder.

Helikopterne skal også udstationeres i Gao i en fransk militærlejr. Endelig sender Danmark en til to stabsofficerer til Operation Barkhanes hovedkvarterer i operationsområdet.

Ø: Kun FN-støtte

Enhedslisten støtter imidlertid kun de danske bidrag til FN's mission, understreger udenrigsordfører Eva Flyvholm. 

– FN's mission er fredsskabende. Den vil vi støtte. Det er vigtigt, at det specifikt er en støtte til FN dernede – i en situation, hvor Frankrig er meget til stede dernede. En FN-mission sikrer, at en anden aktør kommer mere på banen. Det er mere bredt funderet, for Frankrig har åbenlyse imperialistiske interesser dernede, siger Eva Flyvholm til Arbejderen.

Hun mener, at Danmark har et ansvar i Mali. Ansvaret skal ikke overlades til de afrikanske styrker, der er der nu, mener hun. De er dårligt uddannede. Så hellere en FN-mission, uddyber Eva Flyvholm.

Ikke legitime styrker

Signe Marie Cold-Ravnkilde er postdoc og Mali-ekspert ved Dansk Institut for Internationale Studier (DiiS).

De internationale styrker i området har "mistet legitimitet", siger hun i en samtale med Arbejderen.

– Mange blandt befolkningen i Mali ser på alle de vestlige aktører med skepsis – mange mener, at de internationale aktører alene agerer i egne interesser i stedet for at beskytte befolkningen, siger Signe Marie Cold-Ravnkilde til Arbejderen, og tilføjer, at befolkningen kan "have svært ved at skelne".

Hun tilføjer, at på trods af mange "sikkerhedsaktører" i landet og regionen er Mali fortsat et hotspot for vold og terrorgrupper.

Udgør proxy-mål

– Vi ser desværre, at jihadistiske grupper eskalerer deres aktiviteter – og at også volden mellem befolkningsgrupper blusser op, siger hun og tilføjer.

– FN-missionens soldater er også "proxy-mål" for angreb, idet de er nemmere at ramme og mere udsatte. Mens franske styrker har meget målrettede operationer, bevæger FN's mission på 15.000 soldater og ansatte – de fleste er afrikanske soldater – sig ad lange forsyningsruter på ofte 250 kilometer gennem ørkensand og kommer under beskydning. 

Eksperten mener, at de europæiske tropper ikke på samme måde er udsat som de afrikanske styrker i missionen. 

Hun mener, at terrororganisationerne "går efter" FN-soldaterne.

– Dette er den farligste FN-mission, Danmark har deltaget i – med mere end 200 døde FN-ansatte fra flere forskellige lande siden 2014, siger Signe Marie Cold-Ravnkilde.

Hendes primære forskningsområder ved DIIS er international sikkerhed og udvikling med fokus på konflikt, freds- og statsopbygningsprocesser i Sahel samt terror, militante grupper og internationale interventioner i Vestafrika.

>> LÆS OGSÅ: EU vil være militær stormagt inden 2025

Vi spurgte Eva Flyvholm, om Enhedslistens folketingsgruppe vil føle et ansvar, hvis unge danske soldater dør i et baghold i Mali eller får skudt et fly ned.

– Der er jo altid en risiko. Det er der altid, når det foregår i en krigszone. Men at indsætte et transportfly er ikke så stor en risiko, siger Eva Flyvholm.

Uenighed i Enhedslisten

Der er allerede reaktioner i Enhedslisten efter beslutningen.

Julie Wetterslev, ph.d.-studerende i international ret ved Det Europæiske Universitet i Firenze, vender sig kraftigt mod, at Enhedslisten vil stemme ja til at sende danske soldater til Mali. Ikke blot som ekspert advarer hun, men også som medlem af Enhedslistens Internationale Udvalg.

>> LÆS OGSÅ: Derfor sender EU soldater til Mali

– Frankrig har haft en antiterrorkampagne i gang i området siden 2013, som Danmark også sender bidrag til. Men det handler for Frankrig om at forsøge at fastholde kontrollen over Mali og dets ressourcer af råstoffer, siger Julie Wetterslev til Arbejderen og tilføjer, at Frankrig – der er en gammel kolonimagt i Mali – har imperialistiske intentioner.

MINUSMA og Frankrig

– Det er svært at adskille FN's MINUSMA-mission fra den franske kampagne. Forskere på området siger i øvrigt, at den afrikanske del af MINUSMA samarbejder med Frankrig. Hvilken interesse har vi i at støtte op om det, spørger Julie Wetterslev.

>> LÆS OGSÅ: Danmark ud af Mali

MINUSMA er ledt af det afrikanske land Tchads tidligere udenrigsminister Mahamat Saleh Annadif. Og også Tchad er tidligere fransk koloni.

Julie Wetterslev finder Eva Flyvholms udtalelser om risikoen for dødsfald blandt danske soldater i Mali problematisk.

– Hvis unge danske mænds liv skal sættes på spil, skal vi være sikre på, hvilke interesser vi kæmper for. Vi skal have en god analyse og være forberedt. Og det er ikke tilfældet, siger Julie Wetterslev.

Forhastet møde

Beslutningen om at sige ja til at sende danske soldater til Mali blev truffet i søndags af den nyvalgte hovedbestyrelse, da Enhedslistens årsmøde i Valby var ved at bryde op.

Ifølge Arbejderens oplysninger stemte tre ud af de deltagende medlemmer af hovedbestyrelsen imod. Men mange kunne ikke deltage i mødet, da de var på vej hjem. Selv om de ville have stemt nej, siger en anonym kilde i Enhedslisten.

Enhedslistens hovedbestyrelse består af 25 medlemmer.

Det har ikke været muligt at finde frem til, hvem der stemte nej, og få en udtalelse fra dem før redaktionens afslutning.

Brug for fredelige midler 

Signe Marie Cold-Ravnkilde mener, at der skal fredelige midler til i Mali.

– Mange eksperter har længe sagt, at sikkerhedsdagsordenen i regionen desværre overtrumfer politiske tiltag. Konflikten i Mali kan ikke løses militært. Der skal andre typer løsninger til, siger Mali-eksperten.

I stedet skal der "langsigtede udviklingstiltag" til samt forsøg på "målrettet forsoning mellem befolkningsgrupperne", mener hun.

– Der skal mere konfliktløsning på banen. De andre lande i regionen skal inddrages i fred og forsoning. Og hæren i Mali og andre steder skal reformeres, siger Signe Marie Cold-Ravnkilde.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her