Hvis Socialdemokratiet får regeringsmagten og vælger at bruge den til flere ulighedsskabende reformer og nye flygtningestramninger, skal de ikke regne med støtte fra Enhedslisten.

Får vi et nyt flertal, skal Enhedslisten også kunne se sig selv i den politik, der bliver ført.
Pernille Skipper, politisk ordfører

– Hvis en ny regering med Socialdemokraterne i spidsen sætter den grønne omstilling i stå. Hvis der valser en ny Corydon ind af bagdøren med reformer, der markant øger uligheden. Hvis Sass vil insistere på at bygge australske flygtningelejre. Så er det måske på tide, at vi som parti siger: Det bliver med et andet parlamentarisk grundlag end Enhedslisten, sagde Pernille Skipper i beretningen fra partiets folketingsgruppe til de delegerede på årsmødet i weekenden.

Den udmelding vakte taktfaste klapsalver og trampen fra de godt 300 delegerede.

Ny strategi

Enhedslisten brugte årsmødet til at kickstarte en medlemsdebat om partiets parlamentariske strategi under en kommende regering ledt af Socialdemokratiet.

Inden årsmødet havde partiets hovedbestyrelsen sendt et debatoplæg ud i partiet, hvor der lægges op til en diskussion om den parlamentariske strategi i en situation, hvor det ikke har været muligt at fravriste socialdemokraterne løfter om en ny politisk kurs. 

I oplægget nævnes forskellige muligheder, som for eksempel at stille krav til regeringsgrundlaget for at støtte en socialdemokratisk regering og ikke at afvise at vælte en socialdemokratisk regering, der bryder med befolkningens forventninger om en ny politisk kurs. 

Oplægget skal nu diskuteres i hele partiet inden hovedbestyrelsen fastlægger den parlamentariske strategi i løbet af efteråret. 

Debat på årsmødet

Debatten startede på årsmødet, hvor den parlamentariske strategi fyldte en del i beretningsdebatten.

– Der kan være situationer, hvor socialdemokraterne går så meget til højre, at vi med fordel kan spørge vælgerne om ikke et nyvalg bør trække dansk politik mere til venstre. En sådan situation kunne have været DONG-sagen, sagde folketingsmedlem Nikolaj Villumsen. 

– Der var jo et forslag i hovedbestyrelsen om at stille et mistillidsvotum både ved lærerkonflikten og i DONG-sagen, men det var der ikke flertal for. Derfor kan jeg godt være i tvivl om, hvor seriøs den her diskussion er, sagde Hans Jørgen Vad fra Aarhus.

Folketingsmedlem Christian Juhl advarede mod at have illusioner til mulighederne for at skabe forandring gennem det parlamentariske arbejde.

– Det er der for meget af i det oplæg, der er kommet ud. Det vigtigste er styrken i bevægelserne udenfor parlamentet, erklærede han.

Vikarsag

Ét enkelt spørgsmål fyldte mere i beretningsdebatten end den parlamentariske strategi. Det var den såkaldte vikarsag, hvor partiets ledelse fik Jonathan Simmel til at trække sig som suppleant i Folketinget efter udtalelser til pressen om voldelig revolution.

En række delegerede rettede en kraftig kritik af Pernillle Skipper for hendes håndtering af sagen.

Som noget nyt foregik en del af beretningsdebatten i grupper med hver deres tema som for eksempel velfærd, fagligt, EU, uddannelse eller miljø.