Det er et andet og meget mere magtfuldt, overstatsligt Europol end det Europol vi kender i dag, som Danmark bliver medlem af, hvis det bliver et ja i morgen.

For første gang får Europol adgang til data direkte hos private parter. Det er selvfølgelig sociale medier som Facebook og Twitter.

Cornelia Ernst, MEP for GUE/NGL

Samtidig får EU-politimyndigheden en markant udvidet kapacitet til at overvåge medlemslandedenes borgere på tværs af EU's indre grænser.

Det fremgår tydeligt at den aftale som som repræsentanter fra EU-parlamentet og EU's justitsministre enedes om i sidste uge.

Udvidet arbejdsområde

Europol fremover skal have udvidet sit arbejdsområde til at beskæftige sig med "kriminalitet, der berører en fælles interesse, der er omfattet af en EU-politik".

Hidtil har Europol kun haft ret til at beskæftige sig med terrorisme, organiseret kriminalitet og anden grov kriminalitet, der berører flere medlemsstater. Derfor er det en voldsom udvidelse af Europols magt. Det er svært at få øje på et område, hvor EU ikke har en politik. 

>> Læs udkastet til Europol-aftalen her

Samtidig bliver hele Europols overvågningsapparat styrket: Landene i Europol bliver forpligtet til at videregive personoplysninger til Europol. Forordningen slår fast, at landene "skal... levere de oplysninger til Europol, som er nødvendige, for at Europol kan opfylde sine målsætninger".

Europol får også adgang til data fra virksomheder som Facebook og Google. Aftalen udgør det juridiske grundlag for at Europols Internet Referral Unit kan tage direkte kontakt til udbydere af sociale medier som Facebook for at få sider med opfordringer til "terror" slettet og samtidig få oplysninger om andre sider oprettet af samme bruger.

- For første gang får Europol adgang til data direkte hos private parter. Disse "private parter" er selvfølgelig sociale medier som Facebook og Twitter, siger Cornelia Ernst til Arbejderen.

Hun er medlem af EU-parlamentet for GUE/NGL-gruppen, som Folkebevægelsen mod EU også er en del af. Som medlem af EU-parlamentets udvalg for Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender følger hunforhandlingerne om fremtidens Europol på tætteste hold.

Adgang til nationale databaser

Den nye aftale lægger også op til, at Europol får direkte adgang til at indhente data, herunder personlige data i "nationale informationssystemer" i medlemslandene. Målet er, at Europol bliver til et "et knudepunkt for informationsudveksling mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder".

I et høringssvar til EU-kommissions oprindelige udakst til aftalen om Europol kalder Datatilsynet det "betænkeligt", fordi der vil være "en risiko for, at den dataansvarlige (nationale myndighed), på trods af, at denne fortsat er ansvarlig for lovligheden af videregivelsen og datakvaliteten, mister kontrollen over videregivelsen".

>> LÆS OGSÅ: "Datatilsynet advarer mod nyt Europol"

Herudover advarer Datatilsynet om, at en direkte adgang for Europol til Danmarks nationale informationssystemer er i strid med persondataloven, der slår fast, at Datatilsynet skal godkende, hvis data ønskes udleveret.

Datatilsynet ved ikke konkret, hvad Europol definerer som et "nationalt informationssystem". Derfor ved tilsynet heller ikke, hvor mange registre Europol fremover vil få direkte adgang til.

Men et bud på et nationalt register er, ifølge Datatilsynet, et register, der "vedrører eller omfatter et (helt) land som politisk og geografisk enhed i modsætning til andre lande eller til dele af landet." Derfor kan et nationalt register eksempelvis være ATP, CPR-registret, politiets registre og Skat.

Arbejderen har forgæves forsøgt at få Europol til at fortælle, hvad man forstår ved et nationalt informationssystem.

RINGE KONTROL

Selvom Europols opgaver og beføjelser bliver voldsomt udvidet, bliver der ikke lagt op til tilsvarende at udvide kontrollen med Europol.

- Den kontrol, der er lagt op til, vil overhovedet ikke være effektiv. Alle andre EU-agenturer er bedre kontrolleret end Europol. EU-parlamentets kontrol er effektivt blevet reduceret til, at vi kan debattere Europols arbejdsprogram. Men sådan en debat vil vi altid kunne tage - uanset hvad der står i forordningen om Europol, forklarer Cornelia Ernst.

Parlamentet kan bede Europols direktør om at møde op i parlamentet og svare på spørgsmål.

- Men Europol-direktøren kan henvise til, at han ikke kan svare på spørgsmål af fortrolig karakter. Europol kan altså reelt selv vælge, hvad de ønsker at informere parlamentet om, forklarer hun.

I dag varetages kontrollen af Join Supervisory Body, der kan komme på kontrolbesøg hos Europols kontorer og datacentre og få data at se, kigge de ansatte over skulderen og stille spørgsmål. Fremover er der lagt op til, at kontrollen skal varetaget af EU's databeskyttelsesenhed.

- Men EU's databeskyttelsesenhed lider under mangel på mandskab og ressourcer. Herudover deltager de enkelte lande ikke - som tidligere - i databeskyttelsesenheden. Det betyder, at den nye kontrolenhed kommer til at mangle de nationale kontrolmyndigheders ekspertise og indsigt i de nationale lovgivninger for databeskyttelse, forklarer Cornelia Ernst.