I sengene ligger patienter med corona, der kræver omhyggelig overvågning, pleje og iltbehandling, og som samtidig udgør en stor smitterisiko.
De kommer fra forskellige andre afdelinger og skal nu få et team op at stå, samtidig med at de løser en ny svær opgave.
En sygeplejerske har første arbejdsdag på afdelingen. Det samme har flere af hendes kollegaer. Ingen af dem har arbejdet sammen før. De kommer fra forskellige andre afdelinger og skal nu få et team op at stå, samtidig med at de løser en ny svær opgave.
Mange har ikke erfaring med iltbehandling og arbejde med infektionspatienter, men har fået et kort kursus inden start på afdelingen.
Hver gang de skal ind til patienterne, skal de iføre sig særlige beskyttelsesdragter, masker, briller og handsker og følge nøje udstukne retningslinjer for brug af værnemidler. Altsammen noget der tager lang tid og er med til at skabe bekymring og usikkerhed hos mange.
Det er en udfordring, men trods alt er stemningen god, folk påtager sig opgaven, fordi det er nødvendigt.
Ovenstående er en kort stemningsrapport fra en af landets nyåbnede almindelige sygehusafdelinger for moderat syge coronapatienter. Derudover er der intensivafdelinger til de mest alvorligt syge.
>> LÆS OGSÅ: Mange tusinder har meldt sig til at hjælpe på sygehuse
Beskrivelsen fik jeg af et familiemedlem, der er sygeplejerske og en af de mange, der har meldt sig til at hjælpe på sygehusene under coronaepidemien. Det var sådan, hun oplevede sin første arbejdsdag på et nyåbnet coronaafsnit.
Lynhurtig omstilling
Det er imponerende at tænke på, at det samme er sket på hospitaler over hele landet. På kort tid er det lykkedes at omstille det danske sundhedsvæsen til at kunne takle coronaepidemien.
Der er tale om en meget omfattende omstilling af det danske sundhedsvæsen. En omstilling det normalt ville tage år at lave.
Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen
Fortællingen gav mig ideen til at trænge dybere ned i, hvordan en sådan omstilling har været mulig, og hvordan hverdagen er for de hospitalsansatte, der kæmper ansigt til ansigt med coronaen.
Ofte bliver både regionerne og sygehusvæsenet beskrevet som et meget tungt og bureaukratisk system.
Men nu er det lykkedes på få uger at omstille det danske sundhedsvæsen til at være klar til at teste, modtage og behandle tusindvis af coronapatienter.
Andre ikke-akutte behandlinger og operationer er aflyst i stort tal for at frigøre kapacitet til opgaven. Ansatte er blevet flyttet rundt mellem afdelingerne og har om nødvendigt fået en hurtig omskoling for at kunne klare de nye opgaver.
>> LÆS OGSÅ: Epidemier er ikke blot en del af vores kultur – de skabes af vores kultur
– Der er tale om en meget omfattende omstilling af det danske sundhedsvæsen. En omstilling det normalt ville tage år at lave, understregede direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm på regeringens pressemøde den 17. marts.
Betydningen af et offentligt sundhedsvæsen
Da jeg for et par uger siden talte med en af landets førende forskere i sundhedsøkonomi, professor Jakob Kjellberg om coronaepidemien, pegede han på, at den hurtige og omfattende omstilling har været lettere at gennemføre, fordi vi har et offentligt sundhedsvæsen.
I forbindelse med en krise som denne har det stor betydning, at alle har lige adgang til behandling, at behandlingen er offentligt finansieret, og at vi har høj og ensartet kvalitet.
Agnete Vale Nielsen, Sundhedsstyrelsen
– Det betyder, at kommandovejene er hurtigere. Det er lettere at træffe beslutninger, for eksempel om hvor coronapatienterne skal ligge. Man skal ikke forholde sig til, hvad de forskellige ting skal koste og den slags, sagde han.
Jeg har spurgt Sundhedsstyrelsen, en hospitalsdirektør samt repræsentanter fra en række af de mange faggrupper, der arbejder med at tage sig af coronapatienterne ude på landets sygehuse, om det sammen.
Hele vejen rundt er svaret enslydende. Det har stor betydning for at kunne klare den aktuelle sundhedskrise, at vi har et offentligt sundhedsvæsen med lige adgang for alle.
>> LÆS OGSÅ: Dansk sundhedsvæsen står godt rustet til coronakrisen
– I forbindelse med en krise som denne med stort behov for sundhedsfaglige indsatser har det stor betydning, at vi har et sundhedsvæsen, hvor alle har lige adgang til behandling, at behandlingen er offentligt finansieret, og at vi har et sundhedsvæsen med høj og ensartet kvalitet, skriver for eksempel Agnete Vale Nielsen, sektionsleder og overlæge i Sundhedsstyrelsen i en mail til Arbejderen.
Planlægger efter erfaringer i andre lande
Det med betydningen af et offentligt sundhedsvæsen vender jeg tilbage til senere. Men lad os først se på, hvad der konkret er sket ude på de enkelte sygehuse, og hvad situationen er ude på de forskellige coronaafdelinger.
Der er altså langt op til sygehusenes maksimale kapacitet.
Alle landets 22 akuthospitaler samt Rigshospitalet har indrettet særlige afdelinger til coronapatienter.
Sundhedsstyrelsen har på baggrund af erfaringerne fra forløbet af coronaepidemien i Kina og Italien lavet beregninger for, hvor mange sengepladser der kan forventes at blive brug for i Danmark.
Den 22. marts meddelte Sundhedsstyrelsen, at der på epidemiens højdepunkt maksimalt vil være brug for mellem 830 og 990 intensive sengepladser med respirator. En del af problemstillingen ved corona er, at de mest alvorligt syge patienter ofte bliver meget dårlige og typisk har brug for at ligge i respirator i flere uger.
En stor del af sengepladserne er oprettet nu, og regionerne er klar til at udvide antallet af både intensive sengepladser og almindelige sengepladser til coronapatienter, når og hvis det bliver nødvendigt.
– Regionerne har arbejdet fokuseret og dedikeret med at omstille sundhedsvæsenet til de krav, der stilles, og med løbende at håndtere patienter med covid-19. De har alle inden for kort tid omstillet vanlige afdelinger til at håndtere et større antal patienter med behov for isolation, skriver Agnete Vale Nielsen, sektionsleder og overlæge i Sundhedsstyrelsen i en mail til Arbejderen.
Mandag den 6. april er 504 coronapatienter indlagt på de danske sygehuse, 144 af dem er så alvorligt syge, at de er på intensivafdelinger, 107 af dem ligger i respirator, fordi de ikke kan trække vejret selv.
Der er altså langt op til sygehusenes maksimale kapacitet, og udviklingen viser, at det er lykkedes at sænke smittespredningen, så Danmark ikke oplever den samme overbelastning af sundhedsvæsenet, som vi har set i for eksempel Italien.
Har næsten lavet et nyt hospital
Et af de 23 hospitaler, der har oprettet særlige coronaafdelinger, er Aarhus Universitetshospital. Her er mandag den 6. april indlagt 21 coronapatienter.
Det har været fantastisk at opleve omstillings-processen. På få uger har vi reorganiseret og næsten lavet et nyt hospital.
Claus Thomsen, Aarhus Universitetshospital
Jeg har bedt lægefaglig direktør Claus Thomsen fortælle om, hvordan sygehuset står rustet til at klare coronaepidemien, for at få et indblik i, hvordan ledelserne på sygehuse over hele landet har arbejdet de seneste uger.
Claus Thomsen aktiverede hospitalets kriseberedskab den 18. februar.
– Der kunne jeg se, at der nærmede sig en opgave for os. De efterfølgende seks uger har vi arbejdet med at lave planer og oprette de første sengepladser til coronapatienter. I dag har vi 89 almindelige sengepladser til coronapatienter og derudover modtageafdeling og intensive sengepladser til coronasmittede, siger Claus Thomsen.
Sygehuset kan på kort tid udbygge kapaciteten til 203 almindelige sengepladser til coronapatienter samt 148 intensive sengepladser til de mest alvorligt syge.
– Det er en ret stor kapacitet. Vi ved jo ikke, om det er for meget, men vi har arbejdet ud fra prognoserne fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut og har været fint på forkant i forhold til udviklingen. Det har været fantastisk at opleve omstillingsprocessen. På få uger har vi reorganiseret og næsten lavet et nyt hospital, forklarer Claus Thomsen.
– Afdelingerne har arbejdet virkelig godt sammen. Der har været et megastort engagement og virkelyst hos personalet. Alle kan se alvorligheden af den her opgave og stiller sig skulder ved skulder for at løse den, selvom det ikke er let. Mange er frustrerede over, at vi må udsætte andre behandlinger. De ved jo godt, at der ligger en kæmpe opgave til efter coronaepidemien, tilføjer han.
Regionens sygehuse arbejder sammen om at løfte opgaven. Lige nu er Herning det område i Region Midtjylland, der har flest coronasmittede. Det betyder, at hospitalsenhed Vest er hårdest belastet. Men regionens andre sygehuse tager sig af nogle af coronapatienterne fra Vests optageområde.
– Der er også et godt samarbejde med andre regioner. Vi sparrer og løser problemerne sammen. Samarbejdet med kommunerne, de praktiserende læger og privathospitalerne fungerer også godt. Mit klare indtryk er, at der i hele sundhedsvæsenet er et samlet fokus på at løse den her opgave bedst muligt. Der er meget få gnidninger, siger Claus Thomsen.
Indtil videre er kun enkelte ansatte på Aarhus Universitetshospital blevet smittet med corona. Den lægefaglige direktør understreger, at der gennem hele forløbet har været tilstrækkeligt med værnemidler som for eksempel masker, kitler og handsker til de ansatte.
Som at samle et fly mens det flyver
I den anden ende af landet ligger Hvidovre Hospital. Her lykkedes det i slutningen af marts på rekordtid at forvandle Dagkirurgisk Afdeling til et intensivt sengeafsnit med plads til otte coronapatienter.
Alle er ude af deres comfortzone, men alle kan også se nødvendigheden af det, vi gør.
Asger Petersen, overlæge
– Vi stoppede med at operere i Dagkirurgisk for en uge siden, og siden har vi arbejdet intenst på at få afdelingen klar med det rette udstyr og oplæring af personale. Indimellem har det næsten været som at samle flyet, mens vi flyver. Alle er jo ude af deres comfortzone, men alle kan også se nødvendigheden af det, vi gør, siger Asger Petersen, ledende overlæge i Dagkirurgisk Afdeling, i en pressemeddelelse.
På få dage er omkring 30 dagkirurgiske sygeplejersker blevet lynoplært i at betjene respiratorer og passe intensivpatienter. En uddannelse der under normale omstændigheder tager to år.
– Det er så imponerende at se, hvordan personalet tager imod udfordringen, selv om det selvfølgelig også kan være meget overvældende, siger Catherine Munck, ledende oversygeplejerske i Anæstesiologisk Afdeling, der har stået for oplæringen.
>> LÆS OGSÅ: Modige offentligt ansatte fortjener stor anerkendelse
Ligesom Hvidovre Hospital hører Rigshospitalet også til Region Hovedstaden. Her er der for kort tid siden åbnet en ny intensivafdeling til coronapatienter, der i første omgang har 30 sengepladser. Snart åbner endnu et afsnit med plads til yderligere 30 intensivsenge.
Rigshospitalet kan stå klar med 300 intensivpladser til coronapatienter, når epidemien topper.
– Jeg er en lille smule stolt af at være en del af den her proces, som viser, hvad hospitalsvæsenet formår at præstere, når der er et problem af den her karakter, sagde Jan Bonde, overlæge på det nyåbnede coronaafsnit på Rigshospitalet, på et pressemøde den 30. marts i forbindelse med åbningen.
– Jeg er sindssygt stolt af personalet, der er gået utroligt professionelt til opgaven med stor entusiasme og empati. Her vil jeg også nævne de personalegrupper, der ofte går under radaren som for eksempel de håndværkere, der på kort tid har formået at etablere de faciliteter, der gør os i stand til at behandle intensivpatienter her på afdelingen, og det rengøringspersonale, der sørger for, at hygiejnen er i orden, tilføjede han.
Oversete faggrupper
Og det er jo rigtigt, at det i medierne ofte fremstår, som om læger og sygeplejersker er de to eneste faggrupper på sygehusene, selvom sandheden er, at der er omkring 40 forskellige faggrupper på et sygehus.
Vi er den faggruppe, der ud over plejepersonalet har mest med coronapatienterne at gøre.
Emil Dinesen, portør
Jeg stillede mig derfor den opgave at få fat i repræsentanter fra nogle af de oversete faggrupper.
En af de grupper er rengøringsteknikerne, der er særligt vigtige i den nuværende krise. De har fået ekstra meget at lave på akutafdelinger og andre afdelinger, hvor der er coronapatienter. Her er det ekstremt afgørende, at der ofte gøres grundigt rent.
Frederikke Lüneborg-Nielsen har været fastansat som rengøringstekniker på Gentofte Hospital i omkring 11 år. Hun er arbejdsmiljørepræsentant for sine kollegaer.
– På akutklinikken skal vi i øjeblikket gøre rent flere gange i døgnet de samme steder, hvor vi tidligere kun skulle gøre det en gang om dagen. Vi har også fået en rengøringstekniker i nattevagt, som kan sørge for den nødvendige rengøring om natten, siger Frederikke Lüneborg-Nielsen.
Hun understreger, at der er et rigtig godt samarbejde mellem de forskellige faggrupper på hospitalet. Alle bliver opfattet som en del af holdet.
På Gentofte Hospital er der coronapatienter på akutklinikken og på nogle særlige sengeafsnit tilknyttet akutklinikken. Derudover er der også coronapatienter på intensivafdeling og ind imellem også på andre sengeafdelinger, hvor de bliver isoleret. Det er i tilfælde, hvor patienten også har andre sygdomme, der skal behandles på disse afdelinger.
Derudover er der skabt plads til endnu flere coronapatienter på opvågningsafsnittet, der ikke bruges i øjeblikket, hvor ikke-akutte operationer er aflyst.
Her er ligesom på andre sygehuse lukket ned for ambulatorier og ikke-akutte behandlinger og operationer. Det betyder, at mange ansatte er blevet flyttet til andre funktioner og opgaver.
Frederikke Lüneborg-Nielsen har den seneste uge arbejdet på intensivafdelingen, hvor rengøringsteknikerne ligesom plejepersonalet skal arbejde med værnemidler. Hun oplever, at der er en god stemning blandt både rengøringsteknikerne og plejepersonalet.
– Vi har fået fine nok instrukser. Samtidig må vi leve med, at tingene hele tiden laves om, efter hvordan situationen udvikler sig. Alle er nok lidt usikre, og så kan man selvfølgelig godt blive lidt kort for hovedet. Men der er en god holdånd, hvor vi står sammen om at få det her til at fungere, siger hun og tilføjer, at det samtidig er lidt svært for mange, der er blevet flyttet væk fra deres sædvanlige arbejdsopgaver.
Indtil videre har de ansatte på Gentofte Hospital ikke manglet værnemidler, men det skaber bekymring, når det gang på gang nævnes i medierne, at der kan komme en mangelsituation.
En anden faggruppe, som vi sjældent hører om i dækningen af coronaepidemien, er portørerne.
– Vi er ellers den faggruppe, der ud over plejepersonalet har mest med coronapatienterne at gøre, siger Emil Dinesen, der har arbejdet som portør på Bispebjerg Hospital i København siden 2014 og er tillidsrepræsentant for en del af portørerne på sygehuset.
– Vi kommer helt tæt på patienterne, når vi skal køre dem fra afdeling til afdeling eller til undersøgelser, tilføjer han.
Det har været en stor omstillingsproces at få gjort klar til at behandle coronapatienter, fortæller Emil Dinesen.
– Men overordnet set er det gået rigtig godt. I starten var der noget panik, folk var pressede og nervøse, og bølgerne kunne godt gå lidt højt. Men nu er der ved at komme styr på det hele. Der er mange retningslinjer, som vi skal have styr på, og folk er jo bange for at gøre noget forkert og bringe smitten videre til andre. Det er stressende, og alt tager længere tid, men hospitalet har været gode til at sætte ekstra bemanding på, siger han.
Ud over at transportere patienter har portørerne på et sygehus mange andre opgaver. For eksempel laver de hjertemassage på patienter, der har hjertestop, lejrer patienter, der skal opereres, og er med ved obduktion af døde.
Sygeplejerske på intensivafdeling
I jagten på at høre nogle af de mere oversete faggrupper på sygehusene vil jeg selvfølgelig ikke forbigå den gruppe, der er afgørende i selve behandlingen og plejen af coronapatienterne – sygeplejerskerne.
Der er en fællesskabs-følelse, hvor alle løfter i flok. Men vi kan ikke arbejde sådan her i al fremtid. Det er alt for hårdt.
Catrine Thomsen, sygeplejerske
En af dem, der er helt tæt på coronapatienterne og kæmper for at redde så mange liv som muligt, er sygeplejerske Catrine Thomsen. Hun har arbejdet i 12 år på Bispebjerg Hospitals intensivafdeling og er arbejdsmiljørepræsentant.
Normalt er der 12 sengepladser på afdelingen. Nu er antallet udvidet til 16, og langt de fleste senge er optaget af alvorligt syge coronapatienter. Hospitalet har planer for at øge antallet af intensivpladser i takt med, at det bliver nødvendigt.
– Nogle af vores patienter har det meget dårligt. Det er en lumsk sygdom. Heldigvis er det kun få, der bliver så dårlige, som dem vi ser. Men vi ved ikke noget om, hvorfor nogle bliver ramt så meget hårdere end andre, siger Catrine Thomsen.
Det hele tiden at have så mange meget syge patienter på en gang lægger et stort pres på de ansatte. Afdelingsledelsen har kontaktet alle tidligere ansatte på intensivafdelingen, og mange kommer ind og giver en hånd med nu.
Derudover er plejepersonale fra andre afdelinger trukket ind på afdelingen som såkaldte mixere og runnere, der henter medicin, sengetøj og andre ting til de ansatte, der arbejder inde på patientstuerne konstant iført værnemidler fra top til tå.
Når de forlader patientstuerne, skal de igennem en omhyggelig procedure med at tage værnemidlerne af på den korrekte måde for ikke at overføre smitte til sig selv. Der sprittes hænder fire gange i processen.
– Vores ledelse har været sindssygt dygtig til hurtigt at få organiseret ekstra personale og lægge planer for løbende at få flere ansatte. For runnerne er det en meget stor forandring. De har helt andre opgaver, end de er vant til, siger Catrine Thomsen.
– Selvom det er svært, går alle på med krum hals. Der er en fællesskabsfølelse, hvor alle løfter i flok. Men vi kan ikke arbejde sådan her i al fremtid. Det er alt for hårdt, tilføjer hun.
Catrine Thomsen er selv tryg ved at gå på arbejde. Intensivsygeplejerskerne er vant til at bruge værnemidler og har helt styr på, hvordan de gør det korrekt, så de ikke udsætter sig selv for smitterisiko. Der har også gennem hele forløbet været tilstrækkeligt med værnemidler til intensivafdelingen.
De omkring 16 sygeplejerske på hospitalet, der har været tæt på coronapatienter og er blevet testet for coronavirus de seneste uger, er også allesammen blevet erklæret for raske.
Men det bekymrer arbejdsmiljørepræsentanten, at vejledninger og instrukser omkring for eksempel brugen af forskellige masketyper er forskellige fra afdeling til afdeling, og at kollegaer på andre afdelinger, der arbejder med patienter, som ikke har fået konstateret coronasmitte, ikke efter de nuværende regler har ret til værnemidler.
– De har jo ikke mulighed for at holde de anbefalede to meters afstand. Det er jeg bekymret over. Patienterne kan jo være smittede, og de ansatte kan også være raske smittebærere. Det skaber bekymring og burde ændres, fastslår Catrine Thomsen.
Når det gælder udmeldingerne omkring brug af værnemidler, synes hun, at forløbet har været kaotisk med meldinger i forskellige retninger og forskellige fortolkninger rundt omkring på afdelingerne og i medierne.
Hun har manglet en offentlig udmelding om, at der bliver gjort alt for at skaffe de nødvendige værnemidler til alle, der har et arbejde, hvor man skal være tættere end to meter på patienterne.
– Der kører så mange historier i medierne og på Facebook. Der er meget forvirring. Jeg er tryg der, hvor jeg er, men det er trist, at andre sygeplejersker skal frygte for at blive smittet, siger Catrine Thomsen.
Når det er sagt, er hun dybt imponeret over, at det på så kort tid er lykkedes at gennemføre så stor en omstilling af sundhedsvæsenet.
– Jeg er stolt af det danske sundhedsvæsen, som er meget smidigt. Både personale og ledelser gør alt, hvad de kan, for at det her skal lykkes, fastslår Catrine Thomsen.
– Det er vigtigt i den her situation, at vi har et stærkt offentligt sundhedsvæsen, tilføjer hun.
En regning efter krisen
Dermed er vi tilbage ved nødvendigheden af et offentligt sundhedsvæsen i en sundhedskrise som den, vi er midt i.
Jeg kan se klare fordele ved et offentligt sundhedsvæsen med lige adgang, der kan fordele ressourcerne efter, hvor der er brug for dem.
Claus Thomsen, Aarhus Universitetshospital
Frederikke Lüneborg-Nielsen er ikke i tvivl om, at den omfattende omstilling af sundhedsvæsenet på kort tid ikke havde været muligt at gennemføre på samme vis i et privatiseret sundhedsvæsen.
– Regeringen har kunnet gå ud og sige, at sådan her skal det være, det her skal alle gøre over hele landet, for at undgå at sundhedsvæsenet bryder sammen. Det fungerer, fordi så stor en del af sundhedsvæsenet stadig er offentligt, understreger hun.
Ikke mindst rapporterne fra USA, hvor millioner af amerikanere står uden sundhedsforsikring og dermed ikke er garanteret en ordentlig behandling, hvis de bliver smittet med corona, virker skræmmende.
– Når vi ser på andre lande med et overvejende privat sundhedsvæsen, kan jeg se klare fordele ved et offentligt sundhedsvæsen med lige adgang, der kan fordele ressourcerne efter, hvor der er brug for dem, siger Claus Thomsen, lægefaglig direktør på Aarhus Universitetshospital.
Ingen står parat lige nu med et forslag om et privatisere det danske sundhedsvæsen. Et sådant forslag ville også være dødsdømt i den aktuelle situation.
>> LÆS OGSÅ: Professor i sundhedsret: Er vi trygge ved, at vaccineproduktionen er ud af vores hænder?
På den anden side ved vi, at sundhedsvæsenet i årevis har været under massivt pres, og at der er taget en række beslutninger, som har været med til at fremme privathospitalerne. Modstanderne af den udvikling har med coronaepidemien fået gode argumenter på hånden.
På den anden side af coronakrisen rejser spørgsmålet sig om, hvem der skal betale for de mange ekstra udgifter, som er en konsekvens af den massive omstilling og oprustning på sygehusene landet over.
Dertil kommer udgifterne til afvikling af den store mængde af operationer og behandlinger, der er blevet midlertidigt udsat.
– Lige nu arbejder vi jo i en krisesituation, hvor vi etablerer det, vi får besked på, hverken mere eller mindre, så der ikke bruges overflødige ressourcer, siger Claus Thomsen.
– Men der kommer jo en tid efter, hvor mange af de udsatte behandlinger, herunder operationer, skal gennemføres. Det vil være en stor belastning for vores sundhedssystem at få afviklet puklen samtidig med sædvanlig daglig drift. Det vil også komme til at koste mange penge. Så der vil jeg forvente, at der bevilges ekstra penge til regionerne, tilføjer han.
Men lige nu er fokus på at redde så mange coronaramte som overhovedet muligt.
Første del af artiklen kan downloades og printes i PDF her
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
