Selv om EU i dag har et omfattende retssamarbejde, er der meget mere på vej. Det forudser Henning Bang Fuglsang Sørensen, adjunkt på Juridisk Institur ved Syddansk Universitet.

Han forsker i retsforbeholdet og i EU's strafferet, og har netop udgivet bogen "Retsforbeholdet: Hvad, hvorfor og hvordan".

EU har en interesse i at kunne håndhæve de love og regler, som man vedtager.
Henning Bang Fuglsang, Syddansk Universitet 
 

- Der er ingen tvivl om, at på et tidspunkt vil vi se en egentlig europæisk straffelov, hvor EU samler alle de områder man har kriminaliseret og fastsat minimumsstraffe. Og der vil også komme en EU-retsplejelov med ensartede regler for, hvilke rettigheder en mistænkte skal have, vurderer Henning Bang Fuglsang Sørensen.

Fælles stat

EU er allerede i dag langt fremme i opbygningen af en stat med fælles politi, anklagemyndighed og strafferet.

- EU laver i dag politik indenfor stort set alle områder. Derfor har EU har en interesse i at kunne håndhæve de love og regler, som man vedtager. Derfor opstår behovet for fælles strafferet, anklagemyndighed og politi, siger Henning Bang Fuglsang Sørensen.

Han uddyber:

- EU's frie bevægelighed for borgere og virksomheder skaber nogle udfordringer, som har ført til behovet for fælles EU-strafferet og fælles flygtninge- og indvandrerpolitik og fælles EU-politi. EU har altså selv været med til at skabe nogle udfordringer, som man nu forsøger at løse med mere EU-politik.

EU er allerede begyndt at definere, hvad der skal være strafbart og hvordan det skal straffes. Og det er også besluttet at oprette en egentlig EU-anklagemyndighed. 

Forfatning er en glidebane

Det er EU's Lissabon-forfatning, der åbner op for at EU kan blande sig direkte i strafferetten. Forfatningen er samtidig fremtidssikret, så EU-lederne til enhver tid udvide deres magt til at vedtage minimumsstraffe indenfor en række områder.

Artikel 83 i EU-forfatningen opremser ni konkrete kriminalitets-områder, hvor EU's justitsministre med kvalificeret flertal kan beslutte, hvad der skal være strafbart og vedtage minimumsstraffe. Det drejer sig om terrorisme, menneskehandel og seksuel udnyttelse af kvinder og børn, ulovlig narkotikahandel, våbenhandel, hvidvaskning, korruption, forfalskning af betalingsmidler, edb-kriminalitet og organiseret kriminalitet.

- Begrebet "organiseret kriminalitet" er et gummibegreb, der kan dække over en lang række områder. Men derudover åbner EU-forfatningen op for at EU til enhver tid "på baggrund af udviklingen i kriminaliteten" kan udvide listen og vedtage at kriminalisere nye områder og fastsætte minimumsstraffe, som dommerne i medlemslandene skal dømme ud fra, forklarer Henning Bang Fuglsang Sørensen.

Der er ingen tvivl om, at EU har en interesse i at få magt på det retspolitiske område, fastslår han.