EU bruger coronakrisen som motor for at oprette en sundhedsunion, der skal give EU mere direkte magt over medlemslandenes sundhedssystemer.

I november fremlagde EU-kommissionen tre forordningsforslag, der skal styrke EU's styring af de nationale indsatser mod fremtidige pandemier og andre såkaldt "grænseoverskridende sundhedstrusler".

Jeg har ikke den store tillid til EU's evne til at håndtere sundhedskriser. EU har hidtil haft en snæver økonomisk tilgang til, hvad der er fornuftig sundhedspolitik.
 Susanna Dyre-Greensite, Folkebevægelsen mod EU

Målet er at sikre "en fælles tilgang til beredskabet gennem retningslinjer for sundhedskriser på EU-niveau", skriver Sundhedsministeriet blandt andet i et notat om sundhedsunionen.

EU-kommissionen understreger, at målet også er at sikre, at nationale tiltag rettet mod at bekæmpe trusler mod folkesundheden ikke er i strid med den frie bevægelighed for personer, varer og tjenesteydelser.

Formand for Folkebevægelsen mod EU, Susanna Dyre-Greensite, er skeptisk overfor, at EU nu vil danne en sundhedsunion – ligesom man i forvejen har indført en bankunion, en energiunion og en økonomisk union.

– Der er fint at dele viden og erfaringer med at bekæmpe pandemier som corona med vores europæiske naboer. Men målet med EU's sundhedsunion er jo ikke blot at koordinere og hjælpe hinanden på tværs af grænserne.

– Målet med sundhedsunionen er i høj grad at ensrette de nationale beredskaber og de nationale indsatser mod pandemier og andre grænseoverskridende sundhedstrusler. På den måde forsøger man at ensrette lande, der i virkeligheden er vidt forskellige, siger Susanna Dyre-Greensite til Arbejderen.

Det er endnu uklart, hvor vidtrækkende de tre nye EU-forordning bliver. EU-kommissionens tre forslag skal nu forhandles og endeligt vedtages af EU-rådet og EU-parlamentet. Regeringen skal indhente et mandat i Folketingets Europaudvalg, inden Danmark lægger sig endeligt fast på en position i Rådet.

EU vil håndtere sundhedskriser

Hidtil har EU's medlemslande selv været ansvarlige for at håndtere kriser på sundhedsområdet. Men ifølge EU-kommissionen har coronakrisen vist, at "det er ikke muligt for et enkelt land egenhændigt at håndtere en grænseoverskridende folkesundhedskrise".

Personer og varer bevæger sig på tværs af grænserne – det samme gør sygdomme og pandemier. Derfor er truslerne mod borgernes sundhed grænseoverskridende.

"Det er derfor nødvendigt, at folkesundhedsmæssige foranstaltninger på nationalt plan er i overensstemmelse med hinanden og koordineres", skriver EU-kommissionen i sit forordningsforslag om grænseoverskridende sundhedstrusler.

Susanna Dyre-Greensite advarer mod at ensrette håndteringen af kriser på sundhedsområdet.

– Når beslutninger om eksempelvis nedlukning og brug af værnemidler bliver truffet nationalt af folkevalgte politikere på baggrund af faglig viden, så sikrer det en legitimitet og en langt større tillid til beslutningerne hos befolkningen. Det er vigtigt, at beslutningerne bliver taget af danske politikere, som skal stå på mål for deres beslutninger i landsdækkende medier og i Folketinget.

– Selvom der er tale om den samme sygdom, så giver det ikke mening at indføre de samme restriktioner og have den samme pandemibekæmpelse i alle EU-lande. Eksempelvis kan Danmark stille højere krav til hjemmearbejde og hjemmeskole, fordi vi er et meget digitaliseret samfund. I andre lande, der ikke er lige så digitaliserede, er det nødvendigt med en anden tilgang. Det er forskellige smitteværnstiltag, der er realistiske alt efter, hvilket land der er tale om, siger hun.

Center skal kontrollere sygdomme

Kommissionen vil især styrke EU's Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC).

Centeret skal kunne vedtage fælles "retningslinjer for behandling og håndtering af tilfælde af overførbare sygdomme og andre særlige sundhedsspørgsmål, der er relevante for folkesundheden", skriver EU-kommissionen blandt andet i sit forordningsforslag.

ECDC skal også kunne vedtage retningslinjer for medlemsstaterne "med henblik på forebyggelse og bekæmpelse af en alvorlig grænseoverskridende sundhedstrussel".

Og medlemslandene skal forpligte sig til at gennemføre de foranstaltninger, som bliver vedtaget.

"Det er helt afgørende, at vedtagelsen af disse anbefalinger omsættes til konkrete gennemførlige foranstaltninger i landene. Det er vigtigt, at medlemsstaterne forpligter sig til at gennemføre de foranstaltninger, der er udformet af Udvalget for Sundhedssikkerhed", fastslår EU-kommissionen.

– Under en pandemi bliver der taget ret vidtgående og indgribende beslutninger om eksempelvis afstand, bevægelsesfrihed, krav om værnemidler og så videre. Selvfølgelig skal den slags beslutninger træffes så tæt på borgerne som muligt af danske, folkevalgte politikere, mener Susanna Dyre-Greensite.

Centeret skal også vurdere sundhedsrisici for EU-borgerne. Derfor skal ECDC kunne indsamle og behandle videnskabelige og tekniske sundhedsdata fra medlemslandene. Og ECDC skal oprette et informationssystem, så man kan udveksle klassificerede og følsomme informationer. 

Hvert andet år skal medlemslandene aflægge en rapport til EU-kommissionen om deres beredskabs- og indsatsplanlægning. Rapporten skal danne grundlag for, at EU kan vurdere de nationale beredskabsplaner.

Samtidig skal der oprettes en "EU-sundhedstaskforce", der skal rejse til eksempelvis Danmark og andre medlemslande i tilfælde af en pandemi eller andre sygdomsudbrud.

EU vil også indføre fælles regler om uddannelse af arbejdsstyrken på sundheds- og folkesundhedsområdet.

Mere magt til EU's Lægemiddelagentur

Et andet led i den kommende sundhedsunion er at give EU's Lægemiddelagentur (EMA) mere magt til at håndtere corona og lignende pandemier i fremtiden.

Ifølge EU er der "væsentlige mangler og et klart behov for større EU-koordinering inden for beredskab og indsats på folkesundhedsområdet. Uoverensstemmelser i anvendelsen af sundhedsmæssige foranstaltninger — såsom anvendelse af masker, krav om fysisk afstand, teststrategier og krav om isolation/karantæne — har fået borgerne til at sætte spørgsmålstegn ved det videnskabelige grundlag for disse politikker", skriver EU-kommissionen blandt andet i en orientering om sundhedsunionen.

Derfor skal EU's Lægemiddelagentur nedsætte en indsatsgruppe, der i sundhedskriser skal give videnskabelig rådgivning til EU og medlemslandene.

Den nye EU-forordning skal sikre et "velfungerende indre marked for lægemidler og medicinsk udstyr under sundhedskriser". Derfor skal EU's Lægemiddelagentur overvåge lagre og forsyning og efterspørgsel på lægemidler og medicinsk udstyr i medlemslandene.

Også EU's Lægemiddelagentur skal kunne indsamle og udveksle data fra medlemslandene. 

Det danske Sundhedsministerium bemærker i et notat om den nye forordning om mere magt til EU's Lægemiddelagentur, at der er brug for "... en nærmere afklaring af, hvilke data fra medlemslande og virksomheder der foreslås indsamlet, og herunder om der er tale om følsomme oplysninger, hvor det er afgørende at sikre databeskyttelse og fortrolighed".

Det handler ikke kun om sundhed

EU's nye sundhedsunion handler ikke kun om sundhed. Den handler også om økonomi.

Målet er blandt andet at sikre, at de europæiske sundhedsmyndigheder handler i "tæt samråd med de økonomiske myndigheder", samt at sikre en "omkostningseffektiv ramme, som skal gøre det muligt for EU's medlemsstater at reagere på fremtidige sundhedskriser som en union".

"En stærk europæisk sundhedsunion vil beskytte vores måde at leve på, vores økonomier og samfund. Hvis folkesundheden er i fare, lider økonomien uundgåeligt. Den tætte forbindelse mellem at redde liv og redde levebrød har aldrig været så indlysende", skriver EU-kommissionen i sin meddelelse om sundhedsunionen.

Arbejderen har tidligere beskrevet, hvordan EU's økonomiske politik – med krav til de offentlige budgetter og konkrete krav om nedskæringer i sundhedssektoren – har gjort det svært at bekæmpe corona i en række lande. Eksempelvis har EU-kommissionen i perioden 2011 til 2019 fremsat 76 krav til regeringer i EU om at skære i den offentlige sundhedssektor og/eller outsource eller privatisere sundhedsydelser.

LÆS OGSÅ: Coronapandemien afslører konsekvenser af EU's privatisering

Folkebevægelsens formand Susanna Dyre-Greensite har heller ikke den store tillid til EU's evne til at håndtere sundhedskriser.

– EU blander sig allerede i dag i landenes nationale sundhedssystemer og stiller krav om nedskæringer og privatiseringer. EU har hidtil haft en snæver økonomisk tilgang til, hvad der er fornuftig sundhedspolitik. Det ændrer oprettelsen af sundhedsunionen ikke på. Tværtimod cementerer sundhedsunionen hensynet til varernes og arbejdskraftens frie bevægelighed.

Hun understreger også, at der intet står i dokumenterne om sundhedsunionen om nødvendigheden af en velfungerende offentlig sundhedssektor.

– Med det udgangspunkt er jeg dybt bekymret for, om EU's opfattelse af et velfungerende sundhedsvæsen er den samme som opfattelsen i Danmark, uddyber Susanna Dyre-Greensite.

Det indre marked

EU-kommissionen understreger, at en kommende sundhedsunion og indsatsen mod pandemier ikke må sætte det indre marked ud af kraft.

"Der bør lægges særlig vægt på at opretholde den frie bevægelighed for personer og varer for at sikre et velfungerende indre marked, samtidig med at borgernes sundhed beskyttes", skriver EU-kommissionen blandt andet i sit forordningsforslag om grænseoverskridende sundhedstrusler.

– Det er dybt bekymrende, at EU – også når det gælder sundhedsområdet – sætter sine fire frie bevægeligheder over alt andet. Coronapandemien har vist, at det kan give god mening eksempelvis at lukke grænserne og sætte strenge krav til indrejse. Hvis EU ikke kan forstå det, så skal EU ikke have mere magt på sundhedsområdet, mener Susanna Dyre-Greensite.

EU's hensynstagen til varernes og arbejdskraftens frie bevægelighed fremfor folkesundheden er netop blev udstillet i Folketinget.

Den 22. februar 2021 sendte EU's generaldirektør for Retlige anliggender og Forbrugere et brev til Danmark, hvor det påpeges, at de danske indrejserestriktioner er "en restriktion for unionsborgernes ret til fri bevægelighed".

Ifølge EU-kommissionen bør Danmark "benytte sig af mindre indgribende tiltag" som eksempelvis isolation og test, oplyser justitsminister Nick Hækkerup i et svar til Folketingets Europaudvalg.

Første del af artiklen kan downloades og printes i PDF her