37,5 millioner kroner.

Så meget vil EU bruge på kommunikation til omverdenen for at imødegå såkaldt misinformation forud for valget til EU-parlamentet og "beskytte Unionen, dens institutioner og borgere mod desinformation".

"Misinformation" er et komplekst problem, der ikke har en enkel årsag, og derfor findes der ikke simple løsninger.
Maryant Fernandez Perez, European Digital Rights

Det fremgår af den handlingsplan, som i december 2018 blev fremlagt af EU-kommissionen. Og EU er ikke i tvivl om, hvem der er fjenden. Handlingsplanen slår fast, at "desinformation fra Rusland udgør den største fare mod EU".

Konkret vil EU-kommissionen støtte nyhedsmedier og journalistik af "høj kvalitet" og uddanne journalister. Der skal også oprettes et "uafhængigt" europæisk netværk af faktatjekkere, og EU vil oprette en onlineplatform om desinformaton for faktatjekkere og akademikere og forskere.

Det øgede budget skal også bruges til at styrke EU's Udenrigstjeneste med yderligere 50 ansatte.

>> LÆS OGSÅ: EU optrapper kamp mod desinformation

Et komplekst problem

Maryant Fernandez Perez, politisk rådgiver i European Digital Rights, mener, at misinformation er et komplekst problem, der ikke har en enkel årsag og derfor findes der ikke simple løsninger.

– EU har en overfladisk tilgang til udfordringerne med online misinformation og propaganda. EU bør tage fat i årsagerne til misinformation, eksempelvis de store social mediers forretningsmodeller, deres overvågning og målrettede reklamer og misbrug af personlige data, siger hun til Arbejderen.

Eksempelvis er der på både Facebook og andre sociale medier mulighed for at tjene mange penge ved at sprede falske nyheder, som får mange til at klikke på overskrifterne og dermed tiltrækker annoncer.

Maryant Fernandez Perez mener også, at EU's kamp mod misinformation er problematisk, fordi den risikerer at føre til at restriktioner af grundlæggende rettigheder som pressefrihed og retten til at ytre sig.

– Vi er bekymrede for, at EU's faktatjek og blinde tro på kunstig intelligens begrænser ytringsfriheden, siger hun og henviser til, at tre hollandske medier måtte gå i retten for at komme af listen med EU's registrering af misinformation. 

>> LÆS OGSÅ: Tre hollandske medier stævner EU's task force

Faktatjek og varslingssystem

Udover de 37,5 millioner kroner, som EU afsætter, opfordrer EU-kommissionen medlemsstaterne til også at sætte penge af til at imødegå misinformation om EU.

– Vi skal være forenet og stå sammen for at beskytte vores demokratier mod desinformation. Vi har set forsøg på indblanding i valg og folkeafstemninger, og beviserne peger mod Rusland som en primær kilde til disse kampagner. For at kunne håndtere disse trusler foreslår vi at forbedre koordineringen med medlemsstaterne gennem et system til hurtig varsling, styrke vor teams, der arbejder med at påvise desinformation, øge støtte til medier og forskere og bede onlineplatformene opfylde deres forpligtelser, forklarer EU-kommissær med ansvar for det digitale indre marked, Andrus Ansip.

Som en del af handlingsplanen vil EU udbrede sit adfærdskodeks, der forpligter Facebook og andre internetfirmaer til at bekæmpe desinformation og lukke falske konti. Underskriverne af adfærdskodekset skal også udvikle "indikatorer for pålidelighedsgraden af kilder til indhold" og sikre, at borgerne let kan finde "troværdigt indhold". Og de sociale meder skal give "betroede organisationer", der arbejder med faktatjek, samt forskere og offentlige myndigheder adgang til data, så de bedre kan "overvåge desinformation på internettet".

EU er allerede aktiv i kampen mod de såkaldte falske nyheder. I 2015 oprettede EU's regeringschefer "East StratCom Task Force", der tjekker medier i og udenfor EU for pro-russisk "desinformation" og kommer med modinformation.

>> LÆS OGSÅ: EU-kontor overvåger "pro-Kreml" medier

Blandt andet er den franske Canal+ kommet i Task Forcens søgelys, fordi tv-stationen havde valgt at bringe "The Masks of the Revolution" – en dokumentar om de højreekstreme paramilitære grupper under og efter kuppet i Ukraine.