22 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

EU gør klar til fælles militær

"Fælles europæisk forsvarskultur" på vej

EU gør klar til fælles militær

EU er i fuld gang med at udarbejde en militære strategi – et "Strategisk Kompas" – der skal definere de trusler, som EU mener, at man står overfor på kort og lang sigt.

EU's Forsvarsagentur har i flere år afholdt øvelser mellem EU-landene. Nu skal landenes militær harmoniseres via fælles indkøb og fælles projekter.
FOTO: EU's Forsvarsagentur
1 af 1

EU vil bruge det næste år på at udarbejde et "Strategisk Kompas", der skal kortlægge både indre og ydre "trusler" mod Unionen, samt lægge planer for, hvordan man kan styrke opbygningen af den militære dimension i EU.

EU's fremtidige Strategiske Kompas vil sikre, at medlemslandene lever op til deres forpligtelser og investerer mere sammen indenfor forsvaret.
Jiří Šedivý, EU's Forsvarsagentur

Det er nemlig tid til, at "EU skal definere, hvilken slags sikkerheds- og forsvarsaktør man vil være", fremgår det af et faktaark, som EU's Udenrigstjeneste har udgivet om det såkaldte Strategiske Kompas.

Målet med det Strategiske Kompas er at konkretisere og udvikle EU's militære ambitioner, der skal sikre "strategisk uafhængighed" og gøre EU til "en stærkere global partner".

Kompasset, der også bliver omtalt som EU's første militære doktrin, skal være på plads i år 2022.

EU kortlægger sin militære slagkraft

I sidste måned måned udgav EU's Forsvarsagentur (EDA) – for første gang nogensinde – et samlet overblik over EU-landenes militære kapaciteter.

EU's Forsvarsagentur består af alle EU-lande med undtagelse af Danmark.

– For første gang har vi et unikt overblik over nationale planlægnings- og udviklingskapaciteter i alle 26 medlemslande i EU's Forsvarsagentur. Det giver medlemslandene et overblik over, hvilke områder der har potentiale for europæisk forsvarssamarbejde, forklarer EU-kommissionens vicepræsident Josep Borrell om den nye rapport fra EDA.

Han håber også på, at rapporten vil styrke landenes evne til at handle på tværs af grænserne og iværksætte fælles missioner og operationer.

Men hvis EU skal leve op til sin målsætning om en handlekraftig udenrigs- og sikkerhedspolitik med en fælles militær dimension, kræver det, at medlemslandene afsætter "markant flere styrker og kapaciteter til EU", lyder budskabet fra EU's Forsvarsagentur til de 25 EU-lande, der er medlem af EU's militære PESCO-samarbejde.

Militære projekter skal harmoniseres

For at nærme sig målet om et fælles EU-militær skal landene opbygge en "fælles europæisk sikkerheds- og forsvarskultur", der bygger på EU's værdier og mål, lyder et af kravene fra EU's Forsvarsagentur.

Herudover har EU's forsvarsministre vedtaget en række projekter, der skal sikre, at de nationale militære styrker ude i medlemslandene tilnærmer sig hinanden.

For styrke opbygningen af et fælles EU-militær bør medlemslandene i højere grad koordinere deres indkøb og forskning og udvikling af militær teknologi og udstyr. I det hele taget skal medlemslandene anerkende, at der er brug for "samhørighed" og brug for at opbygge fælles militære kapaciteter.

EU's Forsvarsagentur har udvalgt seks områder, som landene skal prioritere, for at sikre at EU rykker i samlet flok mod opbygningen af en fælles militær dimension: Nye kampvogne, patruljebåde, forsvar i rummet, soldatersystemer, antidroneteknologi, områdeafvisningsvåben og forbedret militær mobilitet.

EU-landene bør "engagere sig i og forpligte sig til at deltage i de foreslåede samarbejdsmuligheder", lyder opfordringen fra EU's Forsvarsagentur til medlemslandene.

– EU's fremtidige Strategiske Kompas vil sikre, at medlemslandene lever op til deres forpligtelser og investerer mere sammen indenfor forsvaret, siger direktør for EU's Forsvarsagentur, Jiří Šedivý, til EurActiv.

Til marts ventes EU's Forsvarsfond at offentliggøre sit første arbejdsprogram, der afsætter mere end 50 milliarder kroner, der skal gå til at sikre forskning og udvikling af fælles projekter blandt EU-landene indenfor militær teknologi og udstyr.

>> LÆS OGSÅ: EU's militærbudget eksploderer

Artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. dec. 2020 - 10:39   08. okt. 2021 - 10:31

EU-militær

ml@arbejderen.dk
EU-militæret/PESCO
  • EU's militære samarbejde hedder "permanent struktureret samarbejde", PESCO. 
  • PESCO vil udvikle hurtige udrykningsstyrker til at indsætte i konfliktzoner.
  • PESCO indeholder også forpligtelser til at øge de militære udgifter. 
  • PESCO har oprettet en forskningsfond på 41 milliarder kroner årligt for at styrke forskning i våben.
  • 23 ud af EU's 28 medlemsstater underskrev i 2017 PESCO-aftalen i Bruxelles.
  • Storbritannien, Danmark, Irland, Malta og Portugal skrev ikke under, men holdt døren åben for senere at kunne tilslutte sig.
  • Efterfølgende har Irland og Portugal tilsluttet sig PESCO, og Storbritannien er trådt ud af EU. Danmark og Malta deltager stadig ikke i PESCO.
  • I marts 2018 besluttede 25 af EU's forsvarsministre at igangsætte de første 17 militære projekter.
EU's Forsvarsagentur

Det officielle formål med EU's Forsvarsagentur, som officielt hedder Det Europæiske Forsvarsagentur, EDA, er:

  • at forbedre EU's forsvarskapacitet, især inden for krisestyring.

  • at fremme EU's samarbejde om forsvarsmateriel.

  • at styrke EU's industri- og teknologibase på forsvarsområdet og skabe et konkurrencedygtigt europæisk marked for forsvarsudstyr.

  • at fremme forskning med henblik på at styrke Europas industri- og teknologipotentiale på forsvarsområdet.

 Agenturet har i dag følgende opgaver:

  •  at skabe en global og systematisk tilgang ved fastlæggelsen af EU's sikkerheds- og forsvarspolitik og gennemførelsen af denne.
  • at fremme samarbejde om militært udstyr mellem EU's medlemsstater.

  • at bistå med udvikling og global omstrukturering af EU's våbenindustri.

  • at fremme forsvarsrelateret forskning og teknologi i EU under hensyntagen til EU's politiske prioriteringer.

  • i tæt samarbejde med EU-kommissionen at arbejde for udvikling af et internationalt konkurrencedygtigt marked for militær udstyr i Europa.

Alle EU's medlemsstater undtagen Danmark deltager i agenturet. EDA ledes af et såkaldt Steering Board, hvor forsvarsministrene fra medlemslandene tager beslutningerne. I spidsen for EDA står EU's udenrigschef og direktøren for EDA.

Den Danske Undtagelse

EU’s militære projekt startede med Maastricht-traktaten fra 1993. Danmark stemte nej og fik derefter undtagelse fra det militære samarbejde, mens resten af EU indledte "udformningen på langt sigt af en fælles forsvarspolitik, som med tiden kunne føre til et fælles forsvar", som det hedder i indledningen til Maastricht-traktaten.

Som led i denne udvikling blev EU's Forsvarsagentur oprettet af EU's stats- og regeringschefer i 2004. Forsvarsagenturet er også skrevet ind i Lissabontraktaten, der er EU's grundlov, som blev endelig vedtaget i 2007.