EU er i fuld gang med en omfattende militær opbygning, der skal gøre EU i stand til at gribe selvstændigt militært ind overalt i verden.

I dag har vi alle de byggesten, vi skal bruge til at bygge en sikkerheds- og forsvarsunion. Vi kan nu planlægge og udvikle vores forsvarskapabiliteter sammen. 
Federica Mogherini, udenrigsminister i EU

Jean-Claude Juncker, formand for EU-kommissionen, satte kursen i sin State of The Union tale i september i år:

– Hvis EU forener sig politisk, økonomisk og militært, kan Unionen styrke sin rolle i verden. Det er tid til, at vi begynder at være en global spiller. 

Kommissionsformanden kræver en "... fuldt udbygget europæisk forsvarsunion inden 2025", og så skal det være slut med enstemmighed, når det gælder udenrigspolitik. EU skal fremover kunne træffe udenrigspolitiske beslutninger med kvalificeret flertal.

Samtidig har de to store EU-lande, Tyskland og Frankrig, fundet fælles fodslag og er primus motor i opbygningen af EU-militæret. I sidste måned slog Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, på tromme for en "ægte europæisk hær".

– Vi behøver et Europa, som forsvarer sig bedre alene og uden at være afhængig af USA, lød det fra Macron.

Få dage efter fulgte den tyske kansler, Angela Merkel trop i en tale til EU-parlamentet:

– De seneste års udvikling viser os, at vi skal arbejde på ambitionen om en dag at have en ægte europæisk hær.

Permanent militært samarbejde

EU tog for alvor syvmileskridt mod et fælles militær for et år siden.

Den 11. december 2017 vedtog 23 af EU's medlemslande en fælles pagt og oprettede et permanent struktureret militært samarbejde (PESCO).

PESCO forpligter landene til "regelmæssigt at øge forsvarsbudgetterne". Herudover forpligter landene sig til en række fælles projekter, der skal harmonisere landenes militær.

Få dage efter aftalen om PESCO var underskrevet, holdt EU's udenrigsminister, Federica Mogherini, en tale i EU's Forsvarsagentur, som skal fremme EU's samarbejde om forsvarsmateriel.

– I dag bygger vi den Europæiske Union af Sikkerhed og Forsvar. Det er ikke længere en plan, ikke længere en drøm – det er virkelighed. I dag har vi alle de byggesten, vi skal bruge til at bygge en sikkerheds- og forsvarsunion. Vi kan nu planlægge og udvikle vores forsvarskapabiliteter sammen.

EU har vedtaget en liste med foreløbig 34 fælles PESCO-projekter, der skal knytte medlemslandenes militær til EU's militære struktur:

Der skal ske en harmonisering af de nationale miltære uddannelser, kapaciteter og indkøb. Der skal indføres fælles standarder for øvelser, så EU-landenes militær gradvist flettes ind i hinanden. Landene skal åbne deres baser for hinanden. EU-militær skal uhindret krydse medlemslandenes grænser. Der skal oprettes et træningscenter, der skal uddanne soldater i efterretningsvirksomhed. Der skal oprettes en EU-specialstyrkeenhed og meget, mere mere.

De seneste projekter blev tilføjet på listen, da EU's forsvarsministre mødtes den 19. november i år. Det gælder en række konkrete militære udviklingsprojekter, der skal opruste EU og booste den europæiske våbenindustri: EU vil bruger milliarder af euro på blandt andet at udvikle et armeret kamp-køretøj, en angrebshelikopter, droner og et artillerisystem kaldet EuroArtillery

Militære missioner

Sidste år oprettede EU's forsvarsministre en kommando- og kontrolstruktur, der skal planlægge og gennemføre EU’s militære missioner.

EU har allerede i dag seks militære missioner: I Bosnien-Hercegovina, Den Centralafrikanske Republik, Mali og Somalia. Dertil kommer en mission, der skal bekæmpe flygtninge ud for Somalias kyst og en mission, der skal bekæmpe flygtninge i Middelhavet. Disse militære missioner er besluttet af EU, men gennemføres af enkelte EU-lande. 

EU råder dog allerede i dag over flere kampgrupper á 1500 soldater, som er EU's foreløbige svar på en stående fælles EU-hær. Kampgrupperne har til formål at fungere som Unionens reaktionsstyrke, men har indtil videre aldrig været i kamp.

EU's militær er ikke kun målrettet til at gå i aktion ude i verden. Det skal også kunne indsættes i medlemslandene. Den såkaldte solidaritetsbestemmelse i Lissabon-forfatningen slår fast, at EU skal stille militær bistand til rådighed for en medlemsstat, der udsættes for et terrorangreb eller et andet væbnet angreb.

EU nøjes ikke med at opbygge militære strukturer og harmoniserer medlemslandenes militær, så de en dag kan indgå i et fælles EU-militær. EU er samtidig gået igang med at udvikle sine egne våben, så man ikke er afhængig af import fra USA og andre rivaliserende stormagter.

Våbendindustrien trækker i trådene

EU har oprettet en Forsvarsfond, der - for første gang i EU's historie - sætter forskning og udvikling af våben og andet militært udstyr og teknologi på EU's budget. Forsvarsfonden skal øges fra 4,5 milliarder kroner i dag til hele 97,5 milliarder kroner i 2027. EU-landene har til sammen verdens næststørste militære budget - kun overgået af USA.

Ifølge EU-kommissionens rapport om Fremtiden for Det Europæiske Forsvar fra 2017, er det nødvendigt at bruge "flere penge på vores forsvar" hvis EU skal opnå en "strategisk uafhængighed".

Og EU's våbenindustri sidder med helt inde i maskinrummet, når EU-kommissionen fastlægger kursen for EU's forsvarspolitik. Det viser en kortlægning af europæiske våbenfirmaers magt i EU, som researchgruppen Investigate Europe har foretaget.

>> LÆS OGSÅ: Våbenfirmaer er med til at fastlægge EU's forsvarspolitik

Seks våbenfirmaer sad eksempelvis med i den EU-ekspertgruppe, der rådgav EU-kommissionen til at sikre milliarder af euro via Forsvarsfonden til at militarisere EU. De selvsamme våbenfirmaer nyder nu godt af støtte fra EU til at forske i militære projekter.

Regeringen vil være med

Den danske befolkning har ved tre folkeafstemninger afvist, at Danmark skal være en del af EU's militær. Men den danske regering presser alligevel på for at få afskaffet det danske militære forbehold.

Tidligere på måneden fremlagde regeringen sin udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi. Her slås det fast, at Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) skal undersøge, hvordan den forsvarspolitiske udvikling i Europa påvirker Danmark. Udredningen skal danne grundlag for en debat om forsvarsforbeholdet.

– Hvis det står til mig, skal vi have en folkeafstemning. Det er uholdbart, at Danmark står uden for EU’s samarbejde, lød det fra forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen på pressemødet.

I mellemtiden gør regeringen alt, hvad den kan, for at hægte Danmark på EU's militære udvikling. Tidligere på måneden søgte regeringen om at blive observatør i EU's Forsvarsagentur. 

Regeringen har også tilsluttet Danmark til EU's Forsvarsfond, der skal booste den europæiske våbenindustri og opruste Unionen. Derfor skal de danske skatteydere i perioden 2021 til 2027 betale to milliarder kroner til fonden.