En stor del af pengene i EU's nye militære forskningsfond bliver taget fra forskningsmidler, der skulle være brugt til at forske i grøn, vedvarende energi.
EU oprettede i sidste uge en fond på 41 milliarder kroner årligt, der skal styrke forskning i våben og militært udstyr og fælles EU-indkøb i våben, teknologi og andet militært materiel.
Fredelige samfund er afhængige af et sundt miljø. Uden investeringer i miljøbeskyttelse og handling mod klimaforandringer, øger EU faktisk truslen mod fred og stabilitet.
Ansgar Kiene, Greenpeace
>> LÆS OGSÅ: EU-militær boostes frem mod 2025
Nu viser det sig, at den nye militære fond i blandt andet skal finansieres ved at tage penge fra forskning i energi og miljø.
Eksempelvis vil EU-kommissionen tage én milliard kroner fra det såkaldte Connecting Europe Program, der blandt andet går til at forske i øget energi-sikkerhed og beskyttelse af miljøet.
Der bliver også taget 112 millioner kroner fra EU's såkaldte Copernicus-program, der overvåger jordkloden. Satellit-data fra Copernicus-programmet bliver blandt andet brugt til at overvåge miljøforandringer og til at holde øje med, at landmænd ikke snyder med deres EU-støtte.
Endelig bliver EU-forskningsprogrammet, Fusion for Energy, der blandt andet forsker i solenergi, skåret med 600 millioner kroner, som bliver overført til EU's militære fond.
Vrede miljø-ngo'er
EU's omfordeling – fra forskning i miljø og energi til forskning i militært udstyr og støtte til våbenindustrien – vækker vrede hos mijløorganisationerne Friends of the Earth Europe og Greenpeace.
– Vedvarende energi og naturbeskyttelse bidrager til borgernes sikkerhed. At omfordele millioner af euro til fordel for våbenindustrien er forræderi mod EU's princip om at fremme fred i verden. Fredelige samfund er afhængige af et sundt miljø. Uden investeringer i miljøbeskyttelse og handling mod klimaforandringer, øger EU faktisk truslen mod fred og stabilitet, siger klima- og energirådgiver i Greenpeace, Ansgar Kiene til Arbejderen.
Også Friends of the Earth Europe tager afstand fra EU's omprioriteringer.
– Menneskehedens sikkerhed er afhængig af at have en beboeligt klima og en sund planet, siger Magda Stoczkiewicz fra Friends of the Earth Europe til EUobserver.
– Det er et akut behov for flere midler, ikke færre, for at sikre et rent, bæredygtigt energisystem. EU burde vise, at man interesserer sig for mennesker og planeten og ikke våbenindustrien.
EU-kommissionen lægger ikke skjul på, hvad der er formålet med den nye, militære forskningsfond.
– Fonden skal være katalysator for en stærk europæisk forsvarsindustri, siger EU-kommissionens vicepræsident for job, vækst, investeringer og konkurrenceevne, Jyrki Katainen.
EU's nye militære fond er et vigtigt led i opbygningen af en selvstændig militær dimension, så EU ikke længere er uafhængig af USA og NATO.
EU's nye militære strategi "Fremtiden for det europæiske forsvar" blev præsenteret i sidste uge samtidig med den nye fond.
Danmark bidrager også
Medlemslandene skal også spytte penge i den nye militære fond. Den danske regering åbner op for at bruge 75 millioner årligt på at deltage i EU's militære forskningsprogram.
>> LÆS OGSÅ: Regeringen vil støtte militær EU-forskning
Fondens forskningsdel er allerede i funktion. Senere i år vil EU for første gang nogensinde støtte forskning inden for innovative militærteknologier og -produkter med fuld og direkte finansiering fra EU-budgettet.
Herudover afsætter den nye fond i år 2019 og år 2020 ikke mindre end 3,75 milliarder kroner til et særligt program, der skal udvikle den europæiske våbenindustri.
Ifølge EU-kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, er EU's militære forskningssamarbejde helt centralt i udviklingen af EU's militær.
– Et stærkt europæisk forsvar forudsætter, at den europæiske forsvarsindustri innoverer. Derfor vil vi inden årets udgang fremsætte forslag om en europæisk forsvarsfond for at sætte skub i forskning og innovation, lød det fra Jean-Claude Juncker i hans tale om Unionens tilstand i september.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278