Den massive kritik af den kontroversielle ISDS-domstol i handels- og investeringsaftalen CETA mellem EU og Canada får nu de to parter til at love, at de vil arbejde for en ny, international handelsdomstol med egentlige dommere og med mulighed for at appellere afgørelser.

ISDS (investor-stat-tvistbilæggelsessystem) er et system, der skal håndhæve de rettigheder, som aftalen giver til udenlandske investorer i EU og Canada. Domstolen åbner op for, at private firmaer og investorer kan sagsøge en stat og kræve erstatning for tabt profit, hvis politikerne indfører eksempelvis en mere restriktiv miljø-, sundheds- eller arbejdsmiljølovgivning.

Det er ikke andet end en kønnere indpakning af et uhyrligt skred mod mindre demokrati.
Kenneth Haar, CETA/TTIP-netværket

Men nu lover EU og Canada altså, at de vil arbejde for at erstatte den kontroversielle domstol med en permanent, international handelsdomstol, der skal afgøre investeringstvister i alle EU's handelsaftaler med tredjelande.

>> LÆS OGSÅ: 455 ngo'er opfordrer til at droppe CETA

Hvis den nye, permanente internationale domstol bliver en realitet, vil den blandt andet ændre i den måde, dommerne bliver valgt på - så det ikke længere alene er firmaer, der udpeger dommerne og herudover skal det være muligt at appelere en afgørelse.

Dansk Erhverv jubler

Lobbyorganisationen Dansk Erhverv hilser udspillet varmt velkommen:

"Selv om kritikken herhjemme af ISDS-systemet har været skudt over målet og hviler på en række skrækscenarier, der ikke har meget med virkeligheden at gøre, går EU-Kommissionen med udspillet ganske vidt for at komme kritikerne i møde", skriver  chefkonsulent i Dansk Erhverv, Michael Bremerskov Jensen, i et debatindlæg i Jyllands-Posten.

Men CETA-kritikerne er fortsat dybt bekymrede for aftalen:

- Det er ren demagogi, når EU-kommissionen prøver at sælge sine forslag som forbedringer. Det er ikke andet end en kønnere indpakning af et uhyrligt skred mod mindre demokrati, siger Kenneth Haar fra CETA/TTIP-netværket til Arbejderen.

>>LÆS OGSÅ: Jurister støtter CETA-modstand

Udover at være aktiv i det danske netværk mod CETA-aftalen er han researcher i den lobbykritiske organisation Corporate Europe, der arbejder for at få så mange oplysninger frem om de lukkede forhandlinger om CETA-aftalen.

Han mener ikke, at en ny, international domstol vil ændre grundlæggende ved problemerne i CETA-aftalen og EU's øvrige handelsaftaler.

- Store virksomheder får fortsat mulighed for at lægge sag an mod stater på baggrund af bredt formulerede
rettigheder i CETA-aftalen. Det eneste nye er, at de nu sætter en proces i gang, som skal lede frem til oprettelsen af en international domstol, og så vil EU og Canada ændre den måde, dommerne bliver udpeget på, og der skal være en appelmulighed, forklarer Kenneth Haar og uddyber:

- Det er fint, at dommere udpeges af parterne og ikke af virksomhederne. Men dommerne får fortsat betaling per sag, og har derfor interesse i, at der bliver ført mange sager. Og der er ingen regler, som forhindrer, at en dommer kommer fra et job som advokat i et stort firma eller går fra at være dommer til at arbejde i et privat firma.

Ingen interesse i USA

Det er også langt fra sikkert, at den internationale domstol nogensinde bliver til noget, vurderer Kenneth Haar:

- USA er helt afgørende i den sammenhæng, og her er der pt ingen interesse. De første mange mange år vil CETA-domstolen forblive intakt.

Den såkaldte ISDS-domstol er ikke kun en del af CETA-aftalen mellem EU og Canada. Der findes lignende ISDS-domstole i handelsaftaler over hele verden, der skal sikre at udenlandske firmaer og investorer kan håndhæve de rettigheder som handelsaftalerne giver dem overfor nationalstaterne.

>> LÆS OGSÅ: Advokat varsler folkeafstemning om handelsaftaler

Det er ikke første gang, at EU forsøger at berolige kritikerne af handelsaftaler og overnationale domstole og særrettigheder til udenlandske firmaer og investorer.

Også den såkaldte TTIP handels- og investeringsaftale mellem EU og USA, som de to blokke forsøger at forhandle på plads, har indbygget en ISDS-domstol. Også denne domstol bliver massivt kritiseret af faglige og ulands- og miljøorganisationer, fordi de frygter, at store bøde og alene truslen om store bøder vil afholde folkevalgte politikere i nationalstaterne fra at indføre lovgivning til gavn for eksempelvis miljø, arbejdsmiljø og sundhed.

Allerede i 2015 - da kritikken mod TTIP-aftalen - var på sit højeste, forsøgte EU at berolige befolkningerne og ngo'erne om, at man på sigt vil arbejde for een, fælles, international handelsdomstol, der skal håndhæve de mange lokale handelsaftaler.