22 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

EU's økonomiske politik skader ligestillingen

Interview

EU's økonomiske politik skader ligestillingen

EU taler meget om ligestilling, men ødelægger samtidig den velfærd, som er afgørende for ligestillingen, mener Karina Rohr Sørensen fra Folkebevægelsen mod EU.

Her protest mod de konstante nedskæringer i velfærden, der i særlig grad rammer kvinderne. Arkivfoto.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

I dag er det 8. marts og dermed Kvindernes Internationale Kampdag. Over hele landet bliver der ved hundredvis af forskellige arrangementer sat fokus på kvinders vilkår og problemer i forhold til ligestillingen.

EU fører en økonomisk politik, der smadrer den velfærd, som er en hjørnesten i at skabe ligestilling.
Karina Rohr Sørensen

Ved Enhedslistens 8. marts arrangement i Skælskør er en af talerne Karina Rohr Sørensen, der er kandidat for Folkebevægelsen mod EU ved valget til EU-parlamentet den 26. maj.

Men hvad har EU-modstanden med 8. marts at gøre? EU har jo ligestilling mellem kvinder og mænd som et erklæret mål. Ligeløn har været en del af EF/EU-traktaterne lige siden 1957 og EU har ligefrem etableret en europæisk ligelønsdag.

EU har også et ligestillingsdirektiv og har for nylig etableret øremærket barsel til mænd.

Konstante nedskæringer

– Det er rigtigt, at EU har fokus på ligestilling. EU's ledere siger ligestilling hvert andet øjeblik. Det er selvfølgelig fint nok. Men samtidig er det en kendsgerning, at den økonomiske politik, som EU fører, skader ligestillingen. Der skæres konstant ned på velfærden. Det gør det sværere for familierne at få hverdagen til at hænge sammen og presser ligestillingen, siger Karina Rohr Sørensen, der er uddannet socialrådgiver og leder af Den Sociale Døgnvagt i København.

>> LÆS OGSÅ: Ligestilling bliver bombet tilbage

Hun henviser til EU's finanspagt, som alle euro-lande er tvunget til at være en del af. Finanspagten dikterer stramme økonomiske rammer for den offentlige velfærd.

Et flertal af de danske politikere har frivilligt valgt at tilslutte Danmark til finanspagten og dermed underlægge sig EU's nedskæringspolitik. Den danske budgetlov, der år efter år fastlægger snævre rammer for de offentlige udgifter, er en konsekvens af tilslutningen til finanspagten.

>> LÆS OGSÅ: EU spænder ben for velfærd

– Den her mekanisme betyder, at selv i kommuner, der har masser af penge i kassen, sidder man gang på gang og diskuterer, hvor man kan skære ned. Det er fuldstændig vanvittigt, konstaterer Karina Rohr Sørensen. 

Pres på kvinder

– Det er ikke en tilfældighed, at de samfund, hvor ligestillingen er nået længst, er dem, hvor der er den højeste grad af universel velfærd. Når det offentlige sikrer en ordenslig pleje og omsorg for ældre, syge og børn, har kvinderne en reel mulighed for at være en del af arbejdsmarkedet og samfundet på en ligeværdig måde, tilføjer hun.

Modsat peger Karina Rohr Sørensen på, at når der konstant skæres ned på ældreplejen, daginstitutioner, skoler og sygehuse, er det typisk kvinderne, som påtager sig ansvaret for at tage sig af familiens børn, ældre og syge.

– Det er jo stadig sådan, at kvinderne får mindre i løn end mændene. Derfor er det typisk kvinderne, der "vælger" at gå ned i tid, for at få familien til at hænge sammen. Det har mange konsekvenser. For eksempel får kvinderne indbetalt mindre til pension og får lavere dagpenge, hvis de bliver arbejdsløse, forklarer hun og tilføjer:

– Hvis kvinderne skal være ude på arbejdsmarkedet på lige vilkår med mændene, er det nødvendigt, at samfundet påtager sig ansvaret for omsorgsopgaverne. 

Barsel til mænd

EU er ved at indføre øremærket barsel til mænd og familieomsorgsdage. Er det ikke positivt?

– Det kan være ganske udmærket, men jeg mener ikke, at EU skal blande sig i, hvem der skal have barsel i Danmark. Det tjener os bedst i det lange løb at bevare den nationale selvbestemmelsesret, siger Karina Rohr Sørensen, der også ser det som et problem, at hvis mændene ikke tager deres øremærkede to måneder af barselsorloven, falder den tid simpelthen væk.

Hun mener ikke, at det giver mening at lave de samme regler for nogle meget forskellige lande. For eksempel er der stor forskel på Danmark, hvor de fleste kvinder er ude på arbejdsmarkedet, og de sydeuropæiske lande, hvor mange mødre går hjemme.

– EU bruger de her regler omkring barsel og omsorgsdage til at sige: "Se hvor meget vi gør for ligestillingen". Men samtidig fører de en økonomisk politik, der smadrer den velfærd, som er en hjørnesten i at skabe ligestilling.

Folkebevægelsen mod EU vil arbejde for at gøre nedskæringerne i velfærden til et centralt spørgsmål i EU-valgkampen.

– Vores holdning er, at EU skal blande sig helt udenom vores velfærd. Vi vil tage magten tilbage, så Danmark kan indrette et velfærdssystem, der også har plads til de mest udsatte, erklærer Karina Rohr Sørensen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. mar. 2019 - 07:06   08. mar. 2019 - 07:10

Kvinder

ur@arbejderen.dk
Folkebevægelsen mod EU
  • Karina Rohr Sørensen er en af de 18 kandidater, der stiller op for Folkebevægelsen mod EU på Liste N ved valget til EU-parlamentet den 26. maj i år. Spidskandidat på listen er Rina Ronja Kari, der har siddet i EU-parlamentet de sidste fem år for Folkebevægelsen.
  • Folkebevægelsen kæmper i Parlamentet for mindre magt til EU og mere demokrati i nationalstaterne. Bevægelsen arbejder for at få Danmark ud af EU og tage magten tilbage til den danske befolkning.
  • Folkebevægelsen er en tværpolitisk bevægelse. Det afspejler sig også på kandidatlisten, hvor der er medlemmer af blandt andet Enhedslisten, Radikale Venstre, Kommunistisk Parti og Retsforbundet, tidligere medlemmer af SF og Liberal Alliance, samt flere andre, der ikke er partiorganiserede.