I løbet af de sidste årtier er der sket voldsomme ændringer i de sociale ydelser. Kontanthjælp, dagpenge og pensioner er blevet mindre værd og sværere at få. Samtidig vinder private forsikringer frem. 

Det dokumenterer en ny rapport fra Det Europæiske Minimumsindkomst Netværk EMIN. 

"EU's frie marked presser velfærd og lønninger og skaber stigende fattigdom og utryghed", konkluderes i rapporten, der blev præsenteret på en konference i København i onsdags. Konferencen var afholdt af det europæiske antifattigdomsnetværk, EAPN.

Den sociale sikkerhed har tabt i kampen mod EU's frie marked.
Per K. Larsen, EAPN

- Den fattigdom, vi ser udvikle sig i Danmark, er en konsekvens af, at vi er kommet med i det europæiske fællesskab, sagde Per K. Larsen fra EAPN i Danmark i sit oplæg på konferencen.

Han erkender, at Danmark stadig er blandt de mest lige lande i verden, men samtidig et af de lande, hvor uligheden siden år 2000 er vokset mest. 

Per K. Larsen forklarede, hvordan Danmark har opbygget et system bestående af fire sikkerheder: Der er dagpenge til dem, som mister deres arbejde, sygedagpenge til dem, der er for syge til at arbejde, førtidspension til dem med et permanent handicap og kontanthjælp til dem, der ikke kan arbejde og ikke har mulighed for at få andre ydelser. 

- Men den sociale sikkerhed har tabt i kampen mod EU's frie marked, sagde han og beskrev, hvordan sikkerhedsnetværket gennem de sidste årtier er blevet stadig mere hullet.

Hvad er vejen frem?

Dagpengeperioden var tilbage i 70'erne på op til syv år. I dag er den nede på kun to år. Tidligere kunne man få sygedagpenge, så længe man var syg. Med den nye sygedagpengereform er perioden nede på kun fem måneder, hvis man ikke lider af en livstruende sygdom. Førtidspension er stort set udelukket for folk under 40 år, og kontanthjælpen for alle under 30 år er så lav, at den er under fattigdomsgrænsen. 

Rapporten konstaterer, at de fire sikkerheder er blevet udmanøvreret af EU's fire friheder: Den fri bevægelighed for arbejdskraft, kapital, varer og tjenesteydelser, som går forud for alt andet. 

EAPN mener, at problemet skal løses på EU-plan og støtter arbejdet med at få et EU-direktiv om en minimumsindkomst.

Samtidig har Per K. Larsen en række forslag til, hvad der skal kæmpes for her og nu på det hjemlige plan.

Reguleringen af overførselsindkomsterne skal følge pris- og lønudviklingen, og kontanthjælpen skal gøres uafhængig af ægtefælle eller samlevers indkomst. Et opsøgende arbejde på gadeplan skal sikre, at socialt udsatte får den hjælp, de er berettigede til. Det er der mange, som ikke får i dag. Og så skal der stilles arbejde på overenskomstmæssige vilkår til rådighed for folk, der har været på kontanthjælp i mere end tre år.