Efter lang ventetid fremlagde beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard i sidste uge de forslag til ændringer af ressourceforløb, som partierne bag førtidspensionsreformen er blevet enige om.

Borgere i 40’erne kan stadig være i forløb i op til fem år, og for dem under 40 år er der ingen grænser for antallet af forløb, så de kan stadig havne i et rent mareridt. 
Maria Melchiorsen, FOA

Fagforbundene FOA, 3F og Dansk Socialrådgiverforening hilser velkomment, at der endelig sker noget, men peger også på store mangler i forligspartiernes aftale.

Ressourceforløbene var det store salgsargument, da reformen om førtidspension og fleksjob blev vedtaget tilbage i 2012. Gennem en helhedsorienteret, tværfaglig, individuel og sammenhængende indsats skulle arbejdsevnen hos den enkelte borger udvikles, så flere kunne blive en del af arbejdsmarkedet.

Men siden førtidspensionsreformen trådte i kraft den 1. januar 2013, har der været store problemer med syge, der trækkes gennem årelange ressourceforløb uden reelt indhold. Undervejs er der gennemført mindre ændringer, men nu er partierne bag reformen klar med deres samlede forslag til ændring af reglerne omkring ressourceforløb.

De største ændringer er, at seniorer, der har under seks år til pensionsalderen, ikke længere kan sendes i ressourceforløb, medmindre de selv ønsker det, samt at længden på ressourceforløb sættes ned fra fem til tre år.

De ændringer får ros fra de tre fagforbund. Men de peger samtidig på en række mangler og problemer ved aftalen.

Kun forbedringer for de ældste

FOA konstaterer, at det kun er de ældste borgere over 50 år, der har nedsat arbejdsevne på grund af sygdom, handicap eller andre problemer, som for alvor vil opleve forbedringer.

Aftalen mellem forligspartierne slår nemlig fast, at mennesker under 40 år fortsat vil kunne sendes ud i et ikke nærmere fastsat antal ressourceforløb. Personer mellem 40 og 50 år vil også kunne sendes ud i flere ressourceforløb, men her er dog sat en øvre grænse på, at ressourceforløbene samlet set højest må vare fem år.

Er man over 50 år, kan der kun blive tale om et enkelt ressourceforløb på højest tre år.

– Borgere i 40’erne kan stadig være i forløb i op til fem år, og for dem under 40 år er der ingen grænser for antallet af forløb, så de kan stadig havne i et rent mareridt. Det betyder, at de i årevis og uden bagkant kan blive fastholdt på en ydelse, der er lige så lav som kontanthjælp. Det er ikke værdigt, siger forbundssekretær i FOA Maria Melchiorsen, der kalder aftalen uambitiøs.

– Aftalen afskaffer ressourceforløb for borgere med mindre end seks år til pensionsalderen, og det er der god fornuft i. Det er en gratis omgang, for de fleste vil være berettiget til seniorpension. Men det giver rigtig god mening, at vi ikke længere skal se ældre borgere blive halet rundt i møllen, uden at der reelt er perspektiv i indsatsen, tilføjer hun.

Oversete krav

FOA er en af de 64 faglige og sociale organisationer, der er med i initiativet Værdig Reform, der har stillet seks konkrete ændringsforslag til reformen af førtidspension og fleksjob.

Et af kravene er, at ressourceforløb maksimalt må have en samlet periode på fem år. Det krav er altså delvist imødekommet med aftalen, men kun for personer over 40 år.

Værdig Reform mener også, at borgere, der har en arbejdsevne på kun syv timer eller derunder, skal have retskrav på frit at kunne vælge mellem ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. 

Et andet forslag er, at ydelsen i ressourceforløb skal være på niveau med sygedagpenge og ikke som i dag på kontanthjælpsniveau. Som det er nu, sparer kommunerne penge på at fastholde syge i ressourceforløb fremfor at bevilge førtidspension.

Ingen af disse krav er en del af aftalen om ressourceforløb mellem partierne bag førtidspensionsreformen, der ud over Socialdemokratiet består af Venstre, Konservative, Radikale, Liberal Alliance og SF.

Kun ændringer, som alle de seks partier kan nå til enighed om, kan gennemføres. SF's beskæftigelsesordfører er tydeligvis ikke tilfreds med resultatet.

– SF ønsker mere ambitiøse forbedringer med flere rettigheder til borgerne. Og jeg synes, at regeringen skal flytte væk fra adressen på Nøjsomhedsvej, når det gælder syge og udsatte mennesker. Aftalen er dog en klar forbedring, hvor vi forkorter ressourceforløbene og binder kommunerne til at møde borgerne med en indsats, der passer til den enkelte, siger Karsten Hønge i pressemeddelelsen om aftalen.

Enhedslisten og Dansk Folkeparti valgte i 2012 at stå udenfor reformen.

Forløb uden indhold

Det har været et problem, at mange kommuner har sendt borgere i ressourceforløb uden reelt indhold. I aftalen slås fast, at hvis der ikke er igangsat en indsats seks måneder inde i et ressourceforløb, skal sagen igen drøftes i rehabiliteringsteamet.

Rehabiliteringsteamet er et tværfagligt organ i kommunerne, der består af både sagsbehandler fra jobcentret samt repræsentanter fra socialområdet, sundhedsområdet og eventuelt uddannelsesområdet. Det er teamet, der indstiller til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Men det har ikke besluttende myndighed.

Det står i aftalen, at politikerne i den videre evaluering af reformen vil se på, om rehabiliteringsteamet skal have beslutningskompetence.

– Så længe man ikke overdrager beslutningskompetencen til rehabiliteringsteamet – og den beslutning har politikerne udskudt – gavner det næppe den enkelte borger. Reelt bliver der bare sat en overvågning af kommunerne i gang. Det er ikke en særlig stærk sanktion, hvis garantien ikke overholdes, siger Maria Melchiorsen.

Også Dansk Socialrådgiverforening har kritiseret, at borgerne i meget lang tid er i reelt indholdsløse ressourceforløb.

– Derfor er det godt, at aftalen fastslår, at der skal være en indsats inden seks måneder. Men seks måneder er stadig lang tid i passivitet, og det skader borgerens motivation og tro på forløbet. Derfor bør indsatsen komme endnu tidligere ude i kommunerne, siger Mads Bilstrup, formand for Dansk Socialrådgiverforening.

Ensidigt virksomhedsfokus

– Der er også et for ensidigt fokus på virksomhedsrettet indsats. Netop borgere i ressourceforløb har brug for en helhedsindsats, der samlet gør noget for deres helbred, sociale situation, ledighed og manglende uddannelse. Men det bliver der ikke plads til, hvis man stirrer sig blind på den virksomhedsrettede indsats, tilføjer han.

Det slås fast i aftalen, at der som udgangspunkt skal gives en virksomhedsrettet indsats, der eventuelt kan suppleres med andre relevante indsatser. Den enkelte borger får ret til hjælp fra en jobformidler med konkret kendskab til det lokale arbejdsmarked.

Ideen med en jobformidler er fin, mener FOA, men forbundet advarer også mod ensidig fokus på en virksomhedsrettet indsats.

– Vi taler om mennesker med komplekse udfordringer. Derfor er det vigtigt, at der tages afsæt i den enkeltes særegne situation. Så vi skal huske de mange andre typer indsatser, som for eksempel mentor, terapiforløb, misbrugsbehandling, tværfaglig udredning og sundhedsfaglige indsatser, siger Maria Melchiorsen fra FOA.

Også 3F udtaler sig kritisk om den del af aftalen.

"Virksomhedsrettede forløb er ikke altid den bedste løsning. Den bedste løsning findes, efter der er foretaget en individuel og helhedsorienteret vurdering af borgerens behov", skriver 3F's næstformand Tina Christensen i en pressemeddelelse.

Venstre, Konservative, Radikale og Liberal Alliance fremhæver i ministeriets pressemeddelelse om aftalen netop det øgede fokus på en virksomhedsrettet indsats, der tydeligvis er en af deres mærkesager.

Helbred må ikke forværres

Eksempler på, at der er borgere, som har fået forværret helbred ved at deltage i de kommunale ressourceforløb, får forligspartierne til at skrive direkte i aftalen, at ressourceforløb ikke må forværre borgernes helbred.

Personer i ressourceforløb får ret til at få inddraget en sundhedskoordinator fra kommunens kliniske funktion, hvis de mener, at deres helbred kan tage skade.

"3F mener, at vurderingen fra sundhedskoordinatoren skal være forpligtende for kommunerne, hvis forslaget skal have effekt. 3F så hellere, at vurdering af borgerens lidelse i forhold til et beskæftigelsestilbud var ekstern, da en sundhedskoordinator fra klinisk funktion er en del af rehabiliteringsteamet. I ”rehabteam” sidder der allerede en fra kliniske funktioner, og så skal man gå imod sin kollega", lyder kritikken i 3F's pressemeddelelse.

Kommuner mister penge

Dansk Socialrådgiverforening kritiserer i øvrigt, at aftalen afskaffer den statslige refusion til kommunernes udgifter til en beskæftigelsesindsats i ressourceforløb. Det vil sige udgifter til for eksempel vejledning, opkvalificering og mentor.

– Kommunerne skal altså levere mere og tidligere, men får færre penge til at gøre det. Det synes jeg er bekymrende, siger Mads Bilstrup fra Socialrådgiverforeningen.

Evalueringen af reformen af førtidspension og fleksjob er ikke færdig. Det næste, politikerne tager fat på, er fleksjobordningen, der blev markant forringet ved reformen.