Der var ikke megen debat om konsekvenserne, da regeringen sammen med de fire borgerlige oppositionspartier lige op til sommerferien stemte den nye kontanthjælpsreform igennem i Folketinget.

Men nu, hvor der kun er halvanden uge til at reformen træder i kraft, breder protesterne sig.

I den sidste tid har der været meget debat om reformen på Facebook, og det er lykkedes for en række aktive kontanthjælpsmodtagere at få mediedækning. 

Politikerne træder på de svageste og er med til at øge uligheden i vores samfund.

Ann-Michelle Rasmussen, kontanthjælpsmodtager

Utilfredsheden gælder især indførelsen af den gensidige forsørgerpligt for papirløse par og lavere kontanthjælp til unge under 30 år.

Forsørgerpligten gælder allerede i dag for gifte par. Nu kommer papirløse par også ind under ordningen. Det betyder, at en kontanthjælpsmodtager mister sin indtægt, hvis han eller hun bor sammen med en kæreste, som tjener mere end cirka 22.000 kroner om måneden. Omkring 12.000 bliver ramt af reglen.

Reformen betyder også krav om, at stort set alle skal arbejde gratis for at modtage kontanthjælp og skrappere sanktioner over for arbejdsløse, der siger nej til tilbud om uddannelse og arbejde.

Protester i 13 byer

Torsdag aften blev protesterne mod reformen meget synlige. Der var der demonstrationer i 13 byer rundt omkring i landet. I første omgang indkaldte partiet Forenede Demokrater, der er stiftet af utilfredse lærere i kølvandet på regeringens indgreb i lærerkonflikten, til demonstration i København sammen med græsrodsorganisationerne Netværk for Velfærd og Demokrati, Aktion Hånd i Hånd samt Solidaritet eller Frit Fald.

Men hurtigt bredte initiativet sig via Facebook til 12 andre byer. En af dem var Aalborg.

Her var omkring 75 kontanthjælpsmodtagere og andre, som ville støtte deres sag, mødt op torsdag aften.

- Jeg håber politikerne får øje på, at der vil være mange tusinder, der bliver berørt, sagde arrangør Tommy Damsgaard Andersen, inden deltagerne med fakler i hånden satte sig i bevægelse gennem byen.

Én af dem, der havde overvundet sig selv for at gå med, var Ann-Michelle Rasmussen.

Hun har været på kontanthjælp i fem år på grund af diagnoserne ADHD og Borderline, og har normalt svært ved at klare større grupper af mennesker.

Men situationen er heller ikke særlig normal, bemærkede hun.

- Politikerne træder på de svageste og er med til at øge uligheden i vores samfund. Fattigdom skaber ikke flere job, mener den 26-årige kontanthjælpsmodtager.

Hun bliver på grund af sine diagnoser ikke selv berørt af reformen, men ville vise sin solidaritet med dem, som bliver ramt.

Måske skal huset sælges

En ung mand på 18 år, som ønskede at være anonym, fortalte til Arbejderen, at han er bekymret for, hvad der skal ske med hans søskendes familier.

- Min storesøster er døv og kan ikke finde arbejde. Fra nytår skal de leve af hendes samlevers løn. Og min storebror har været udsat for en arbejdsskade og har mistet 25 procent af sin arbejdsevne. Han skal forsørges af sin samlever. Jeg synes, det er noget svineri.

Ved siden af står den 15-årige fætter, søn af den døve søster.

- Jeg synes det er træls. I forvejen får jeg sjældent nyt tøj og slet ikke så tit som mine jævnaldrende. Mor og far snakker om, at de bliver nødt til at sælge bilen, og jeg er nervøs for, om vi kan blive boende, eller de også bliver nødt til at sælge huset, sagde en forknyt ung mand, der var med til sin første demonstration.

Blandt deltagerne var også folk, der lige nu har deres på det tørre, som Allan Nielsen, der til daglig arbejder som smed.

Han har i perioder været arbejdsløs, og ved derfor, at det er svært, når ens indtægt med ét slag bliver voldsomt reduceret.

- Man kan jo gøre folk så fattige, at de er parate til at tage arbejde til 40 kroner i timen. Det er måske i virkeligheden det, der er meningen, sagde han til Arbejderen.

Der var demonstrationer i København, Aalborg, Randers, Rønne, Skive, Fredericia, Svendborg, Horsens, Haslev, Tønder, Slagelse, Holstebro og Esbjerg.