Den 1. oktober rammer kontanthjælpsloft og 225-timers-reglen. Titusindvis af de fattigste danskere mister op til mange tusind kroner hver måned.

Erfaringerne tilbage fra 00'erne viser, at de lavere ydelser ikke fik flere i arbejde. 

Regeringen regner med at spare 164 millioner kroner i år ved at skære i ydelserne til kontanthjælpsmodtagere. I 2019 vil besparelsen løbe op i 589 millioner kroner. De penge skal være med til at betale for de planlagte skattelettelser.

På nuværende tidspunkt ved vi ikke, hvor mange der bliver ramt af de nye regler. 33.000 kontanthjælpsmodtagere har fået brev om, at de er omfattet af kontanthjælpsloftet. Men nogle af dem kan få arbejde, så de slipper fri af loftet.

I forhold til 225-timers-reglen er der sendt brev ud til cirka 56.000. Regeringen forventer, at omkring 9000 fuldtidspersoner i år ender med ikke at kunne opfylde kravet om 225 timers arbejde på et år.

Regeringen regner selv med, at omkring 700 kontanthjælpsmodtagere vil komme i arbejde på grund af kontanthjælpsloft og 225-timers-regel.

Erfaringer fra 00'erne

Erfaringerne tilbage fra 00'erne, hvor den daværende VK-regering indførte kontanthjælpsloft og timeregel, viser, at de lavere ydelser ikke fik flere i arbejde. 

Det tidligere kontanthjælpsloft trådte i kraft i 2004 og fungerede, indtil det blev afskaffet af Thorning-regeringen i 2011. I 2005 lavede Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, en undersøgelse af effekten af kontanthjælpsloftet.

"Loftet synes ikke at have fået flere kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse i løbet af den betragtede periode. Der er således ikke kommet flere i arbejde blandt de respondenter, der berøres af loftet, end blandt de respondenter, der ikke berøres", lyder konklusionen.

SFI vurderer, at det hænger sammen med, at mange kontanthjælpsmodtagere har andre problemer end arbejdsløshed, som for eksempel sociale problemer, sygdom eller misbrug.

Beskæftigelsesministeriet lavede en kulegravning af kontanthjælpsområdet i 2006. Heller ikke her kan man dokumentere, at kontanthjælpsloftet får flere i arbejde.

"Det kan være vanskeligt entydigt at fastslå, at kontanthjælpsloftet i sig selv har øget sandsynligheden for, at kontanthjælpsmodtagere forlader kontanthjælpssystemet. De analyserede afgangsmønstre giver imidlertid en indikation af, at nogle kontanthjælpsmodtagere som følge af loftet overgår til selvforsørgelse", hedder det i kulegravningen.

Ministeriet hæfter sig ved, at tallene for gifte og samlevende peger på, at nogle forlader kontanthjælpssystemet lige omkring det tidspunkt, hvor de vil blive berørt af loftet.

– Beskæftigelsesministeriets opgørelse viste nogle overgangseffekter, som kunne give en indikation på, at der var en effekt fra loftet, men de er ikke stærke nok til at sige, der var en klar beskæftigelseseffekt, sagde Christian Albrekt Larsen, professor i velfærdsstudier ved Aalborg Universitet til DR's Detektor-redaktion, op til valget sidste år.

Ministeriet erkendte i 2006, at de lavere ydelser ligefrem kan gøre det sværere for nogle at komme i arbejde.

"Endelig er der forskning, der peger på, at der også kan opstå negative ressourceeffekter, hvis ydelserne bliver for små. Det kan være ved, at de på­gældende skal bruge så mange kræfter på at få dagen og vejen til at hænge sammen, at de får mindre overskud til at søge job eller helt resignerer", står der i kulegravningen.

Ikke råd til husleje

Mens det ikke er muligt at dokumentere, at flere kommer i arbejde på grund af de lavere ydelser, er der ingen tvivl om, at det har konsekvenser for de ramtes levevilkår.

"De kontanthjælpsmodtagere, der berøres af loftet, har fået sværere ved at få pengene til at slå til. Der er flere blandt de berørte, der har ladet være med at betale husleje, børnepasning samt afdrag på lån og afbetalingskontrakter, efter at loftet fik effekt. De berørte familier har også i mindre omfang kunnet holde ferie uden for hjemmet, købe fodtøj og gå til tandlægen", konkluderer SFI i sin undersøgelse.

I årene med kontanthjælpsloft, timeregel og den særligt lave starthjælp i 00'erne steg antallet af tvangsudsættelser af lejere. I 2011, hvor de såkaldte fattigdomsydelser blev afskaffet af SRSF-regeringen, toppede tallet med 4405 tvangsudsættelser. I 2015 var antallet faldet til 2551.

Boligministeren konkluderede dengang, at afskaffelsen af fattigydelserne var en medvirkende årsag til det markante fald.