Med de nye fattigdomsydelser sender regeringen en lang række familier ned omkring den absolutte grænse for, hvad man kan leve for, konstaterer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Alle familietyper har under halvdelen af, hvad lignende familier normalt bruger på leveomkostninger.
Rockwool Fonden har for nylig offentliggjort minimumsbudgetter for forskellige familietyper. Minimumsbudgetterne sætter en nedre grænse for, hvor lidt man kan leve for i dagens Danmark.
For eksempel konkluderer Rockwool Fonden, at en enlig uden børn skal have mindst 6082 kroner at leve for om måneden, når huslejen er betalt.
>> LÆS HELE ROCKWOOL FONDENS UNDERSØGELSE HER
Men en enlig kontanthjælpsmodtager, der har en husleje på 5000 kroner om måneden og er ramt af kontanthjælpsloftet, har 750 kroner mindre at leve for end minimumsbudgettet, viser en analyse fra AE.
Under minimum
Er den samme kontanthjælpsmodtager også ramt af 225-timers-reglen, har hun eller han 1250 kroner mindre at leve for end det, som Rockwool Fonden har fastsat som det absolutte minimum.
Det er endnu værre for en enlig på integrationsydelse. Med en husleje på 4000 kroner er der hele 3000 mindre at leve for om måneden end fastsat i minimumsbudgettet.
For enlige med børn ser det lidt bedre ud. De ligger generelt lidt over minimumsbudgettet, mens gifte par, der er ramt af fattigdomsydelserne, i langt de fleste tilfælde ligger under.
For eksempel vil et par med to børn, der er ramt af kontanthjælpsloft og 225-timers-reglen og har en husleje på 6000 kroner, have 5000 kroner mindre at leve for om måneden end minimumsbudgettet.
– Vores analyse viser, at de fleste mennesker, der er ramt af fattigdomsydelserne, enten ligger lige på minimumsbudgettet eller under, siger Jonas Schytz Juul, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Han understreger, at minimumsbudgettet er virkelig skrabet, og at det er rigtig svært at klare sig for så lidt i mange år.
>> LÆS AE-ANALYSEN HER
Minimumsbudgetterne er baseret på, at familien skal kunne leve et sundt liv, der følger ernæringsvejledningerne fra Sundhedsstyrelsen. Det tager udgangspunkt i, at alle fødevarer er de billigst mulige, som kan købes i discountbutikkerne. Ting som røget laks, avocado og honningmeloner er luksus, som der ikke er penge til.
Det samme gælder for øl, vin, cigaretter, bil, opvaskemaskine, tørretumbler og mikroovn.
Der er råd til en årlig Tivolitur for børnefamilier, et medlemskab af en fodboldklub eller andet fritidstilbud per barn samt indkøb af en billig computer, mobiltelefon, tv og Netflix. Men ferie, museumsbesøg, koncerter og lignende er ikke en del af minimumsbudgettet.
Rockwool Fonden sammenligner minimumsbudgetterne med, hvad en almindelig dansk familie typisk har af leveomkostninger. Her er en markant forskel.
Gæld er ikke med
Når der ses på, hvad familierne har til at leve for, efter at huslejen er betalt, har alle familietyperne på minimumsbudgettet under halvdelen af, hvad lignende familier normalt bruger på leveomkostninger.
En enlig med to børn har for eksempel 10.434 kroner at leve for på minimumsbudgettet, mens den samme familietype på et normalt budget ville bruge 22.627 kroner om måneden til alle udgifter ud over huslejen.
Jonas Schytz Juul hæfter sig i øvrigt ved, at der er en række udgifter, som ikke er indregnet i minimumsbudgettet.
For eksempel er der ikke sat penge af til afdrag på gæld, selvom mange kontanthjælpsmodtager har gæld. En beregning fra AE har for nylig vist, at blandt enlige forsørgere, der er i højrisikozonen for at blive ramt af kontanthjælpsloftet, har tre ud af fire gæld.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278