Fattige og socialt udsatte i en række kommuner er reelt afskåret fra at få gratis retshjælp, fordi en lang række byer ikke har retshjælp.

Det kom frem på en konference om adgangen til gratis retshjælp, som den retspolitiske tænketank Justitia afholdt tirsdag på Christiansborg.

Ofte handler sagerne om sociale rettigheder og afgørelser om folks forsørgelsesgrundlag.
Birgitte Arent Eiriksson, Justitia

– Det er et stort problem, at adgangen til retshjælpskontorerne er stærkt geografisk begrænset. Folk benytter sig ikke af tilbuddet, hvis ikke det ligger forholdsvist tæt på. Især udsatte grupper har ikke en masse ressourcer til at rejse langt for at få hjælp, fortæller advokat Birgitte Arent Eiriksson fra den uafhængige tænketank Justitia.

Kommuner uden retshjælp

Det er især kommuner med mange fattige og udsatte – og dermed også mange potentielle retshjælpsbrugere – som ikke har retshjælp.  

Der findes ikke ét eneste retshjælpskontor på Lolland-Falster, på Bornholm, vest og syd for Roskilde og store dele af Vestjylland og Fyn (udenfor Odense). 

Og i byer som Næstved, Slagelse, Skanderborg, Hobro og Viborg – med en stor andel af borgere med en indkomst under 100.000 (den tidligere fattigdomsgrænse) – findes der ingen retshjælp. Hertil kommer en række kommuner, hvor borgerne skal rejse mere end 50 kilometer, hvis de vil have hjælp.

– Det betyder, at borgere ikke kan få at vide, om de har ret i en sag mod myndighederne. De får ikke mulighed for at gøre deres ret gældende. Det er et problem. For ofte handler sagerne om sociale rettigheder og afgørelser om eksempelvis folks forsørgelsesgrundlag. Retshjælp skal være et juridisk sikkerhedsnet for især de socialt udsatte, siger Birgitte Arent Eiriksson.

Hos Silkeborg Retshjælp er næsten halvdelen af brugerne på overførselsindkomst. Hos Aarhus Retshjælp er to-tredjedel af brugernes indkomst under kommunegennemsnittet. Hos Københavns Retshjælp er tre-fjerdedel af brugernes indkomst under kommunegennemsnittet.

Borgerne får ofte retshjælp til rådgivning om gæld, socialret og bolig. Modparten er ofte en forvaltningsmyndighed, konstaterer Justita.

Når det lykkes borgerne at få vurderet deres sag og få hjælp til at klage over den, så viser det sig ofte, at de har ret: En tredjedel af borgernes klager til Ankestyrelsen bliver omgjort.

Retshjælpen skal styrkes

En forudsætning for, at få flere til at bruge retshjælpen, er, at der bliver oprettet flere retshjælpskontorer rundt om i landet, mener Justitia, som har udarbejdet 17 konkrete forslag til, hvordan retshjælpen kan styrkes.

Tænketanken forelår blandt andet justitsministeren at indføre tilskud til retshjælpernes transportudgifter. Retshjælperne bør også få et honorar for deres arbejde, hvor det er svært at skaffe frivillig arbejdskraft. Og der bør gives et større tilskud til retshjælpskontorerne, så de kan udvide deres åbningstider.

Herudover bør der oprettes mobil retshjælp – eksempelvis en bus – der kan køre rundt i landet.

– Borgerne i Danmark har et retskrav på offentlig retshjælp. Det er samfundets opgave at sikre dette. Vi kan ikke have et samfund, hvor adgangen til retshjælp bygger på frivillighed og på folk, der hjælper i deres fritid. Lægehjælp er heller ikke frivilligt. Den offentlige retsjælp skal være reel, kvalificeret, let tilgængelig, dække hele landet og ikke bygge alene på frivillighed, siger advokat Nikolaj Wickenberg Lineballe, som deltog på Justitias konference.