Kommunerne udbyder langt mere end de 27,1 procent af deres opgaver til private, som regeringen ellers siger, at de gør i dag. Sådan lyder kritikken fra to professorer med indgående kendskab til udlicitering og samspillet mellem offentlige og private arbejdsgivere, skriver Mandag Morgen.

Man kan overveje, om det at underdrive tallene skal bruges for at fremme regeringens måltal.
Ole Helby Petersen, professor

– Regeringens opgørelse af, hvor mange opgaver kommunerne udsætter for konkurrence, er forkert og behæftet med fejl, siger Ole Helby Petersen, til Arbejderen.

Han er professor MSO og leder af Center for Forskning i Offentlig-Privat Samspil på Roskilde Universitet. Han anslår, at andelen af konkurrenceudsatte kommunale opgaver ligger tættere på 30 procent end på de oplyste 27,1 procent.  

To alvorlige fejl

Ole Helby Petersen og professor Kurt Houlberg fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for velfærd, VIVE, fremhæver to alvorlige fejl i regeringens opgørelsesmetode.

Den første fejl går på, hvordan borgernes frie valg af for eksempel hjemmehjælp eller mad i ældreplejen gøres op. I regeringens opgørelse over andelen af velfærdsopgaver, som kommunerne udsætter for konkurrence mellem offentlige og private leverandører, tæller resultatet af borgernes frie valg kun med, når borgeren ender med at vælge en privat leverandør.

Kurt Houlberg forklarer fejl nummer to. Den handler om, at regeringen både medtæller opgaver, der kan sendes i udbud og opgaver, som kommunen som myndighed ikke må sende i udbud. Det kan være opgaver rubriceret som 'administration'.

– Posten 'administration' omfatter for eksempel også opgaver på jobcentrene og i socialforvaltningen, hvor der sidder sagsbehandlere med myndighedsopgaver såsom visitation af ydelser, siger Kurt Houlberg til Mandag Morgen og tilføjer, at det er svært at forestille sig en udlicitering af en kommunes direktion.

Regeringens ambition

Ved de netop afsluttede økonomiforhandlinger med kommunerne havde regeringen medbragt kravet om, at kommunerne frem mod 2025 hæver målet for konkurrenceudsættelsen til 35 procent. Det kom ikke igennem, men det ændrer ikke ved, at det er fortsat er regeringens ambition.

>>LÆS OGSÅ: Udbudsplaner er med ved økonomiforhandlinger

– Når regeringen ønsker at komme op på et bestemt niveau, så giver det kun mening, hvis det opgjorte tal er retvisende. Ellers kommer diskussionen, uanset om politikerne er for eller imod, konkurrenceudsættelse, til at foregå på et fejlagtigt grundlag, siger Ole Helby Petersen til Arbejderen og fortsætter:

– Det er da tankevækkende. Man kan overveje, om det at underdrive tallene skal bruges for at fremme regeringens måltal.

For et svar på, hvilken interesse regeringen har i både at undervurdere, hvor meget kommunerne udsætter for konkurrence, og overvurdere, hvor mange opgaver der kan konkurrenceudsættes, henviser Ole Helby Petersen til politikerne.

>>LÆS OGSÅ: Flere offentlige opgaver skal i udbud