De to danske socialdemokratiske medlemmer i EU-parlamentet, Christel Schaldemose og Jeppe Kofod, har stemt imod, at Parlamentet skulle tage en debat om konsekvenserne af den kontroversielle TTIP-handelsaftale mellem EU og USA.

 TTIP-aftalen er et hedt spørgsmål, og der er brug for en ordentlig debat, der kan kortlægge konsekvenserne.
Rina Ronja Kari

Det skete onsdag den 10. juni, hvor EU-parlamentet have afsat fire timer til debatten om TTIP-aftalen. Men med stemmerne 183 mod 181 besluttede det snævrest mulige flertal i EU-parlamentet tidligt om morgenen at udskyde debatten om TTIP. Hvis de to danske medlemmer af EU-parlamentet havde stemt ja, havde Parlamentet fået en debat om TTIP.

>> Se hvordan de danske medlemmer af EU-parlamentet stemte på VoteWatch' hjemmeside her

Brug for debat om TTIP

Rina Ronja Kari, Folkebevægelsen mod EU's medlem af EU-parlamentet, er dybt skuffet over hendes to socialdemokratiske kollegaer.

- Vi kunne have fået en fire-timer lang og grundig debat om TTIP-aftalen, der kunne have gjort det klart for offentligheden, hvor de forskellige grupper og medlemmer af EU-parlamentet står. TTIP-aftalen er et hedt spørgsmål, og der er brug for en ordentlig debat, der kan kortlægge konsekvenserne for demokratiet, arbejdere, miljø, sundhed og forbrugere. Vi kunne sagtens have brugt fire timer på TTIP, siger Rina Ronja Kari til Arbejderen, og uddyber:

- Nu aner den europæiske befolkning ikke, hvad EU-parlamentet mener. Der er brug for mere - ikke mindre - debat om TTIP.

Den socialdemokratiske gruppe var splittet i spørgsmålet om, hvorvidt EU-parlamentet skulle tage debatten om TTIP. Flere europæiske socialdemokrater stemte for at få debatten.

- Det viser bare, at de danske socialdemokrater er meget lidt kritiske overfor TTIP og vil gøre alt for at udskyde debatten om det omtålelige emne, mener Rina Ronja Kari.

Det socialdemokratiske medlem af EU-parlamentet afviser kritikken:

- Formanden for EU-parlamentet havde udskudt afstemningen om en resolution om TTIP, så derfor synes vi, at det gav mest mening at udsætte debatten, til vi kender indholdet af resolutionen. Debatten ville jo ikke have været afgørende for, om TTIP står eller falder, siger det socialdemokratiske medlem af EU-parlamentet Christel Schaldemose i en kortfattet kommentar til Arbejderen.

Domstol volder problemer

Handelsudvaget i EU skal i slutningen af juni stemme om de mere end 100 ændringsforslag til resolutionen om TTIP. Alle de ændringsforslag, der får mere end fem stemmer, bliver også sendt til afstemning i EU-parlamentet. Parlamentet ventes først at stemme om en resolution om TTIP i midten af juli. Her håber Folkebevægelsen mod EU at få en debat.

Især den såkaldte ISDS-domstol, som er en central del af TTIP-forhandlingerne, vækker bekymring i offentligheden.

EU og USA ønsker at oprette et såkaldt "investor-stat tvistbilæggelsessystem" (ISDS), som giver amerikanske firmaer ret til at sagsøge EU's selvstændige nationalstater, og idømme dem bøder i millionklassen, hvis de vedtager love og regler, der mindsker firmaernes overskud. Det har fået en række forbruger-, sundheds,- og miljøngo'er til at advare om, at det kan betyde, at politikerne vil holde sig fra at vedtage love og regler, der beskytter borgernes sundhed, arbejdsforhold og miljø.

Hvis ISDS-mekanismen bliver oprettet, kan de mere end 47.000 amerikanske datterselskaber i EU bruge en ISDS-domstol til at gå til angreb på nationale, demokratisk valgte regeringer og deres lovgivning.

Andre internationale handelsaftaler har en lignende mekanisme. Derfor har andre lande allerede gjort sig erfaringer med den slags beskyttelse af udenlandske investorer. Eksempelvis har det franske selskab Veolia anklaget Egypten for at bryde en investeringsaftale ved at hæve mindstelønnen.