Ifølge regeringen er der 377 millioner kroner mere til forskning næste år i finanslovsforslaget, som blev præsenteret torsdag.

Regeringen forsøger at sælge det som om, den nu gør en masse for forskningen. Det er misvisende.
Lars Andersen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Men det er langt fra nok til at genetablere de bevillinger på det offentlige forskningsbudget, som eksisterede, før Venstre genvandt regeringsmagten ved seneste valg. Det påpeger AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Ifølge tænketanken lægger regeringen faktisk op til at bruge den laveste andel af bruttonationalproduktet, BNP, til forskning i mange år.

– Regeringen forsøgern at sælge det som om, den nu gør en masse for forskningen. Det er misvisende. Virkeligheden er, at selv med regeringens forslag har vi udsigt til den laveste andel brugt på forskning gennem mange år, siger direktør  fra AE, Lars Andersen, til Arbejderen.

I 2015 lå de offentlige forskningsbevillinger på 1,1 procent af bruttonationalproduktet (BNP). Men da Venstre-regeringen kom til magten i 2015, begyndte den at skære i forskningsbevillingerne.

Hvis regeringen havde fastholdt de 1,1 procent af BNP, skulle der på næste års finanslov afsættes to miliarder kroner ekstra til forskning. Men regeringen afsætter kun 377 millioner kroner. Der mangler altså 1600 millioner, hvis regeringen for alvor vil opprioritere forskningen og leve op til tidligere tiders budgetter.

– Det her er altså to skridt tilbage og et halv skridt frem. Man skal jo altså huske på, at selv med regeringens forslag om at øge bevillingerne til forskning med 377 millioner kroner, har vi udsigt til den laveste andel brugt på forskning gennem en række år målt i procent af BNP, forklarer Lars Andersen.

Samtidig med efterslæbet på forskningsbudgettet pålægger regeringen – endnu en gang – universiteterne og resten af de videregående uddannelser at spare to procent.

Konkret betyder besparelserne, ifølge Dansk Magisterforening, at universiteterne i 2018 har 1200 kroner mindre per studerende. Ifølge Finanslovsforslagets fremskrivninger er der over en ti-årig periode tale om en besparelse på 14,4 procent.

– Omprioriteringsbidraget er i dag blevet en pengemaskine, der gør det muligt for regeringen at dele milde gaver ud andre steder. Det er visionsløst, og jeg synes, vi skal have større ambitioner for Danmark som videnssamfund, siger formand for Dansk Magisterforening, Camilla Gregsen.