Regeringen lover i sit finanslovsforslag 21.000 flere job i år og yderligere 22.000 nye job næste år. Og hele 150.000 flere arbejdspladser, når vi når frem til 2020.
Men forslaget til finanslov vil direkte trække væksten ned i 2015. Det viser regeringens egne tal.
Ifølge regeringens budgetredegørelse vil de offentlige investeringer i 2015 være 4,6 procent lavere end i år, og finanslovsforslaget vil påvirke den samlede økonomiske vækst negativt til næste år med 0,1 procent, svarende til små to milliarder kroner.
Finansloven gør intet ved det mest akutte problem med dagpengene og skaber alt for få job.
Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten
De seneste års reformer, herunder to "vækstpakker", gør det ikke bedre. Her opgør regeringen den samlede virkning af finanslovsforslag og "øvrige økonomisk-politiske initiativer fra og med 2012" til en økonomisk minus-vækst på 0,4 procent i 2015.
Job-løfterne får da også en kølig modtagelse i byggebranchen, der stadig er hårdt ramt af krisen. Her hæfter man sig også ved, at "håndværkerfradraget" er afskaffet i forslaget til finanslov.
– Regeringens ambition om at skabe 150.000 private job frem mod 2020 klinger meget hult, hvis man lægger ud med at nedlægge de tusindvis af arbejdspladser, håndværkerfradraget skaber i de små og mellemstore virksomheder i byggeriet, siger Ane Buch, administrerende direktør i Håndværksrådet.
Corydon afviser
Hun får følgeskab af direktør-kollegaen i brancheorganisationen Dansk Byggeri, Lars Storr-Hansen.
– Allerede næste år forventer Dansk Byggeri faldende byggebeskæftigelse, når BoligJobordningen ophører, og de midlertidige effekter fra stormskaderne klinger af. Dertil kommer, at renoveringerne af de almene boliger når et toppunkt allerede i år, samt at der ikke er privat byggeaktivitet, som kan kompensere for faldet i det offentlige investeringsniveau, understreger han.
Finansminister Bjarne Corydon lægger op til at indgå finanslovsaftale med SF og Enhedslisten. Manglen på jobskabelse i finanslovsforslaget giver ekstra næring til SF's og Enhedslistens krav om, at genopretningen af dagpenge-forringelserne, der allerede har kostet 44.000 dagpengeretten, skal på dagsordenen.
– Finansloven gør intet ved det mest akutte problem med dagpengene, skaber alt for få job og strammer samlet set grebet om økonomien, siger Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen.
Corydon afviser dog kategorisk, at regeringen vil sætte penge af til at ændre på dagpengereglerne. Han peger på, at finanslovsforslaget allerede bevæger sig på kanten af EU-kravene til de offentlige budgetter.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278