05 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Sygehuse skal fyre trods ekstra penge

Frustration blandt ansatte

Sygehuse skal fyre trods ekstra penge

Regeringen sætter fem milliarder af til ny sundhedsplan, men samtidig skærer sygehusene ned og fyrer ansatte.

FOTO: Søren Bidstrup / Scanpix
1 af 1

Finansminister Bjarne Corydon fik sagt velfærd rigtig mange gange, da han i går præsenterede regeringens forslag til finanslov.

- Vi viser helt konkret, hvad forskellen er på regeringens politik og nulvækst, sagde finansministeren og henviste til regeringens nye sundhedsplan, som over de næste tre år tilfører fem milliarder kroner til bedre behandling af kræftpatienter og kronisk syge. 

Ingen sammenhæng

Vibeke Westh, formand for Dansk Sygeplejeråd i Hovedstaden, synes, at regeringens sundhedsudspil ser både fornuftigt og spændende ud. Men det hænger slet ikke sammen med den hverdag, der er på sygehusene, hvor de ansatte hele tiden skal effektivisere og igennem sparerunder.

- Det er uforståeligt for os, hvordan det skal kunne lade sig gøre at gennemføre en masse nyt. Vi skal spare 300 millioner kroner på Hovedstadens sygehuse til næste år. Der er lagt op til fyringer og nedlæggelse af stillinger, siger Vibeke Westh.

Der er lagt op til fyringer og nedlæggelse af stillinger.
Vibeke Westh, DSR Hovedstaden

Hun skal i dag til møde i Region Hovedstaden om, hvordan nedskæringerne forventes udmøntet. 

Situationen er den samme over resten af landet. For eksempel skal sygehusene i Region Syddanmark spare 120 millioner kroner næste år, mens Nordjylland skal skære mellem 100 og 150 millioner kroner.  

I alt skal sygehusene på landsplan spare knap en milliard kroner i 2015. Årsagen er de stramme økonomiske aftaler mellem regeringen og regionerne og de konstante krav om effektiviseringer.

Pulje til udsatte

Der er afsat en ekstra pulje til velfærdsforbedringer på halvanden milliard kroner. Her lægger regeringen op til, at SF og Enhedslisten kan få opfyldt nogle af deres velfærdsønsker, hvis de vil være med til at lave finanslovsforlig. Men puljen må ikke gå til forbedringer for uddaldstruede dagpengemodtagere eller tilbagerulning af regeringens reformer.

Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte, glæder sig over, at der med den ekstra halvanden milliard måske er udsigt til en forbedret indsats overfor udsatte grupper.

- Det er der også brug for. Blandt andet bør man gennemføre en egentlig boligpakke til unge, der er ramt af kontanthjælpsreformen og ikke har råd til at betale for en bolig i de store byer, siger Jann Sjursen. 

Han anerkender, at halvanden milliard er mange penge.

- Men det er det mindste, man kunne afsætte, når man ser på, hvad der er sparet med reformerne af førtidspension, fleksjob og kontanthjælp, tilføjer Jann Sjursen.

Samlet set planlægger regeringen en stigning i det offentlige forbrug på 0,8 procent til næste år. 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. aug. 2014 - 17:43   26. aug. 2014 - 17:45

Finanslov 2015

ur@arbejderen.dk
Finanslov 2015

Aftalen mellem regeringen, SF og Enhedslisten om finansloven for 2015 indeholder følgende hovedelementer:

  • 610 milioner kroner i 2015 til ny midlertidig kontantydelse, der erstatter den midlertidige arbejdsmarkedsydelse.
  • 2,5 milliarder kroner til at modtage øget antal flygninge. 1-1,5 milliard kroner tages fra u-landsbistanden. Kommunerne får en kvart milliard til deling.
  • Sundhedspakke, der afsætter 600 millioner kroner ekstra til flere hænder på sygehusene næste år for at imødegå overbelægning.
  • En milliard kroner til 600 flere pædagoger i daginstitutionerne – det svarer til 0,15 pædagog per daginstitution.
  • 75 millioner kroner til velfærdspakke, blandt andet et "hjemmehjælpsklippekort" til ældre.
  • 30 millioner kroner til øget indsats mod social dumping.
  • 1210 millioner kroner ekstra til miljø- og klimaindsats.

Mange delaftaler går over flere år. De angivne beløb angiver alene udgifterne i 2015