Den finanslovsaftale, som regeringen har lavet sammen med Enhedslisten, SF, Alternativet og Radikale, er den bedste finanslov for velfærden i mange år.

Når der er udsigt til et overskud på statens finanser på 44 milliarder i 2019, hvorfor så kun føre finanslovs-forhandlinger om at flytte rundt med fire til fem milliarder?
Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten

En række områder får ekstra penge. Det gælder for eksempel daginstitutioner, folkeskoler, sygehuse, psykiatrien og uddannelser. 

Men der er også store vigtige grupper som ældre, handicappede og socialt udsatte, der stort set ikke bliver tilgodeset i aftalen.

Efter årtiers massive nedskæringer og forringelser på alle velfærdsområder vil der være grænser for, hvor meget løftet i finansloven kommer til at kunne mærkes ude i virkelighedens verden.

– Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi havde ønsket og håbet på mere, men set samlet er finansloven et skridt i den rigtige retning. Efter mere end et tiår med sværere og sværere kår for velfærden ser vi begyndelsen på en genopretning. Vi ved godt, at genopretningen af velfærden skal ses og forfølges over en årrække. For os er finanslovsforliget blot begyndelsen, og vi har tænkt os at holde partierne bag forliget fast på at fortsætte udviklingen, siger FOA's formand Mona Striib.

Milliarder i spil

Regeringen havde i sit udspil til finanslov afsat 2,1 milliarder kroner til forhandling med sine støttepartier. Men det er lykkedes i forhandlingerne at skaffe finansiering til omkring det dobbelte beløb. 

Finanslovsaftalen fordeler godt fire milliarder kroner til nye initiativer. Men selvom det er bedre end udgangspunktet, kunne det være langt mere vidtgående, fastslår Enhedslistens energiordfører Søren Egge Rasmussen.

"Når der er udsigt til et overskud på statens finanser på 44 milliarder i 2019, hvorfor så kun føre finanslovsforhandlinger om at flytte rundt med fire til fem milliarder? Danmark har brug for markant klimaindsats og bekæmpelse af fattigdom", skriver han i en kommentar på Facebook.

Men regeringen har gjort det helt klart, at den vil holde sig indenfor de stramme økonomiske rammer, som EU's finanspagt og budgetloven lægger for den offentlige sektor.

>> LÆS OGSÅ: Jesper Jespersen: Afskaf budgetloven og hæv skatten

Enhedslisten fremlagde i august et konkret forslag til, hvordan der kunne skaffes otte milliarder kroner ekstra til velfærd ved blandt andet at beskatte kapital- og aktieindkomster på linje med lønindkomster og afskaffe nogle af virksomhedernes fradragsmuligheder, der betyder, at de kan slippe for at betale selskabsskat.

>> LÆS OGSÅ: Enhedslisten vil skaffe flere penge til finanslov

Men ingen af de forslag er kommet med i finanslovsaftalen. Der er heller ikke lagt op til en tilbagerulning af de omfattende skattelettelser, der er givet gennem de sidste årtier. 

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd slår i en ny analyse fast, at samfundet siden 2001 har mistet mellem 35 og 40 milliarder kroner om året på grund af skattelettelser.

>> LÆS OGSÅ: Eksperter slår fast: Der kan skaffes flere penge til velfærd

Der er langt fra det beløb til de godt fire milliarder kroner, der i finanslovsaftalen fordeles ud på nye tiltag omkring velfærd, uddannelser, klima og kultur.

Forsømte områder

Der er da også en række velfærdsområder, som finansloven sort set ingen forskel vil gøre for. 

Det gælder for eksempel handicapområdet, der har været udsat for massive nedskæringer, og hvor mennesker med handicap og deres pårørende i flere byer er gået på barrikaderne for at stoppe nedskæringsspiralen.

>> LÆS OGSÅ: Unge med handicap blev stærkere i kampen mod kommunen

De eneste initiativer i finanslovsaftalen på handicapområdet er et løfte om, at der i første halvår af 2020 skal igangsættes en evaluering af den nuværende organisering af handicapområdet med henblik på at styrke indsatsen. Der er ikke afsat penge til en sådan styrket indsats.

De eneste nye penge på handicapområdet går til at sikre, at unge mellem 18 og 23 år, der har svære handicap og bor hjemme, kan få overvågning om natten.

Det afsættes der 30 millioner til i 2020 og 60 millioner årene derefter.

De to tiltag glæder formanden for Landsforeningen LEV Anni Sørensen.

– Samlet set står vi dog tilbage med en temmelig beskeden prioritering af mennesker med handicap i denne finanslov. Det er for magert – og det stemmer ret dårligt med en folketingsvalgkamp, hvor hele tre af partierne bag forliget kom med positive handicapudspil, siger hun.

Den øvrige del af socialområdet scorer heller ikke på finanslovsaftalen.

>> LÆS OGSÅ: Socialt udsatte står til at tabe spillet om finansloven

Der bliver givet mindre beløb til blandt andet kvindekrisecentre, udsatte børn, efterværn for tidligere anbragte unge, og der er afsat 25 millioner kroner årligt til at videreføre tidligere projekter, der har fået tilskud fra den nu nedlagte satspulje.

Dertil kommer knap 500 millioner kroner over de næste fire år fra den såkaldte socialreserve, der rummer de resterende penge fra satspuljen, samt den halve milliard kroner årligt, som regeringen har afsat i sit finanslovsudspil til ekstra børnetilskud til fattige familier.

Men det skal ses i lyset af, at bevillingerne fra satspuljen samtidig forsvinder. Alene sidste år blev der via satspuljen fordelt over en milliard kroner over fire år til nye initiativer på socialområdet.

På ældreområdet er det eneste nye initiativ i finanslovsaftalen, at der er afsat 125 millioner kroner årligt til en forsøgsordning, der skal være med til at øge værdigheden i ældreplejen.

Derudover får kommunerne 1,7 milliarder kroner ekstra til velfærd med kommuneaftalen for 2020. De penge skal ifølge regeringen sikre, at der er flere penge til velfærd, når der bliver flere ældre og børn. 

Problemet er, at det beløb ikke er nok til at dække de stigende udgifter, kommunerne har til både flere ældre, flere børn, flere mennesker med handicap og et stigende ansvar for sundhedssektoren.

Det er baggrunden for, at hver fjerde kommune planlægger nedskæringer på ældreområdet næste år.

>> LÆS OGSÅ: Hver fjerde kommune sparer på ældre til næste år

Organisationen Faglige Seniorer er glade for, at regeringen har droppet det såkaldte moderniserings- og effektiviseringsprogram, der hvert år skar en halv milliard af kommunernes budgetter, og for løftet om, at budgetterne skal følge med det stigende antal ældre.

– Men vi savner en garanti for, at pengene også ender der, hvor de er tiltænkt. Derfor opfordrer Faglige Seniorer regeringen til at fremlægge dokumentation for, at kommunerne gør, som det er aftalt. For lige nu ser det ud til, at mange kommuner har en anden dagsorden end regeringen, og det er bekymrende, siger Palle Smed, direktør for Faglige Seniorer.

Han efterlyser også en samlet ældrepolitisk strategi, der kan sikre reelle forbedringer i de ældres velfærd.

Tilgodesete områder

Andre områder som psykiatrien, sygehuse, daginstitutioner, folkeskoler og uddannelser har fået større beløb med finanslovsaftalen.

Efter en langvarig og meget intens kamp for minimumsnormeringer bliver der næste år afsat en halv milliard kroner til at sikre flere voksne i daginstitutionerne.

Beløbet stiger år for år, så der i 2025, hvor minimumsnormeringerne skal være fuldt indfasede, vil være 1,6 milliarder kroner ekstra. 

Den præcise udformning af minimumsnormeringerne skal der forhandles om. Målet er, at der højest skal være tre børn per voksen i vuggestuer og seks børn per voksen i børnehaver.

– Det er starten på, at daginstitutionsbørn får noget, der ligner rettigheder. Men det er papirsnormeringer. Det ser godt ud på papiret, men det rykker ikke på gulvet. Vi efterlyser stadig en akut køreplan med ekstraordinære initiativer og mange flere penge. Børnene skal prioriteres højere end bureaukratiet, kommunalt selvstyre og politisk profilering, siger Marie Blond, talsmand for initiativet "Hvor er der en voksen" i en kommentar på Facebook.

Folkeskolen får 468 millioner kroner ekstra til næste år til et generelt løft og styrkelse af den såkaldte understøttende undervisning.

– Aftalen åbner muligheden for, at kommunerne kan ansætte flere lærere. Ikke nok i forhold til den massive reduktion, der er sket gennem de seneste 10 år – men det er en start. Der er nedlagt mere end 9700 lærerstillinger over de seneste ti år, så det er klart, at denne finanslovsaftale ikke kan stå alene, siger lærerformand Anders Bondo Christensen.

På resten af uddannelsesområdet er der også tiltrængte forbedringer. Forligspartierne har sikret, at det særlige taxameterløft til de humanistiske og samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser fortsætter. De var ellers i risiko for store nedskæringer.

Humaniora og Samfundsvidenskaberne har siden 2010, hvor det blev dokumenteret, at de var kraftigt underfinansierede, fået et ekstraordinært tilskud hvert år.

– Det burde ikke være nødvendigt med denne diskussion hvert år. Det skaber en enorm usikkerhed blandt de studerende og deres undervisere om de fremtidige rammer for undervisningen. Derfor vil vi opfordre regeringen og Folketinget til at sikre et permanent løft i bevillingerne, så man får mulighed for at fokusere på kerneopgaven om at sikre og øge kvaliteten i undervisningen, siger Henning Thiesen, formand for Djøf.

Der er også glæde på uddannelsesområdet over afskaffelsen af uddannelsesloftet, der har forhindret mange i at tage en ny uddannelse, og afskaffelsen af det årlige krav om to procents nedskæringer på hele uddannelsesområdet.

Psykiatrien, der er blevet udsultet gennem mange år, får også et løft med finanslovsaftalen. Der bliver afsat 600 millioner kroner ekstra årligt til blandt andet flere sengepladser og flere ansatte. 

Brug for fortsat pres

Indenfor både psykiatrien og på børneområdet har aktive protestbevægelser været med til at presse forbedringerne igennem. Flere af dem påpeger, at der er brug for at fastholde presset, hvis der skal sikres en egentlig genopretning af velfærden.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her