Regeringen erklærer selv, at den med det finanslovsforslag, der blev fremlagt tidligere i dag, tager første skridt i retning af en mere ambitiøs socialpolitik for Danmark.

De 1,3 milliarder kroner over fire år er en dråbe i havet i forhold til det beløb på op mod en milliard kroner, som satspuljen årligt bidrog med.
Jann Sjursen, Rådet for Socialt Udsatte

Modsat advarer Rådet for Socialt Udsatte om, at socialområdet kan bliver den store taber i spillet om finansloven.

"Regeringen prioriterer cirka 1,3 milliarder kroner i 2020-2023 til en række indsatser, der skal bidrage til en reel forbedring for udsatte grupper", står der i finanslovsforslaget.

En halv milliard kroner af de 1,3 milliarder skal bruges til det børnetilskud til fattige familier, som regeringens og dens støttepartier allerede er blevet enige om.

Af de resterende 0,8 milliard kroner er 240 millioner kroner afsat til nye socialpolitiske tiltag som for eksempel gratis tandpleje for social udsatte. 

De sidste 560 millioner kroner skal gå til initiativer på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. De 560 millioner stammer fra de penge, der stadig er i den såkaldte satspulje, som ellers bliver nedlagt næste år. 

Opfylder ikke hul

Det beløb, der er afsat til socialområdet, kan langtfra udfylde det hul, der opstår, når satspuljen bliver nedlagt, konstaterer Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte.

– De 1,3 milliarder kroner over fire år, der er afsat til nye initiativer på social- sundheds- og arbejdsmarkedsområdet, er en dråbe i havet, både i forhold til det beløb på op mod en milliard kroner, som satspuljen årligt bidrog med, og i forhold til det behov der er for et løft af indsatsen for socialt udsatte, siger Jann Sjursen.

Rådet for Socialt Udsatte har tidligere opfordret til, at der efter afskaffelsen af satspuljen blev afsat en milliard kroner årligt på finansloven til udvikling af sociale indsatser og tiltag.

Farvel til satspulje

Det blev i forbindelse med vedtagelsen af finansloven for 2019 besluttet at nedlægge den stærkt omdiskuterede satspulje fra 2020.

>> LÆS OGSÅ: Finanslov sikrer ikke løft af kollektiv velfærd

De mange milliarder i satspuljen stammer fra, at alle på overførselsindkomst har betalt til puljen ved, at deres indtægt hvert år er blevet reguleret med 0,3 procent mindre end lønudviklingen.

Hvert år har politikerne fordelt penge fra puljen ud til forskellige projekter på socialområdet indenfor sundhed eller arbejdsmarkedspolitik. 

Rådet for Socialt Udsatte og andre har kritiseret, at det er de fattigste i samfundet, der har skullet betale for den slags indsatser ved hvert år at få taget en del af det beløb, deres indtægt ellers skulle være steget med.

Jann Sjursen er da også godt tilfreds med, at statspuljen er afskaffet, men henviser til, at der i stedet er brug for større bevillinger til socialområdet på finansloven.

Kamp om pengepulje

Han håber nu, at socialområdet kan få noget fra den pulje på 2,1 milliarder kroner, som regeringen har sat af til at fordele på forskellige områder sammen med de partier, der vil være en del af finanslovsaftalen.

– Forhandlerne på socialområdet skal virkelig kridte skoene, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at sikre, at socialt udsatte ikke bliver taberne, nu hvor satspuljen er afskaffet, konstaterer Jann Sjursen.

Men der er allerede nu mange bud på, hvad de 2,1 milliarder kroner skal bruges til. Som for eksempel løftet om minimumsnormeringer, klimatiltag, løft af psykiatrien, genopretning af folkeskolen, anden velfærd og kultur.

Der er ikke afsat ekstra penge i finanslovsudspillet til psykiatrien, der tidligere har fået en del penge fra satspuljen. Økonomiaftalen mellem regeringen og regionerne gav heller ingen ekstra penge til den trængte psykiatri.

>> LÆS OGSÅ: Sygehusene får lille løft, men skal stadig effektivisere

Der er heller ikke øremærkede penge til handicapområdet, folkeskolen eller minimumsnormeringer i regeringens finanslovsforslag.

Ingen penge til handicappede 

Det vækker skuffelse hos en række organisationer.

– Vi havde håbet på, at det seneste tids fokus i medierne på de omfattende konsekvenser af mangeårige besparelser på handicapområdet havde vakt forståelse på Christiansborg – det lader det tilsyneladende ikke til, siger Anni Sørensen, formand for Landsforeningen LEV, der organiserer udviklingshæmmede og deres pårørende.

>> LÆS OGSÅ: Vrede pårørende: København overtræder handicapkonvention

Formand for BUPL Elisa Rimpler kritiserer, at der ikke er sat penge af til indførelse af de minimumsnormeringer, som regeringen og dens støttepartier har lovet at indføre senest i 2025. Penge til at påbegynde den opgave skal også tages fra forhandlingspuljen.

– Vi har større forventninger til en regering, der har varslet en ambitiøs børneplan og meldt ud, at Danmark skal være det bedste land at være barn i. Den ambition er svær at få øje på i regeringens udspil, siger Elisa Rimpler.

Regeringens støttepartier har tidligere meldt ud, at folkeskolen skal have et milliardløft. Også det bliver en del af slagsmålet omkring de 2,1 milliarder kroner.

1000 flere sygeplejersker

Det eneste velfærdsområde ud over socialområdet, der har fået øremærkede penge i finanslovsforslaget, er sygehusene. Her har regeringen sat 300 millioner kroner af i 2020 til at ansætte flere sygeplejersker. Planen er, at beløbet skal hæves til 600 millioner kroner årligt fra 2021, hvor der vil være ansat 1000 flere sygeplejersker end i dag.

Det vækker begejstring i Dansk Sygeplejeråd, der er fagforbund for sygeplejerskerne.

– Sundhedsvæsenet har haft en lang periode med nedskæringer og flere og flere patienter per sygeplejerske, og her falder pengene på et tørt sted. 1000 flere sygeplejersker er en vigtig start og viser, at politikerne har lyttet til vores opråb om, at arbejdspresset er blevet så stort, at det går ud over kvaliteten og patientsikkerheden, siger formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen.

FOA, der organiserer mange i den offentlige sektor, glæder sig over en række positive elementer i finansloven.

– Er der fremskridt i forslaget til finanslov? Ja, det er der. Vi bevæger os i den rigtige retning. Men når det er sagt, så håber jeg, at støttepartierne også er i stand til at presse regeringen til at gå endnu længere i den rigtige retning, siger FOA-formand Mona Striib.

Hun glæder sig især over, at de årlige to-procents nedskæringer på uddannelserne bliver afskaffet, og at der er sat penge af i økonomiaftalen med kommunerne til at finansiere et stigende antal børn og ældre. Men der er mange andre områder, som trænger hårdt, påpeger Mona Striib.

>> LÆS OGSÅ: Aftale giver stadig kommunerne en stram økonomi

– Ud over bedre normeringer på børneområdet har vi for eksempel også brug for et gevaldigt løft i psykiatrien, på handicapområdet og til at bekæmpe uligheden i sundhedssystemet. Læg dertil det, vi skal bruge til den nødvendige grønne omstilling. Det er svært at se, at resultatet kan blive andet end skuffende, hvis det skal være inden for de nuværende rammer. Det er afgørende, at der kommer flere penge på bordet, siger FOA-formanden.

>> LÆS OGSÅ: Støttepartier kræver flere penge til finanslov

Forhandlingerne om finanslovsforslaget starter på mandag.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her