Regeringens forslag til finanslov for 2021 er helt anderledes, end vi er vant til. Det er en krisefinanslov, slog finansminister Nicolai Wammen fast, da han mandag præsenterede udspillet til finanslov for 2021.

Vi vil ikke tillade, at de svageste i samfundet skal betale den største regning for coronakrisen, som det skete under finanskrisen.
Nicolai Wammen, finansminister

– Vi ser ind i en fremtid præget af stor usikkerhed skabt af den verdensomspændende coronakrise. Vores forslag til finanslov 2021 er en coronafinanslov, hvor regeringen sætter retningen for vores vej ud af krisen og lægger linjerne til en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af danske økonomi, sagde Nikolai Wammen.

Han henviser her til den reserve på 9,2 millioner kroner, også kaldet krigskassen, som regeringen vil sætte af til at sikre en genstart af dansk økonomi og dække udgifter relateret til coronaepidemien som for eksempel indkøb af vacciner.

Finansministeren understregede, at regeringen ikke vil gentage forløbet fra finanskrisen i 2007-2009, hvor de dårligst stillede kom til at betale den største del af regningen.

– Vi vil ikke tillade, at de svageste i samfundet skal betale den største regning for coronakrisen, som det skete under finanskrisen, erklærede Nicolai Wammen.

Mens der er stor fokus på at få gang i økonomien, holde hånden under arbejdspladserne og dække coronarelaterede udgifter, er der ikke de store nye skridt til en genopretning af velfærden i regeringens forslag til finanslov, og initiativerne på klima- og miljøområdet er også hurtigt overset. Begge dele møder omfattende kritik fra en række fagforbund og interesseorganisationer.

Ingen genopretning af velfærden

– Umiddelbart er forslaget skuffende. Regeringen er på vej, men langtfra i mål. Som det ser ud nu, er vi meget langt fra at kunne begynde en egentlig genopretning af velfærden, siger Mona Striib, formand for fagforbundet FOA, der organiserer mange ansatte i den offentlige sektor.

Som det ser ud nu, er vi meget langt fra at kunne begynde en egentlig genopretning af velfærden.
Mona Striib, FOA

Regeringen lægger selv vægt på, at den med finansloven og de økonomiaftaler, der tidligere på året blev indgået med kommuner og regeringer, sikrer, at der er penge nok til at dække udgifterne til et stigende antal børn og ældre. Det betyder, at velfærden kan bevares på det nuværende niveau og ikke forringes, som vi oplevede under Løkke-regeringen.

Men FOA har sammen med andre fagforbund og interesseorganisationer argumenteret for det store behov, der er for en reel genopretning af velfærden efter mange års nedskæringer og forringelser. 

Det er der ikke meget af i regeringens forslag til finanslov. Der er forslag om en øget indsats for udsatte børn, som der er afsat 150 millioner kroner til i 2021 stigende til 500 millioner kroner i 2024. Derudover er der yderligere 50 millioner kroner i 2021 til socialt udsatte grupper samt 200 millioner kroner ekstra til ældreområdet i henholdsvis 2021 og 2022. De penge skal gå til kompetenceudvikling og løbende faglig læring i ældreplejen.

Det er de væsentlige nye initiativer på velfærdsområdet. Det vækker dyb skuffelse hos Ældre Sagen, der havde forventet en markant opprioritering af ældreområdet efter sommerens afsløringer af omsorgssvigt på flere plejehjem.

– Hvis nogen tror, at Danmark har glemt, at der er tale om helt horrible forhold for landets ældre, så kan de godt tro om igen. Vi forventer, at både regeringen og samtlige partier i Folketinget står ved deres flotte ord og gode hensigter fra sommeren om at få værdigheden tilbage i ældreplejen. Det er ikke noget, man kan snakke sig ud af, det kræver handling, og det kræver massive investeringer, siger Bjarne Hastrup, administrerende direktør i Ældre Sagen.

>> LÆS OGSÅ: Pårørende og fagfolk: Rå økonomistyring skaber grobund for rå behandling af ældre

Også på handicapområdet har interesseorganisationerne i årevis råbt på en genopretning efter mange års nedskæringer. Et stigende antal mennesker med handicap og psykisk sygdom har presset udgifterne i vejret og ført til forringelser af servicen for den enkelte.

Regeringen har igangsat en evaluering af hele det specialiserede socialområde, der skal se på forslag til forbedringer. Men der er ikke sat penge af til den indsats i finansloven. På mandagens pressemøde i Finansministeriet spurgte Arbejderen Nikolai Wammen, om regeringen ikke forventer, at der skal bruges flere penge på handicapområdet på baggrund af evalueringen.

– Den aftale, vi for få måneder siden lavede med Kommunernes Landsforening om den samlede kommunale økonomi i 2021, tager højde for også det specialiserede socialområde. Vi har helt rigtigt nogle økonomiske og menneskelige udfordringer på området, men dem er der taget højde for i kommuneaftalen, sagde Nikolai Wammen.

Med økonomiaftalen fik kommunerne 1,5 milliarder kroner ekstra til velfærd i 2021. FOA har på baggrund af tal fra Danmarks Statistik regnet sig frem til, at det stigende antal børn og ældre vil koste kommunerne mindst 1,31 milliarder kroner. 

>> LÆS OGSÅ: Kommuner og regioner får ikke penge til genopretning af velfærden

Dertil kommer de ekstra udgifter til det specialiserede område, hvor behovet allerede i år er på 800 millioner kroner. Det vil altså sige, at der er behov for mere end to milliarder kroner ekstra til kommunerne alene for at dække de stigende udgifter til det specialiserede socialområde samt til flere børn og ældre. Det betyder, at der mangler mere end en halv milliard i 2021.

Men Nikolai Wammen fastholdt på pressemødet, at kommuneaftalen er tilstrækkelig.

– Jeg hørte Kommunernes Landsforening sagde, at det var en aftale, der sikrer god velfærd for borgerne, lød ministerens kommentar.

Efterlyser bedre dagpenge

Både fagforbundet 3F og Fagbevægelsens Hovedorganisation roser regeringen for at sætte over ni milliarder af til genstart af dansk økonomi og særlige udfordringer afledt af coronaepidemien.

Gennem de seneste mange år er dagpengene blevet forringet. Udhulingen af dagpengene skal stoppes, og det bør prioriteres.
Lizette Risgaard, FH

– Dansk økonomi og beskæftigelse har fået et alvorligt tilbageslag i første halvår i år, og der er fortsat stor usikkerhed om udviklingen i den kommende tid, ikke mindst på eksportmarkederne. Derfor er det godt og vigtigt med en post på godt ni milliarder kroner til at genstarte dansk økonomi og bekæmpe arbejdsløsheden, siger 3F-formand Per Christensen.

Han efterlyser samtidig en økonomisk håndsrækning til de arbejdsløse.

– De mange tusinde kollegaer, som allerede har mistet deres arbejde, er også hårdt ramt økonomisk på grund af udhulingen af dagpengedækningen, konstaterer 3F-formanden.

Samme pointe har Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

– Gennem de seneste mange år er dagpengene blevet forringet. Satsen følger ganske enkelt ikke med lønudviklingen. Det truer sikkerheden og fleksibiliteten i den danske flexicurity-model. Udhulingen af dagpengene skal stoppes, og det bør prioriteres, siger FH-formand Lizette Risgaard.

>> LÆS OGSÅ: Fagforbund i kampagne for højere dagpenge

I fagforbundet Dansk Sygeplejeråd er der skuffelse over, at regeringen ikke lægger op til, at en del af reserven på de ni milliarder skal bruges til at råde bod på de sidste mange års underfinansiering af sygehusvæsenet.

Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, anerkender, at regeringen sikrer flere penge til det stigende antal børn og ældre. Men hun peger på, at der stadig ikke er penge nok på sygehusene til at dække de stigende udgifter til ny medicin og nye behandlinger.

– Coronakrisen viste, at Danmark ikke har et sundhedsvæsen, der både kan fungere som daglig hjælp til syge borgere – og løse en pandemi samtidig. Enten giver man borgerne, hvad de har ret til, eller så sætter vi patientrettigheder ud af kraft og løser en pandemi. Vi kan ikke gøre begge dele – det så vi i foråret, hvor man udskød alle ikke-livsvigtige operationer og aktiviteter for at få kapacitet og personale til at løfte coronaberedskabet, siger Grete Christensen.

Hun understreger, at de ansatte på sygehusene har været ekstremt fleksible under coronakrisen, men at de ikke kan blive ved med at stå model til de pressede forhold. 

>> LÆS OGSÅ: Et stærkt offentligt sundhedsvæsen er afgørende under coronakrisen

I sidste uge viste de første resultater af en undersøgelse fra VIA University College, at mange sygeplejersker overvejer at forlade faget, fordi de ikke kan klare arbejdspresset. For eksempel tvivler hver fjerde nyuddannede sygeplejerske på, at de arbejder som sygeplejerske om fem år.

Grete Christensen anerkender, at regeringen med finansloven for sidste år satte penge af til at ansætte 1000 flere sygeplejersker, men peger samtidig på, at det kan være svært at nå det mål, hvis sygehusene ikke kan fastholde de nuværende ansatte.

– Det er vores sundhedsvæsen, patientsikkerheden og borgernes adgang til velfærd, som er på spil. En runde corona mere – så får vi problemer. Fleksibiliteten var nødløsningen i foråret, men den går ikke flere gange, erklærer Grete Christensen.

Ikke meget om klima og miljø

På klima- og miljøområdet er der kun få og ret billige nye initiativer i forslaget til finanslov. Der bliver afsat 50 millioner kroner ekstra årligt fra 2021-2024 til naturen og biodiversitet. Derudover er der afsat 17,5 millioner i 2021 til at mindske påvirkningen fra skadelige kemikalier, og 750 millioner fra den såkaldte krigspulje skal bruges til grøn forskning.

Regeringen kommer med et udspil, hvor natur og klima næsten ingenting fylder. Det er både meget skuffende og meget uambitiøst.
Maria Reumert Gjerding, Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening kalder finanslovsforslaget for sort læsning.

– Jeg havde forventet, at regeringen ville følge op på de mange grønne løfter fra valgkampen med reel handling. I stedet kommer man nu med et udspil, hvor natur og klima næsten ingenting fylder. Det er både meget skuffende og meget uambitiøst, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Hun peger på, at Socialdemokratiet i valgkampen sidste år kom med et udspil om at etablere 15 nye naturnationalparker på i alt 60.000 hektar. Med de 50 millioner om året, som regeringen nu lægger op til at afsætte, vil der blot kunne oprettes én naturnationalpark om året på 1.500 hektar.

– Naturgenopretning og klimaomstilling kan kaste arbejdspladser af sig og være med til at genstarte økonomien. Derfor er det ærgerligt, at regeringen med det her udspil overser potentialet i at bruge grøn omstilling aktivt i genopretningen af økonomien, siger Maria Reumert Gjerding.

På mandagens pressemøde i Finansministeriet handlede mange af spørgsmålene også om manglen på klimainitiativer i forslaget til finanslov. Men Nikolai Wammen afviste kritikken og erklærede, at regeringen fastholder målet om at reducere CO2-udledningen med 70 procent inden 2030.

– Vi vil tænke de 9,2 milliarder kroner fra krigskassen sammen med klimaudfordringerne. Vi kan lave investeringer, der har et grønt perspektiv, sagde finansministeren.

Han erkendte samtidig, at ikke alle de investeringer, som krigskassen skal sikre, vil fremme den grønne omstilling.

Regeringen kan ikke fremlægge en beregning for, hvor meget deres forslag til finanslov vil reducere CO2-udledningen med.

Ros i forhold til forskning

Mens der er kritik af finanslovens manglende indsats i forhold til velfærd og klima, er en række interesseorganisationer til gengæld ude med ros til regeringens indsats på forskningsområdet. Både universiteternes, ingeniørernes og akademikernes organisationer udtrykker tilfredshed med, at forskningsområdet fastholdes på samme niveau som i år. 

Vi er glade for, at regeringen fastholder ambitionerne for forskningen på trods af krisen.
Anders Bjarklev, Danske Universiteter

Regeringens udspil til finanslov fastholder målsætningen om at bruge mindst en procent af bruttonationalproduktet på offentligt finansieret forskning og lægger samtidig op til at bruge 750 millioner kroner fra krigspuljen til grøn forskning. Det er positivt, mener formand for Danske Universiteters Rektorkollegium Anders Bjarklev.

– Vi har aldrig tidligere stået overfor så mange store udfordringer i den nære fremtid, hvor forskningen må og skal levere svarene. Vi er udfordret på både klima, miljø, sundhed, demokrati, bare for at nævne noget af det vi ser tårne sig op i horisonten. Derfor er vi glade for, at regeringen fastholder ambitionerne for forskningen på trods af krisen, siger han.

Samtidig erklærer Anders Bjarklev, at målsætningen om at bruge en procent af bruttonationalproduktet på forskning må være et minimum, og at ambitionerne generelt set bør være højere.

Regeringen skal nu til at starte forhandlingerne om sit finanslovsudspil.