Op gennem 00'erne blev de fattige fattigere. Nu blevet der flere fattige.

Det konstaterer Lars Lydholm. Gennem sit arbejde som informationschef i Frelsens Hær har han tæt kontakt med mange fattige danske familier. I fredags var han en af oplægsholderne på Enhedslistens fattigdomshøring på Christiansborg.

- I år 2000 var der 3906 familier, som fik julehjælp gennem Frelsens Hær. I 2010 var tallet oppe på 8337, fortæller Lars Lydholm.

Han er dybt bekymret over det sidste års fattigdomsdebat i Danmark.

- Debatten er kørt af sporet. De fattige bliver stemplet. Vi oplever, at nogle af de familier, vi kommer i kontakt med, ikke tør gå op på kommunen og kræve det, de egentlig har lov til. De er virkelig blevet mærket, siger Lars Lydholm.

Kæmper med gæld

Hvad er det for mennesker, som ender med at måtte søge hjælp hos Frelsens Hær. 

- De har typisk mange andre problemer end manglende beskæftigelse. Mange af dem har faktisk en uddannelse og har haft gode job. Men der er sket noget i deres liv, som har ændret det. Det kan være sygdom i familien, vold i hjemmet eller andet, fortæller Lars Lydholm.

Debatten er kørt af sporet. De fattige bliver stemplet.

Lars Lydholm, Frelsens Hær

- De kæmper med gæld. Ofte er gælden startet med en stor udgift til tandlæge, en efterregning på varme eller lignende. Jul, fødselsdage og konfirmation vælter budgettet for de her familier. Når fattigdommen strækker sig over flere år, bliver der problemer, fordi der ikke er råd til større ting som møbler, et nyt køleskab, en cykel, hvis den gamle bliver stjålet og lignende, forklarer han.

Frelsens Hær arrangerer blandt andet ture til BonBon Land og Legoland for fattige familier. Det kan være overvældende at opleve, hvilken fantastisk oplevelse det er for de her børn, som sjældent har noget spændende at fortælle om, når de kommer hen i skolen efter en weekend eller en ferie.

- Fattige familier og ikke mindst børnene bliver marginaliserede. Børnene må melde afbud til fødselsdage, fordi der ikke er råd til gaver, de har ikke råd til udflugter med klassen, familien har sjældent gæster og kommer ikke på ferie, siger Lars Lydholm.

Jobbene er der ikke

Han glæder sig over, at den nuværende regering har afskaffet de fleste fattigdomsydelser, men understreger,  at der stadig er problemer med for eksempel brøkpension. For at få fuld folkepension skal man have boet i Danmark i 40 år. Den regel rammer mange pensionister, som får meget lidt udbetalt.

Både Frelsens Hær og Rådet for Socialt Udsatte er tilfredse med, at regeringen har igangsat et arbejde for at få en dansk fattigdomsgrænse. Til marts næste år kommer et ekspertudvalg med en betænkning.

- En fattigdomsgrænse kan være med til at kvalificere debatten om fattigdom og rette fokus ind mod de grupper, der har særligt behov, mener Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte. Han var opså oplægsholder på fattigdomshøringen i fredags.

Jann Sjursen kritiserer regeringens ensidige fokus på, at uddannelse og arbejde er vejen frem for alle på overførselsindkomster.

- Der mangler noget i beskæftigelsesministerens ligning. Jobbene til de her mennesker er der ikke, uddannelsesmulighederne er der heller ikke. Behandlingstilbuddene er der faktisk heller ikke, konstaterer Jann Sjursen.