16 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Flere er hjemløse – og flere er psykisk syge

Socialpædagogerne dokumenterer

Flere er hjemløse – og flere er psykisk syge

Mange forsorgshjem har været nødt til at afvise borgere på grund af pladsmangel.

Hjemløse er i stigende omfang belastet af psykisk sygdom.
FOTO: Bille
1 af 1

51 procent af landets forsorgshjem oplever, at flere udsatte borgere kommer og banker på døren og har brug for et sted at være.

Mange af de her udsatte borgere udskrives for tidligt til ingenting fra det psykiatriske system.
Benny Andersen.

Det viser en ny undersøgelse, Socialpædagogerne har gennemført blandt alle forsorgshjem som opfølgning på det voldsomme knivoverfald på forsorgshjemmet Saxenhøj i begyndelsen af maj. 

90 procent svarer, at de har været nødt til at afvise borgere på grund af pladsmangel. Og 45 procent svarer, at målgruppen i stigende omfang er belastet af misbrug og psykiske lidelser. 

- Det er et problem, når vi i samme periode ikke har set en tilsvarende tilgang af ressourcer til stederne eller udvidelse af de fysiske rammer, siger Socialpædagogernes formand Benny Andersen.

Når forsorgshjemmene skal pege på, hvordan målgruppen har ændret sig i løbet af de seneste to år, peger 57 procent på, at borgerne har flere diagnoser, 51 procent peger på, at borgerne oftere kommer direkte fra psykiatrisk hospital, og 21 procent oplever borgerne som mere truende.

- Mange af de her udsatte borgere udskrives for tidligt til ingenting fra det psykiatriske system. Og de havner ofte på herberger og forsorgshjem, som ikke er rustet til at håndtere de tunge målgrupper, siger Benny Andersen.

Socialpædagogerne har nu sendt undersøgelsen til sundhedsminister Nick Hækkerup og socialminister Manu Sareen og bedt dem tage de nødvendige forholdsregler.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. jun. 2014 - 14:45   09. jun. 2014 - 23:18

Hjemløse

bi@arbejderen.dk