35 ældre, der i dag bor på Hothers Plads på Nørrebro i København, går en usikker fremtid i møde. Af de 103 ældreboliger skal cirka 35 af beboerne nemlig smides ud, fordi deres boliger skal omdannes til familieboliger.

Jeg har boet her i 14 år og har vænnet mig til omgivelserne. Det betyder meget, når man har svært ved at se.
Agnes Ruben, beboer

Det er boligselskabet Bo-Vita, der administrerer boligerne på Hothers Plads. Bo-Vita administrerer også naboejendommen Mjølnerparken, der står opført på den såkaldt hårde ghettoliste.

På grund af ghettostemplet har Bo-Vita valgt at sælge 260 af de almene boliger – heriblandt et ældrekollektiv, som Bo-Vita er forpligtet til at genhuse sammen og derfor vil flytte til Hothers Plads. 

Bo-Vitas plan betyder, at der vil blive 18 lejligheder færre til de nuværende beboere på Hothers Plads. Bo-Vita henviser til, at de ældre på Hothers Plads – statistisk set – enten vil være døde eller flyttet, når renoveringen er færdig.

Flertal fastholder udsmidninger

I mandags afviste et snævert flertal i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg at lade de ældre blive boende.

Dansk Folkeparti havde ellers stillet forslag om at "afdække alle muligheder for, at de beboere, der har et ønske herom, kan få lov til at blive i deres lejemål og friholdes for teknisk ubegrundet tvangsflytning”.

Forslaget blev nedstemt med seks stemmer (Venstre, Konservative, SF og Socialdemokratiet) mod fem (Enhedslisten, Alternativet, De Radikale og Dansk Folkeparti).

Men kampen for de ældre er ikke slut. Nu tager Dansk Folkeparti sit forslag med i Københavns Borgerrepræsentation, så politikerne her også kan få mulighed for at sætte en stopper for de bebudede tvangsudsmidninger.

Svagtseende Agnes på 89 skal ud

En af dem, der står til at blive tvangsudsmidt af sin lejlighed, er Agnes Ruben på 89 år.

Hun bor i nummer 16 og er den ældste i hele bebyggelsen.

– Jeg er svagtseende. Jeg har boet her i 14 år og har vænnet mig til omgivelserne. Det betyder meget, når man har svært ved at se. Jeg er blevet tryg ved området, fordi jeg kender det. Det betyder, at jeg kan klare mig selv. Jeg vil få det svært, hvis jeg skal flytte til et helt nyt sted, fortæller Agnes Ruben til Arbejderen.

Derfor har hun ikke tænkt sig at flytte uden kamp.

– Selvom jeg er 89 år, så har jeg stadig min kampånd i behold. Den har jeg haft hele mit liv, og den har jeg ikke tænkt mig at droppe.

Hun uddyber:

– Jeg vil nægte at flytte, så længe jeg kan. Jeg har fået at vide af mit boligselskab, Bo-Vita, at hvis ikke jeg flytter, så kommer kongens foged. Jeg flytter ikke frivilligt, og mine børn har lovet, at de vil komme og lave en sit down-blokade sammen med mig.

Hendes lejlighed skal renoveres og slås sammen med nabolejligheden, så de to små ældreboliger bliver til én stor familiebolig på 123 kvadratmeter.

– Den nye familiebolig bliver alt for stor og dyr til mig. Jeg og de andre ældre kommer ikke tilbage til Hothers Plads. Vi vil blive spredt for alle vinde. Det er en skam, for vi har det godt socialt.

For et par uger siden blev hun kaldt til møde med Bo-Vita og kommunen. Her blev hun bedt om at udfylde en liste med tre steder, hvor hun godt ville flytte hen.

– Jeg skrev "Hothers Plads", "Hothers Plads" og "Hothers Plads", griner Agnes Ruben.