I dag tirsdag skal Folketinget førstebehandle et beslutningsforslag fra finansminister Morten Bødskov, som giver EU ret til at opkræve afgifter og foretage andre udskrivninger i Danmark og de øvrige medlemslande.

Det et vigtigt skridt i retning af en føderal stat, at EU nu begynder at opkræve afgifter og andre egne indtægter i medlemslandene. 
Henrik Kureer, cand.polit. og lektor

EU's stats- og regeringschefer besluttede i december sidste år, at EU skal have flere egne indtægter. Det er denne beslutning, der nu skal føres ud i livet i medlemsstaterne.

I første omgang skal Danmark indføre et såkaldt "nationalt bidrag" til EU baseret på mængden af ikke-genanvendeligt plastikaffald.

Herudover vil EU indføre en CO2-grænseafgift ved EU's ydre grænser, der skal sikre, at der bliver betalt ekstra for de klimaaftryk, som udenlandske importvarer sætter. EU vil også indføre en digital afgift i løbet af næste år.

Åbner en ladeport

EU-rådsafgørelsen fra december slår fast, at EU vil "arbejde henimod en reform af ordningen for egne indtægter og indførelse af nye egne indtægter, herunder for bedre at kunne understøtte målsætningerne for Unionens politikker".

– Her åbnes en ladeport, som gør EU i stand til gradvist at øge Unionens indtægtsgrundlag, hvilket er et stort føderalt skridt, siger Henrik Kureer, cand.polit. og lektor på Køge Handelsgymnasium.

De nye EU-indtægter bliver indført, for at EU kan føre sin såkaldte genopretningspakke på 5600 milliarder kroner ud i livet.

EU's stats- og regeringschefer har givet EU ret til at låne de mange milliarder på kapitalmarkederne. Alle medlemslande hæfter for EU's lån, der skal være betalt tilbage inden år 2059.

– Supereuropæere hylder de nye tiltag, mens politikerne herhjemme forsøger at feje de nye tiltag ind under gulvtæppet som perifert "budgetsnak" og som EU's svar på de danske hjælpepakker. Og hvem kan have noget imod hjælpepakker i disse coronatider? Men tag ikke fejl – forslaget om flere fælles EU-indtægter vil på sigt få vidtgående konsekvenser, forudser Henrik Kureer.

LÆS OGS: EU's genopretningspakke skaber debat på den danske venstrefløj

EU bestemmer over kassen

Henrik Kureer er blandt Danmarks førende formidlere af økonomisk stof til unge gymnasieelever og har skrevet en række lærebøger om økonomi og samfund, der bliver brugt i undervisningen på landets gymnasier.

Han påpeger, at en forudsætning for en føderal stat er, at man har fælles, føderale indtægter, der kan finansiere de fælles, føderale udgifter. Derfor er det et vigtigt skridt i retning af en føderal stat, at EU nu begynder at opkræve afgifter og andre egne indtægter i medlemslandene.

Han advarer også om, at når der bliver flyttet penge fra nationalstaterne og over i EU's fælles kasse, så er det EU, der bestemmer, hvad pengene skal bruges til – og ikke de folkevalgte politikere i Danmark og de øvrige EU-lande.

– Når EU tager skridt i retning af fælles indtægter, får EU råderet over en større sum penge, som bliver indhentet i nationalstaterne. Det bliver op til EU at beslutte, hvordan de mange penge skal bruges, samt om – og i givet fald – hvor mange af disse penge der eventuelt skal føres tilbage til nationalstaterne. Det er betænkeligt, for det er ikke noget, den danske befolkning er blevet spurgt om, forklarer Henrik Kureer.

LÆS OGSÅ: Nyt EU-budget koster Danmark ekstra 31 milliarder kroner

Fælles indtægter – fælles socialpolitik

Med flere egne indtægter, som Unionen selv kan råde over, vil EU få nemmere ved at finansiere og fremme kontroversielle politikområder som eksempelvis fælles militær og fælles socialpolitik.

Det er områder, som medlemslandene hidtil har været tilbageholdende med at finansiere, men som er centrale områder for føderalstaten EU.

– EU har en række fælles opgaver og dermed også en række fælles udgifter. Det kan virke fornuftigt at bruge fælles penge på eksempelvis klimapolitik. Men EU har også planer om at opbygge et fælles forsvar. Og stærke kræfter presser på for, at EU udvikler et fælles socialt budget.

Kravet om fælles socialpolitik bliver forstærket af, at det er en forudsætning for at få eurozonen til at fungere, vurderer Henrik Kureer.

– En betingelse for at få eurozonen til at fungere er, at EU får flere fælles indtægter og en fælles socialpolitik og en fælles arbejdsmarkedspolitik, som man har i de andre føderale stater som eksempelvis USA. Og det er det, vi nu ser de første skridt henimod. De her tiltag skal også ses i lyset af, at EU har optaget fælles lån i et hidtil uset omfang, som medlemslandene hæfter for.

Vi skal fastholde egne indtægter

Han understreger, at det ikke er ligegyldigt, hvem der opkræver afgifter og andre udskrivninger i Danmark – og bestemmer, hvad de skal bruges til.

Og det er ikke ligegyldigt, om områder som eksempelvis socialpolitik og finanspolitik bliver ført i Danmark eller EU.

– Kun ved at fastholde nationale indtægter kan vi fastholde den økonomiske og sociale politik, vi i Danmark mener er den rigtige, lyder det fra Henrik Kureer.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her