En næsten tom Folketingssal førstebehandlede fredag regeringens forslag om "udsendelse af yderligere danske militære bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL i Irak og Syrien". 

Udenrigsminister Kristian Jensen lagde ikke skjul på, hvad formålet med missionen er:

– Vores målsætning er ganske enkel. I forhold til Syrien er vores målsætning, at vi skal fjernet Assad, som er en af de værste diktatorer, som er i verden i øjeblikket, sagde Kristian Jensen.

Vi vil hellere bruge de mange millioner, vi nu skal bruge på krigsindsats på en humanitær, opbyggende indsats i regionen.
René Gade, Alternativet

Konkret foreslår regeringen at styrke det danske bidrag mod Islamisk Stat ved at udsende syv F-16 kampfly (heraf tre i reserve) og 110 personer (teknikere, logistikere m.fl.) samt et C-130J transportfly og 60 personer i foreløbig seks måneder. Hertil kommer specialoperationsstyrker på op til 60 personer som udsendes uden hjemtagelsesdato.

I forvejen har Danmark 170 mand i Irak og en radar, der overvåger luftrummet i Irak og det østlige Syrien.

Samtlige danske militære bidrag skal kunne indsættes i både Irak og Syrien. Det vil være første gang, Danmark kaster bomber i Syrien.

Den militære intervention sker uden et FN-mandat, og uden at den syriske regering har godkendt, at Danmark sender bomber og soldater til Syrien.

Seks partier stemmer for

Forslaget om at sende flere soldater og fly afsted bliver bakket op af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale og Konservative.

– ISIL skal fjernes fra jordens overflade. Det giver ingen mening at forsøge at forhandle med dem, tordnede Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen.

Tidligere krige har betydet, at danske soldater har mistet både liv og lemmer og er kommet hjem med et ødelagt sind. Men Venstres udenrigssordfører mener, at det nok skal gå.

– Det er ikke nogen nem mission, vi sender danske soldater ud på. Vi ved dog fra tidligere, at de danske soldater gør en stor indsats, og at de har den rette faglige og menneskelige ballast til at stå igennem farlige missioner under fjerne himmelstrøg, understregede Michael Aastrup Jensen.

>> LÆS OGSÅ: 1050 soldater kan sendes til Syrien

Sats på humanitær indsats

Enhedslisten, SF og Alternativet er imod at udvide den militære indsats.

– Vi vil hellere bruge de mange millioner, vi nu skal bruge på krigsindsats, på en humanitær, opbyggende indsats i regionen, der kan være med til at sikre, at der ikke er et miljø, der fostrer nye terrorister. Vi stopper ikke IS ved at fjerne dem fra jordens overflade i det her område, hvor vi bomber, sagde Alternativets forsvarsordfører René Gade.

Enhedslisten har heller ikke tænkt sig at stemme for.

– Det er en alvorlig sag at gå i krig. Det er drabelig alvor. Ser vi på de seneste forfejlede krige i Irak, Libyen og Afghanistan er det absurd, at regeringen endnu en gang foreslår, at vi skal gå i krig, lød det fra Enhedslistens udenrigsordfører Nikolaj Villumsen.

Han frygter, at danske bomber kan være med til at styrke IS.

– IS kan ikke forestille sig noget bedre end at bekæmpe vestlige styrker. Den amerikanske invasion af Irak gjorde det muligt for IS at vokse sig stærk. Libyen er et stort kaos. Det samme er Afghanistan, hvor Taleban står historisk stærkt. I Irak, Libyen og Afghanistan findes der afdelinger af IS. Vi bør lære af vores erfaringer. Ekstremisterne bliver styrket af vores krige og vores bomber. Syrien kan blive endnu en forfejlet dansk krigsdeltagelse, understregede Nikolaj Villumsen.

Også SF er imod at sende danske fly og specialstyrker til Syrien.

– I Afghanistan blev Taleban styrket ved, at vi blev besættelsesmagt. Det betød, at Taleban kunne rekruttere flere mennesker. Vi er bange for noget tilsvarende kan ske omkring IS i Irak og Syrien. Jo mere vi går ind militært, des mere får de mulighed for at rekruttere nye mennesker, advarede SF's forsvarsordfører Holger K. Nielsen.

Hvem støtter vi?

Flere eksperter har overfor Arbejderen problematiseret de folkeretslige problemer ved at Danmark er klar til at bombe i Syrien uden et FN-madat, men det var ikke noget som fyldte i debatten.

>> LÆS OGSÅ: Danmark bliver del af ulovlig krig i Syrien

I stedet kom debatten til at handle om, hvilke oprørsgrupper, Danmark egentlig støtter.

– Dele af den koalition vi er på vej ind i, støtter ekstreme islamistiske grupper. Eksempelvis har Tyrkiet bevæbnet islamistiske grupper. Hvad er det præcist for nogle grupper, som Danmark skal støtte med sin militære indsats, spurgte Enhedslistens udenrigsordfører Nikolaj Villumsen.

Men det spørgsmål ønskede Venstre ikke at svare på:

– Jeg kan ikke fortælle, hvad det er for nogle grupper, vi støtter i Syrien. Det vil udgøre en trussel mod de pågældende grupper, lød det fra Venstres udenrigsordfører.