Hvordan ser retstilstanden ud for whistleblowere i Danmark? Og er der behov for yderligere initiativer?

Disse spørgsmål står i centrum, når Folketingets Retsudvalg på onsdag den 19. november inviterer til whistleblower-høring på Christiansborg.

 Jeg forventer, at politikerne begynder at tage whistleblowere alvorligt, og at de i demokratiets navn vil sikre vores retsstilling.
Anders Kærgaard

Blandt oplægsholderne er den tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard, der skal holde et indlæg om behovet for en uafhængig undersøgelsesinstans.

- Jeg forventer, at politikerne begynder at tage whistleblowere alvorligt, og at de i demokratiets navn vil sikre vores retsstilling. Helt konkret vil jeg foreslå, at der oprettes en uafhængig undersøgelsesinstans under ombudsmanden, et sted hvor whistleblowere kan henvende sig og være sikret juridisk, siger Anders Kærgaard til Arbejderen.

Han har selv oplevet de alvorlige konsekvenser, det kan have at stå frem. Han afslørede, at militæret talte usandt om eksistensen af en video, der viste danske soldater begå overgreb mod civile i Irak. Men Anders Kærgaard endte med at blive den eneste, som blev retsforfulgt og dømt i sagen.

Danmark har, i modsætning til andre nordiske lande, ingen særskilt lovgivning, der beskytter whistleblowere mod eksempelvis fyring eller degradering og ingen særlig instans til at rådgive og støttte dem.

Anders Kærgaard får selskab af ngo'en Transparancy International i Danmark, der har beskæftiget sig indgående med whistleblowing.

Tranparency ønsker at oprette et offentligt finansieret nævn, hvor fremtidige whistleblowere anonymt kan få rådgivning og støtte. Nævnet skal også have beføjelser til at efterforske og tage stilling til, om sagen skal sendes videre til politiet eller andre anklagemyndigheder.

Løftet om Retsudvalgets høring blev givet på en konference i november sidste år, hvor Arbejderen, Amnesty og Transparancy International havde indkaldt whistleblowere, retsordførere og rettighedsorganisationer til at debattere behovet for at beskytte whistleblowere.

>> LÆS ARTIKEL: I kan ikke overhøre whistleblowernes stemme

På konferencen lovede de fremmødte retsordførere at arrangere en høring, så whistleblowernes og rettighedsorganisationernes viden og erfaringer kan blive brugt i den whistleblower-kommisson, som justitsministeren har nedsat.

For hele den offentlige sektor

Kommissionen blev nedsat i oktober sidste år efter at Arbejderen havde sat fokus på den manglende beskyttelse af whistleblowere og få uger før avisens whistleblower-høring.

Kommissionen består af universitetseksperter, ministerier, Datatilsynet, fagforbund for offentligt ansatte, de offentlige arbejdsgivere i kommuner og regioner og medieverdenen repræsenteret ved Danske Medier og Dansk Journalistforbund. Der er ingen whistleblowere med i kommissionen.

Kommissionen er i disse dage ved at lægge sidste hånd på en betænkning om erfaringerne med whistleblower-ordninger for offentlig ansatte og om behovet for ny lovgivning. Der ventes en betænkning klar i februar eller marts næste år.

- Vi ser på, hvilke ordninger der findes i dag. Og så skal vi komme med bud på, om der er behov for at ændre lovgivningen, så den bedre beskytter whistleblowere generelt i den offentlige sektor. Det vil som udgangspunkt sige alle offentligt ansatte. Men jeg kan ikke komme ind på vores overvejelser og hvilke diskusioner vi har på vores lukkede møder, siger juraprofessor på Aarhus Universitet, Søren Mørup til Arbejderen.

Han er medlem af kommissionen og blandt oplægsholderne på onsdagens konference.

I konferencens program er der særligt fokus på kommunale whistleblowerordninger, men et centralt spørgsmål har været, om en kommende whistleblowerordning for den offentlige sektor også vil omfatte politet og militæret, hvor de alvorligste sager om krænkelser og lovovertrædelser har fundet sted.

Det ønsker den socialdemokratiske retsordfører Trine Bramsen  ikke at forholde sig til.

"Vi forventer anbefalinger der kan styrke ansattes retsfølelse og gennemsigtigheden i vores offentlige sektor. Jeg vil ikke forholde mig til de konkrete eksempler inden anbefalingerne foreligger, da det jo netop er derfor vi har bedt om indspark på området", skriver hun i en mail til Arbejderen.

Overvejer anonymitet

Ifølge Helle Hjorth, der repræsenterer fagforbundet FTF i justitsministerens whistleblower-kommission, bør man overveje at en ordning, hvor ansatte kan henvende sig anonymt.

- På Datatilsynets hjemmeside kan man se, at whistleblowerordninger er i vækst indenfor det private område. Men sådan er det endnu ikke indenfor det offentlige område, siger advokat Helle Hjorth Bentz, der repræsenterer hovedorganisationen FTF i kommissionen.

Hun henviser til, at hver anden FTF'er frygter, at det får negative konsekvenser for ansættelsesforholdet, hvis de ytrer sig kritisk om deres arbejdsplads.