Danmark har ingen interesse i at sende et krigsskib til Hormuzstrædet og dermed blive blandet ind i USA's konflikt med Iran.

Sådan lyder vurderingen fra lektor emeritus i international politik, Søren Schmidt, der har specialiseret sig i Mellemøsten ved Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet.

Jeg tror ikke, at den danske regering har overvejet, hvor alvorligt det er at sende et krigsskib til Hormuzstrædet.
Søren Schmidt, Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet

I slutningen af juli meldte udenrigsministeren og forsvarsministeren i en fælles pressemeddelelse ud, at regeringen er klar til at sætte dansk militær ind i Hormuzstrædet.

– Regeringen deler bekymringen med hensyn til den maritime sikkerhedssituation i Hormuzstrædet og har gennem de seneste uger været i tæt kontakt med allierede om situationen. For en søfartsnation som Danmark er det afgørende, at vores skibe kan sejle sikkert, lød det fra udenrigsminister Jeppe Kofod.

Han blev straks bakket op af forsvarsministeren. 

– Det er regeringens opfattelse, at et dansk militært maritimt bidrag er relevant og vil kunne bidrage til opretholdelsen af sikkerheden i Hormuzstrædet. Danmark vil dermed bidrage til overholdelsen af internationale konventioner og fri handel som aktiv søfartsnation (...) Danmark har et stærkt og kapabelt søværn, som vil kunne bidrage aktivt og effektivt til denne type af opgave, sagde forsvarsminister Trine Bramsen.

Truslerne om at sende et dansk krigsskib kom, efter at både USA og Storbritannien havde bebudet, at de ville samle en krigsflåde blandt deres allierede og sende til Hormuzstrædet.

Det er endnu uklart, om regeringen vil gøre alvor af truslerne og fremsætte et beslutningsforslag, når Folketinget åbner den 1. oktober.

Udenrigspolitik på automatpilot

Mellemøstforsker Søren Schmidt forstår ikke den danske regerings logik:

– Jeg tror ikke, at den danske regering har overvejet, hvor alvorligt det er at sende et krigsskib til Hormuzstrædet. I yderste konsekvens risikerer man jo en konfrontation med det iranske militær. Det er som om, at udenrigsministeren og forsvarsministeren har sat den politiske automatpilot til og taget det sædvanlige afsæt, at "når USA kalder, så stiller vi op", forklarer han til Arbejderen og uddyber:

– Hvis vi sender krigsskibe til Hormuzstrædet, vil det bidrage til den igangværende oprustningsspiral, hvor Iran sandsynligvis også sender krigsskibe. Hvis eksempelvis Iran griber ind overfor et handelsskib, så skal det danske krigsskib sætte ind og "beskytte" handelsskibet og i sidste ende forsvare det med våbenmagt.

– Danmark risikerer at komme i en situation, hvor man pludselig sender missiler afsted mod et iransk krigsskib – og dræber iranske orlogsfolk. Hvordan vil Iran reagere på det? Før vi ved af det, deltager vi i endnu en forfærdelig krig i Mellemøsten.

Konflikt handler ikke om fri sejlads

Forskeren understreger, at Iran ikke udgør en trussel mod danske skibe. Danmarks udenrigsminister kan da heller ikke komme med eksempler på, at der er observeret konkrete trusler fra Iran mod danske handelsskibes frie sejlads gennem Hormuzstrædet.

"Forsvaret Efterretningstjeneste (FE) oplyser, at FE ingen informationer har om konkrete trusler mod civil dansk skibsfart", indrømmer udenrigsministeren i et svar til Enhedslistens forsvarsordfører Eva Flyvholm.

– Den her konflikt handler ikke om, at Iran "truer" danske skibe eller den internationale handel og skibstrafik. Krisen i den Persiske Golf er blot et symptom på en konflikt, der hander om noget helt andet og meget mere. Den reelle konflikt består i, at USA ikke længere overholder sin del af den indgåede atomaftale og har indført økonomiske sanktioner mod Iran – på trods af at Iran har levet op til aftalen og afholdt sig fra at udvikle atomvåben og åbnet op for atomvåbeninspektører, forklarer Søren Schmidt.

– Efter at have besluttet ikke længere at overholde aftalen, har USA optrappet sin økonomiske krig mod Iran og opbragt et iransk olieskib. USA tager økonomisk kvælertag på Iran. Alene i år forventes en nedgang i den iranske økonomi på ti procent, som resultat af de økonomiske sanktioner. Det vil Iran selvfølgelig ikke sidde overhørig, og er derfor begyndt at genere sejladsen i Den Persiske Golf for at vise at det ikke er uden omkostninger for USA og dets allierede i Mellemøsten, herunder især Kuwait og Saudi-Arabien, at Iran ikke længere kan eksportere sin olie. Iran ønsker ikke en med USA. Hensigten med at genere skibsfarten er i bund og grund at få USA tilbage til forhandlingsbordet.

USA har ikke kun øget sit økonomiske, men også sit militære pres på Iran og har sat gang i en militær oprustning ud for Irans kyst. Den 10. maj sendte USA B52-bombefly til Qatar og krigsskibet Abraham Lincoln til regionen. Senest har USA sendt krigsskibet USS Arlington og et batteri med jord til luft-missiler. 

Øget trussel mod Danmark

Regeringens argument om at øge sikkerheden for Danmark holder ikke vand, mener forskeren. Faktisk har alene regeringens udmelding om, at man – måske – vil sende et krigsskib til Hormuzstrædet, øget sikkerhedstruslen mod Danmark. De danske soldater i Irak har allerede fået de nye tider at mærke.

– Beredskabet i den danske lejr i Irak er øget, og de danske soldater går nu også med skudsikker vest indenfor lejren, fortæller Søren Schmidt.

Hormuzstrædet er et knudepunkt for verdens oliehandel. Ikke mindre end 30 procent af verdens olieforbrug passerer i den smalle passage mellem Iran og Oman.

Krisen i Hormuzstrædet startede i begyndelsen af juli, da Storbritannien – efter anmodning fra USA – opbragte et iransk tankskib ud for Gibraltar. Opbringelsen blev begrundet med, at skibet skulle levere olie til Syrien i strid med EU's sanktioner mod Syrien.

18. juli oplyste Iran, at man havde opbragt tankeren MT Riah, der sejler under Panamaflag, for at smugle olie. Dagen efter tilbageholdt Iran tankskibet Stena Impero, der er indregistreret i Storbritannien.

Søndag den 4. august opbragte Iran endnu et udenlandsk olietankskib i Den Persiske Bugt, som ifølge Iran smugler olie til flere arabiske stater.

– Krisen i Hormuzstrædet er blot et symptom på en dybereliggende konflikt, vurderer forskeren.

Langt ind i USA's administration arbejder centrale rådgivere for, at USA skal bruge militær magt for at nå sine mål i Iran. Det gælder eksempelvis Pompeo og John Bolton, der er Trumps sikkerhedsrådgiver – og som var rådgiver for George W. Bush.

– Stærke kræfter i USA arbejder for at afsætte det iranske regime med militær magt. Det risikerer at ende i et "Irak II". USA og Danmark har allerede været involveret i tre krige i Mellemøsten i nyere tid, konstaterer Søren Schmidt.

– I stedet for at være med til at optrappe den militære tilstedeværelse i Mellemøsten bør Danmark arbejde diplomatisk på at nedtrappe konflikten. Vi er et lille land og har ingen interesse i stormagternes rivalisering. Lad os i stedet arbejde for at få USA tilbage til atomaftalen og forhandlingsbordet, så vi kan få lempet sanktionerne mod Iran og få nedtrappet konflikten. Vi har ingen interesse i krig og et ustabilt Mellemøsten.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her