24 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Forsvarsforliget fastholder Danmark i NATO's tjeneste

KOMMENTAR

Forsvarsforliget fastholder Danmark i NATO's tjeneste

Forsvaret af nationen Danmark skal spare 2,3 milliarder kroner - men NATO og krige langt fra landets grænser skal der være råd til.

1 af 1

Det forsvarsforlig, som samtlige af Folketingets partier undtagen Enhedslisten indgik i slutningen af november, optrapper de sidste 20 års udvikling af militæret.

Hvor militæret tidligere først og fremmest skulle forsvare Danmark, bliver det nu i højere og højere grad udviklet til at samarbejde med NATO-alliancen og til en agressiv angrbspolitik uden for Danmarks grænser.

Regeringen forbipasser en historisk chance til at bruge flertallet med Enhedslisten og sikre Danmark som fredsskaber i stedet for agressor.

Forsvarsforliget forligter Danmark til at deltage i en række NATO-projekter, som skal sikre en tættere koordinering af den militære arbejdsfordelig mellem NATO-landene.

Det er en forlængelse af den nuværende politik, hvor en stadigt større del af de forsvarspolitiske beslutninger deponeres hos NATO med krav om udvikling af mere og dyrere krigsmateriel.

Et eksempel på det er de to nye fregatter til fem milliarder kroner, som i januar i år stod klar til at kunne indgå i NATO's missilskjold.

Selvom vi officielt endnu ikke har truffet beslutnig om, at Danmark skal indgå i NATO's missilskjoldet, er de nye krigsskibe bygget til affyre langtrækkende, kraftige krydsermissiler. Sådanne missiler giver kun mening at bruge i angrebskrige. De har intet forsvarsformål.

Der er sat mange millioner af til den agressive udenrigspolitik. Samtidig skærer forliget på den del af militæret, der skal bruges som forsvar - især har kassernelukningerne og indkaldelsen af 800 færre værnepligtige vakt opmærksomhed. Det cementeret mantraet fra Fogh-tiden om at "forsvaret" af Danmark begynder langt fra vores grænser. Konsekvenserne af dén tankegang kender vi: Den har foreløbig ført til de mislykkede krige i Irak og Afghanistan.

Og ressourcerne til konfliktløsning og fredsforskning glimter ved deres fravær. Dermed forbipasser regeringen en historisk chance til at bruge flertallet med Enhedslisten og sikre Danmark som fredsskaber i stedet for agressor.

 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


14. dec. 2012 - 14:33   14. dec. 2012 - 14:45

militær

af Morten Larsen
Forsvarsforlig 2013-2017

30. november blev samtlige Folketingets partier - minus Enhedslisten - enige om et nyt forsvarsforlig for perioden 2013-2017. Her er et par af de vigtigste elementer.

  • Forliget slår fast at NATO udgør "en hjørnesten" i dansk sikkerheds- og forsvarspolitik og lover dansk støtte til NATO's AGS-projekt - et avanceret overvågnings- og opklaringssystem med droner.
     
  • Det sikrer Danmark en plads i NATO's Smart Defence projekt - en slags arbejdsdeling, hvor NATO-landene skal tilrettelægge sit militær efter NATO's behov.
     
  • Forliget forpligter Danmark til at NATO's henstillinger til Danmark om rådighed om bestemte typer af kapaciteter skal have "særlig opmærksomhed". Samtidig forsætter Danmark med at udvikle krigsmateriel til NATO's kontroversielle missilskold - et netværk af baser i Europa og andre steder i verden.
  • Forliget forpligter også Danmark til at gå videre med indkøb af nye bombefly. Der bliver afsat i alt 100 millioner kroner alene til processen, der skal afklare, hvilket kampfly Danmark skal købe. I 2015 skal politikerne beslutte hvilken type kampfly de skal indkøbe. Selve flykøbet ventes at koste op imod 20 milliarder kroner.
     
  • Forliget lægger op til at der skal oprettes et dansk center for test af droner, og lægger op til at dansk militær skal indkøbe droner til overvågning af Arktis. I alt bliver der afsat 100 millioner kroner til forsøg med droner.
  • Samtidig skærer forliget 2,7 milliarder af dansk militær frem til år 2017. Besparelserne skal blandt andet findes ved at lukke kaserner og skære i antallet af værnepligtige. 

  • Antallet af værnepligtige skæres ned fra 5000 til 4200.
     
  • Kasernelukningerne bliver i første omgang overladt til en vurdering af forsvarschef Peter Bartram.