Uligheden i Danmark vokser, og det er hverken godt for samfundet eller den enkelte borger.

Det fastslår fagforbundet FOA i et helt nyt ulighedsudspil med flere end 50 konkrete forslag til et mere lige Danmark.

Både sygdomme, levetid og adgang til sundhedsydelser er skævt fordelt.
Dennis Kristensen, FOA

Landets tredje største forbund har arbejdet fokuseret med ulighed i over et år og skød sidste år i november gang i en kampagne under sloganet "Ulighed koster". Siden er der indhentet viden om problemet, lavet undersøgelser, gennemført møder og happenings.

Efter et par år med faldende ulighed er udviklingen igen begyndt at gå den anden vej. Nu må politikerne på banen, mener FOA.

– I valgkampen hørte vi positive meldinger om indsats mod ulighed fra stort set alle partier. Derfor håber jeg, at vores udspil kan skubbe til debatten, for det er på høje tid, at vi i fællesskab tager uligheden alvorligt, siger Dennis Kristensen, formand for 190.000 susu-arbejdere, rengøringsassistenter og dagplejere, til Arbejderen. 

FOA opfordrer regeringen til at opstille mål for, at uligheden ikke må stige i landet, og hvis den gør det, så skal der sættes aktivt ind med politiske tiltag, som reducerer uligheden. 

Hjerteblod

Kampen mod ulighed er “hjerteblod” for FOA, der stædigt holder fast i, at ulighed kræver handling. 

Den voksende ulighed har medlemmerne på tæt hold gennem deres arbejde med borgere i børnehaver, skoler, sygehuse og i ældreplejen. Her ser de fattige børn, der mistrives i dagtilbuddet eller i skolen. Ensomme ældre, der får mindre hjælp og støtte end direktøren med det gode netværk. Nedslidte, der ikke kan få førtidspension. Arbejdsløse, der ender uden forsørgelse, når dagpengene løber ud.

– Men vores medlemmer mærker også selv til ulighed. Mange af forbundets ledige medlemmer har oplevet dagpengereformens benhårde konsekvenser. Og mange af medlemmerne er nederst i hierarkiet på arbejdspladserne, på lønskalaen, ligesom de rammes oftere af sygdom end andre borgere i samfundet, forklarer Dennis Kristensen.

Konklusionen i en ny stor undersøgelse af FOA-medlemmernes sundhedstilstand lyder, at sundheden stadig er skævt fordelt. Undersøgelsen er lavet af Statens Institut for Folkesundhed (SIF) og offentliggjort sammen med FOA's ulighedsudspil.

– Selvom alle formelt har lige adgang til sundhedsvæsenet, så viser virkeligheden desværre, at både sygdomme, levetid og adgang til sundhedsydelser er skævt fordelt. De bedst stillede i samfundet lever længere og bliver i mindre grad ramt af sygdom, forklarer Dennis Kristensen.

Forskel i levetid

Folketinget skal i løbet af 2015 tage beslutning om, hvornår pensionsalderen skal hæves. Det gør spørgsmålet om at sætte sundhed på den politiske dagsorden særlig relevant, mener FOA.

Levetiden i Danmark er stigende. I 2011 var middellevetiden for mænd godt 77 år, og knap 82 år for kvinder. Tallene dækker imidlertid over store forskelle mellem “rig og fattig”, bemærker Dennis Kristensen.

Ifølge AE Rådet er der ti års forskel i middellevetiden mellem de 25 procent rigeste og fattigste mænd i Danmark. De rige bliver omkring 82 år - de fattige 72 år. Forskellen er vokset med næsten 5,5 år de sidste 25 år. For kvinderne er forskellen mellem høj- og lavindkomstgruppen på seks år.

– Det er en kendsgerning, at FOA’s medlemmer har kortere levetid og færre gode år efter arbejdslivet end den del af befolkningen, som har taget en længerevarende uddannelse, og som har mindre nedslidende arbejde. Det, synes vi, godt nok, der er brug for at få ind i debatten om tilbagetrækningsalderen, mener Dennis Kristensen.

Kigger man på hvor mange år danskerne har tilbage af livet, når de runder de 60 år, så har ufaglærte cirka 10 år uden helbredsproblemer, der nedsætter deres muligheder, mens folk med videregående uddannelser har gennemsnitligt 15 gode år.

– Derfor bør man i diskussionerne om den fremtidige pensionsalder forsøge at justere for markante forskelle i levetid og resterende gode leveår, foreslår Dennis Kristensen.