Huslejerne i de såkaldt hårde ghettoer i storbyerne er flere tusinde kroner billigere end huslejerne i deres nærområde.

Det viser en analyse som konsulentfirmaet Copenhagen Economics har udarbejdet for Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

Dem, der ikke har råd til at blive boende, må flytte. Det vil betyde et endnu mere opdelt Danmark, hvor de rige bor i byerne, og de fattige bor på landet.
Ditte Brøndum, Dansk Socialrådgiverforening

Eksempelvis ligger den månedlige husleje for en almen familiebolig på 80 kvadratmeter i de to såkaldt hårde ghettoer i København cirka 3000 kroner under den gennemsnitlige husleje i de omkringliggende kvarterer. I området omkring Mjølnerparken er den gennemsnitlige leje på cirka 9400 kroner om måneden. I selve Mjølnerparken er lejen 6200 kroner om måneden.

Også i Aarhus, Odense og Vejle er huslejerne i de såkaldt hårde ghettoer mindst 2000 kroner lavere end i området omkring det almene boligområde.

Begrebet "hård ghetto" betyder, at et boligområde fem år i træk har stået på regeringens ghettoliste. Regeringen kræver i sin ghettoplan, at disse boligområder skal skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030.  

Analysen fra Copenhagen Economics har til formål at vurdere mulighederne for at omdanne disse familieboliger til ejerboliger eller private udlejningsboliger. 

>> LÆS OGSÅ: Beboere protesterer mod salg af boliger i Mjølnerparken

Dybt bekymrende

Hos Dansk Socialrådgiverforening finder man det dybt bekymrende, at politikerne i en række kommuner nu gør klar til at nedlægge billige og velfungerende almene familieboliger.

– Konsekvensen af ghettopakken er, at langt størstedelen af de mennesker, der hidtil har boet almennyttigt, fremover vil være overladt til et dyrt, privat boligmarked, siger næstformand i Dansk Socalrådgiverforening, Ditte Brøndum til Arbejderen.

– De her tal viser med al tydelighed, at flere af de mennesker, der bliver smidt ud af deres almene familiebolig, skal betale flere tusinde kroner ekstra i husleje, hvis de vil blive boende i det område, hvor de har deres arbejde, venner og deres børn går i skole. Dem, der ikke har råd til at blive boende, må flytte. Det vil betyde et endnu mere opdelt Danmark, hvor de rige bor i byerne, og de fattige bor på landet.

Ditte Brøndum forudser, at de borgere der bliver smidt ud af deres lejlighed vil være tvunget til at flytte til andre kommuner, for at få råd til en bolig.

– De risikerer at blive kastebold mellem kommunerne. Der er i forvejen en stor social eksport af borgere, der ikke har særlig mange penge, fordi kontanthjælp og andre sociale ydelser bliver presset. Allerede i dag er der en ulige fordeling, hvor fattige kommuner skal løfte store sociale opgaver. Nu bliver den udvikling forstærket, fordi politikerne nu vil nedrive eller sælge store lokale almene familieboliger, og dermed tvinger hundredevis af borgere til at finde et andet sted at bo. 

Sikrer blandede byer

– Det undrer mig, at politikerne ikke hjælper de her mennesker til at få et arbejde og en uddannelse. I stedet fokuserer man på at presse og skubbe de her borgere væk. Det rammer især familier med far, mor og børn. De kan ikke bare rykke sammen i en to-værelses lejlighed, siger Ditte Brøndum.

Hun påpeger, at de almene boliger er "en god dansk model", der sikrer, at almindelige mennesker har råd til at bo i storbyerne. Og hun ærgrer sig over, at boligselskaberne og kommunerne ikke får lov til at gøre deres arbejde færdigt med at ændre boligområderne.

>> LÆS OGSÅ: Mindre kriminalitet i Gellerup end resten af byen

– Faktisk er boligselskaberne og kommunerne allerede langt med at få beboerne i de såkaldte ghettoer i uddannelse og arbejde og ud af kriminalitet. Og det ene boligområde efter det andet blev taget af regeringens gamle ghettoliste, især fordi kriminaliteten falder markant. Derfor er det svært at se begrundelsen for at skærpe ghettokravene. Fordi boligselskaberne og kommunerne faktisk allerede gør det rigtige.