17 May 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ghettoudspil undergraver kommunalt selvstyre

Kritik fra Kommunernes Landsforening

Ghettoudspil undergraver kommunalt selvstyre

En konsekvens af regeringens ghettoudspil er, at staten skal blande sig mere i kommunernes politik overfor skoler, dagtilbud og boligområder. Det bryder grundlæggende med det kommunale selvstyre, mener KL.

Hele otte ministre var mødt op, da regeringen torsdag præsenterede sit ghettoudspil i Mjølnerparkens beboerhus.
FOTO: Mads Claus Rasmussen/Ritzau/Scanpix
1 af 1

Regeringens ghettoudspil lægger på en række områder op til, at staten skal til at blande sig helt ned på institutionsniveau i kommunerne. Det vil vi gerne advare kraftigt imod. 

De tre eksperter er uden vælgermandat, og vi anser det forslag for at være et brud med et helt grundlæggende princip i det danske demokrati med lokalt selvstyre.
Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg

Således lyder det fra formanden for KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg Thomas Kastrup-Larsen (S), som er byrådsmedlem i Aalborg Kommune.

Reaktionen kommer, efter at regeringen torsdag præsenterede sit udspil, "Et Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030", som består af 22 initiativer.

– Det er fint, at vi på nogle områder får en større værktøjskasse til at løse problemerne, men det er kommunalpolitikerne, som kender den lokale kontekst. Og de har det bedste udgangspunkt for at beslutte, hvad der konkret virker bedst på de enkelte skoler, dagtilbud eller boligområder, siger han.

>> LÆS OGSÅ: Ghettoplan med straf og tvang

Ghettorepræsentanter

Kommunernes Landsforening er også meget kritisk over for, at regeringen vil udpege tre såkaldte ghettorepræsentanter med særlige kompetencer, som kan fremsætte konkrete forslag til kommunalbestyrelsen, som den skal behandle efter et følg eller forklar-princip.

– Kommunalbestyrelsen er valgt af befolkningen og står på mål for den politik og de beslutninger, der tages. Og det er – og bør fortsat være – kun kommunalbestyrelsen, der kan beslutte, hvad der er på dagsordenen til deres møder. De tre eksperter er i modsætning til kommunalbestyrelsens medlemmer uden vælgermandat, og vi anser det forslag for at være et brud med et helt grundlæggende princip i det danske demokrati med lokalt selvstyre, siger Thomas Kastrup-Larsen.

Fokus på straf

Han mener, at regeringen i sit udspil har for meget fokus på straf og for lidt på forebyggelse.

– Det er eksempelvis helt skævt, når regeringen vil indføre straf til kommunalt ansatte, som ikke indberetter bekymringer. Vi oplever, at vores medarbejdere er meget opmærksomme på bekymrende signaler hos borgerne. Antallet af underretninger er steget markant med cirka 10 procent om året i de senere år og er nu på mere end 100.000 om året. At indføre straf skaber kun unødvendig mistillid og frygt hos både ansatte og i sidste ende også borgerne.

KL mener, at udspillet mangler blik for, at der allerede sker mange positive indsatser i kommuner og boligområder.

– Udfordringen med ghettoer og parallelsamfund er meget alvorlig, men den er desværre ikke ny. Og når man læser udspillet, får man nærmest indtryk, at vi som samfund intet har gjort hidtil. Men der er en stribe positive eksempler på områder, som kommuner, boligforeninger, beboere og andre aktører med fælles hjælp har fået løftet i den rigtige retning. Der er ikke snuptagsløsninger på dette felt, og det er afgørende, at de nye tiltag ikke forpurrer eksisterende gode indsatser, siger formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg.

– Hvis kommunerne pålægges nye opgaver, forventer vi naturligvis, at vi bliver økonomisk kompenseret for dem. Vi vil også meget gerne spille konstruktivt med i forhold til, hvordan vi finder og finansierer nye boliger til de borgere, som i dag bor i de almene boliger, som regeringen vil rive ned.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. mar. 2018 - 16:33   02. mar. 2018 - 13:19

Integration

ml@arbejderen.dk
Fakta: Regeringens ghettoudspil

Den 1. marts 2018 præsenterede regeringen sit ghettoudspil  "Et Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030". Udspillet indeholder 22 initiativer, der skal fjerne alle ghettoer inden 2030:

  • Der afsættes 12 milliarder kroner til at rive boliger ned i udsatte boligområder fra 2019 til 2026. Staten skal kunne pålægge boligorganisationerne at afvikle de mest udsatte boligområder enten ved samlet salg eller nedrivning. De 12 milliarder foreslår regeringen tages fra Landsbyggefonden, som er lejernes  kollektive opsparing til renoveringsprojekter i den almene sektor.

  • Kommunerne må ikke anvise boligsøgende til udsatte boligområder, hvis et medlem af husstanden i mindst et halvt år har modtaget integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, førtidspension, arbejdsløshedsdagspenge eller sygedagpenge. Arbejdsløse og unge under uddannelse skal trækkes i kontanthjælp og SU, hvis de flytter ind i en ghetto.

  • Regeringen vil indføre skærpede strafzoner, der vil kunne udløse hårdere straffe i særligt udvalgte områder, og give boligforeninger mulighed for at afvise at leje ud til kriminelle og deres familier. 

  • Alle børn i de socialt belastende områder skal sendes i dagsinstitution, når de fylder et år. Hvis forældre ikke sender barnet i daginstitution i tilstrækkeligt omfang, skal kommunen stoppe udbetaling af børnepenge.

  • Hvis et barn har mere end 15 procent fravær i løbet af et kvartal, skal børneydelsen stoppes i det kvartal. Der skal også trækkes i børnepengene, hvis et barn udebliver fra test og afsluttende prøver i folkeskolen uden gyldig grund.

  • Regeringen vil indføre sprogprøve i 0. klasse i folkeskoler, hvor mere end 30 procent af børnene er bosat i boligområder, der inden for de seneste tre år har været på ghettolisten. Hvis eleven har et "utilstrækkeligt sprog" kan barnet ikke starte i 1. klasse.

  • Regeringen vil i højere grad lade det være op til gymnasierne selv at bestemme, hvilke elever de optager. Det enkelte gymnasium skal kunne kræve en ny fordeling af eleverne, hvis gymnasiet står til at få mindst 20 procent elever med udenlandsk baggrund. Overstiger andelen 50 procent, får fordelingsudvalget pligt til at gribe ind og ændre fordelingen.

  • Samtidig skal alle gymnasier have ret til at optage op til 25 procent af eleverne efter kriterier, gymnasiet selv fastsætter.

  • Genopdragelsesrejser kriminaliseres. Det skal give op til fire års fængsel og udvisning, hvis man sender sit barn på genopdragelsesrejse.

  • Socialrådgivere og pædagoger skal straffes, hvis de overtræder deres pligt til at underrette om børn, der svigtes. Under særligt skærpende omstændigheder skal der kunne gives fængsel i op til et år.

  • Kommunerne skal have en økonomisk belønning, som de selv betaler, når flere indvandrere får job eller uddannelse.