Regeringen vil tage 550 millioner kroner fra de gymnasiale- og videregående uddannelser – og i stedet bruge pengene til at få mere politi på gaden. Det fremgår af regeringens udspil til, hvordan en ny politiaftale skal finansieres.

Uddannelse forebygger kriminalitet. Derfor giver det ingen mening, at tage penge fra uddannelserne for at bekæmpe kriminalitet.
Tomas Kepler, Gymnasieskolernes Lærerforening

Landets uddannelsesorganisationer har svært ved at se, hvorfor uddannelsesområdet skal betale for den ny politiaftale.

– Forud for folketingsvalget markerede regeringen helt klart, at det skulle være slut med nedskæringer på uddannelserne. Det her forslag går jo stik imod det løfte. Det nytter ikke noget, at regeringen ser uddannelse som en udgift. Uddannelse er en investering, siger formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, Tomas Kepler.

Han fortsætter:

– Skolerne er i forvejen meget hårdt ramt af flere års nedskæringer i forbindelse med det såkaldte omfordelingsbidrag.

Sidste gang politikerne skulle blive enige om en aftale om politiets økonomi i 2015, afviste Mette Frederiksen klart den daværende Venstre-regerings plan om at spare på uddannelse og bruge pengene på politiet.

"Selvfølgelig vil det være vigtigt for Socialdemokratiet at søge indflydelse på, hvordan det fremtidige politi skal se ud. Men vi er imod besparelserne på ungdomsuddannelserne. Dem må det blå flertal tage ansvaret for", lød det dengang fra Mette Frederiksen i Berlingske.

Uddannelse forebygger kriminalitet

Gymnasielærernes formand undrer sig over, at regeringen vender blikket mod landets gymnasiale- og videregående uddannelser for at finde penge til politiet.

– Uddannelse forebygger kriminalitet. Derfor giver det ingen mening at tage penge fra uddannelserne for at bekæmpe kriminalitet, mener Tomas Kepler.

Grunden til at vi overhovedet har et markedsføringsbudget er jo, at politikerne har indført en benhård konkurrence mellem skolerne
Tomas Kepler, Gymnasieskolernes Lærerforening

Regeringen vil skære i uddannelsernes såkaldte "markedsføringsudgifter". Men det er en pulje penge, der går til andet og meget mere end at reklamere for skolerne. Pengene går eksempelvis også til vejledning af de unge, åbent hus-arrangementer og meget andet.

– De unge har brug for vejledning omkring, hvilke uddannelser, de kan vælge. Derfor gør vi, der tilbyder de her uddannelser meget ud af, at forklare de unge om indholdet af vores uddannelser. De her penge går jo ikke kun til reklamer i busser og biografer. Der er faktisk tale om et reelt stykke oplysningsarbejde til den enkelte unge for at sikre, at han/hun vælger den rigtige uddannelse.

Han advarer mod, at de mest udsatte skoler vil blive ramt af regeringens nedskæring.

– De skoler der bruger flest af de såkaldte markedsføringsudgifter, er samtidig de skoler, der har det sværest i en ubehagelig konkurrencesituation. Grunden til at vi overhovedet har et markedsføringsbudget er jo, at politikerne har indført en benhård konkurrence mellem skolerne om eleverne. 

Den seneste opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at alle landets videregående uddannelser brugte 198 millioner kroner på "markedsføring" i 2017.

Det inkluderer ”aktiviteter, der har til formål at fremme kendskabet til uddannelsesinstitutionen, herunder åbent hus-arrangementer, information og vejledning i forbindelse med optag på institutionens uddannelser”, står det i opgørelsen fra ministeriet.

– Skolerne vil fremover være tvunget til at konkurrere om eleverne. Så hvis regeringen skærer i udgifterne til "markedsføring", så vil uddannelserne finde andre steder at spare, så de kan få råd til at tiltrække nye elever, advarer Tomas Kepler.

Det risikerer at gå ud over den pulje penge til relationsarbejde, som skolerne har afsat til at fastholde de mest udsatte elever på uddannelsen. 

Rammer fremtidens arbejdskraft

En række organisationer advarer om at det vil gå ud over fremtidens arbejdskraft, hvis der bliver færre penge til at få flere unge til at interessere sig for uddannelser og fag. Nedskæringen risikerer at gøre det endnu sværere eksempelvis at sikre flere sygeplejersker.

"Der er bred enighed om, at der er behov for at hjælpe unge med at træffe gode uddannelsesvalg, ligesom der er truende mangel på arbejdskraft på flere områder. Samtidig er det vanskeligt at tiltrække nok studerende på en række områder. Derfor er det selvmodsigende, at vi nu skal skrue ned for indsatsen for at vejlede om og tiltrække flere studerende til uddannelserne", skriver syv organisationer – Danske Universiteter, Danske Erhvervsakademier, Danske Gymnasier, Rektorkollegiet for Maritime Uddannelser, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser og Danske Professionshøjskoler – i et fælles opråb mod besparelserne.

De advarer også om, at besparelserne gør det sværere at vejlede og rekruttere studerende og elever.

"Vi skal vælge imellem at skrotte for eksempel åbent hus-arrangementer, hvor de unge kan blive kloge på de valg, de står overfor, online rådgivning på chat, som har hjulpet mange i coronatiden eller de mange andre aktiviteter, som er med til at sikre, at de unge rammer rigtigt med deres valg, og at vi kan uddanne de dimittender, som samfundet har brug for", advarer uddannelsesorganisationerne.

Også hos Ingeniørforeningen vækker det vrede, at regeringen vil skære på uddannelse for at få råd til mere politi.

– Uagtet hvad man mener om udgifter til markedsføring, ændrer det ikke ved, at det reelt er en besparelse på uddannelsesområdet, da institutionerne får én samlet pose penge. Markedsføring dækker endvidere over udgifter til blandt andet åbent-hus-arrangementer, brobygningsaktiviteter, informationsmaterialer om studier i forbindelse med studievalg og meget mere, hvilket er vigtige aktiviteter, siger formand for Ingeniørforeningen (IDA) Thomas Damkjær Petersen.